fredag den 29. februar 2008

Bacalao

Sidste søndag fik vi jo bacalao. Det er en portugisisk ret med klipfisk, som er ret populær i Nordnorge. Angiveligt skulle retten være indført af de portugisiske fiskopkøbere på Lofoten i 1800-tallet. Klipfisk har altid været en populær ret i det katolske sydeuropa, hvor man jo ikke må spise kød i fasteperioden.
Retten er egentlig forbløffende enkel at lave. Man tager noget klipfisk, der udblødes i flere hold vand i et døgns tid. Klipfisken skæres i tern sammen med kartofler, løg, gulerødder og peberfrugt samt et par dåser flåede tomater. Altsammen lægges lagvist i en gryde, krydres med salt, peber og masser af hvidløg. Det overhældes med en blanding af halvt vand, halv olivenolie, så det er knapt dækket. Hele herligheden koges ved svag varme i en times tid - uden omrøring, hvorefter retten er klar til servering med flutes og kølig hvidvin. Velbekomme.

Ha' det
Jesper

tirsdag den 26. februar 2008

Dansk besøg

Der har altid været lidt af en flyspotter i mig. Derfor gjorde jeg selvfølgelig også store øjne, da jeg her til morgen kørte forbi flypladsen i Tromsø.
Lige der - inde til venstre - holdt nemlig en Hercules fra det danske flyvevåben og var i gang med deicing. Det måtte jeg selvfølgelig have et billede af, men det er nu ikke så ligetil i Tromsø.
I sin tid i Nuuk var jeg jo vant til at kunne gå og komme i lufthavnen, stort set som det passede mig, men dels er jeg jo ny her, dels er mit arbejde slet ikke det samme.
Så jeg måtte pænt finde et trådhegn og tage mit billede igennem - på helt uforsvarlig stor afstand. Og selvfølgelig var det mit store kamera, jeg havde liggende i bilen. Den her opgave havde nok været bedre løst med et lommekamera.
Men her i hvert fald resultatet. Hvis man ser rigtig godt efter, kan man se Dannebrog på haleroret. I følge Flyvertaktisk Kommandos hjemmeside har det danske flyvevåben stor succes med sine nyindkøbte Hercules til internationationale opgaver, og det var da i hvert fald morsomt at møde et flyene i rigtig snevejr her i Tromsø.

Ha' det
Jesper

søndag den 24. februar 2008

Stormflod og springflod

Vejrudsigten for søndag har budt på en advarsel mod høj vandstand i forbindelse med højvande i Tromsø-området. Advarslen skyldes en kombination mellem stormflod og springflod, som gør, at vandstanden er ekstraordinær høj.
Den kulminerede i dag ved femten-tiden med en vandstand på 330 cm over søkortsnul. Og selv om det jo ikke ligefrem er marsken, vi lever i, er det temmelig højt, som man kan se på billedet. Til sammenligning tog jeg et billede ved lavvande i morges lidt før kl. ni. Som det ses er forskellen ganske voldsom.
Imidlertid er forskellen ikke så voldsom, som da vi i efteråret havde ekstremt højvande. Forskellen dengang var på 279 cm, hvorimod forskellen i dag kun var på 234 cm. Det skyldes netop, at det, vi oplever i dag, er en kombination mellem stormflod og springflod. Og hvad er det så lige, forskellen er mellem disse to begreber?
Jo, stormflod er, når vinden presser vand ind mod kysten og i vores tilfælde altså ind i fjorden. Springflod derimod indtræffer uafhængigt af vejret ved fuldmåne og nymåne, når solen og månens tiltrækning forstærker hinanden. Hvis man sammenligner situationen i dag med situationen den 27. oktober, får vi, at stormfloden rent teoretisk tegner sig for cirka 70 cm af den samlede vandstand i dag. Havde vi ikke haft stormflod, ville vandstanden altså være lavere. I følge vandstandstabellen for Tromsø, er vejrpåvirkningen i praksis omkring 55 cm i dag, hvilket giver en anslået normalvandstand den 24. fabruar kl. 15 på 277 cm over søkortnul.
Således belært kan vi trygt gå til aftensbordet. Vi skal i dag have bacalao - en traditionel nordnorsk klipfiskeret.

Ha' det
Jesper

Spor i sneen

På min morgenrundtur fandt jeg et dyrespor nede ved bådehuset - og den slags er jo altid spændende. Hvem eller hvad har listet rundt dernede i nattens løb?

Nu er jeg jo ikke ekspert i dyrespor, men Dina fik en bog om emnet i julegave, så det var jo sådan set bare med at komme i gang med at sammenligne billederne. Jeg må desværre tilstå, at jeg ikke lige fandt noget i bogen, som lignede mine spor - sådan på en prik. Det nærmeste jeg kommer et svar er odder - og det kan i øvrigt godt passe. I den lille bæk, der løber i skellet ind til naboen, lever der oddere - og både Dina og jeg har da også i vinterens løb set oddere oppe ved vejen om aftenen. Men helt sikker er jeg som sagt ikke, så hvis nogen af bloggens læsere kan be- eller afkræfte det, vil jeg blive glad.

Det er i øvrigt fygevejr i dag, så det var sådan set i sidste øjeblik, at jeg fik taget billederne. Men da solen samtidig skinner, har jeg faktisk allerede (klokken er i skrivende stund godt tolv) nu set et væld af fugle. Udover forskellige mågevarianter, er det blevet til edderfugle, gråænder, en ryle, en havørn, nogle husskader og så selvfølgelig musvitterne ved mejsebollerne.





Ha' det
Jesper

P.s. Stik mod alle forventninger fik jeg stablet den sidste palle brænde i formiddags.

lørdag den 23. februar 2008

Skaller på paller

Fredag eftermiddag faldt der brænde ned i Straumsbukta. Vi havde været ude at køre en lille tur på min afspadserings-fredag. Da vi kom hjem, holdt Leif-Inge halvvejs inde i garagen med traktoren og var i gang med at læsse en palle brænde af. Han er jo en hensynsfuld mand, så han kørte ikke helt ind med pallen på grund af tøjet på tørresnoren.
Nu var der bare lige det, at vi havde bestilt to paller med skaller fra hans fritidssavværk, så på rekordtid fik vi tømt den første palle, så der kunne blive plads til den anden. Det tog mindre end en halv time, men jeg vil nu også godt vædde på, at det kommer til at tage længere tid med den anden palle. Nu er den bjærget i tørvejr, så det ender såmænd nok med, at den slet ikke bliver stablet, inden den ryger i ovnen.
Vi bruger ovnen meget her i vintertiden. Strømmen er i øjeblikket helt oppe på 39 øre, så de billige skaller er et godt supplement til el-radiatorerne. Og så er det forresten hyggeligt med ild i ovnen - sådan lidt ligesom at være på spejdertur hver dag. Da jeg er den første, der står op, hører det med at tænde op med til morgenritualet på linje med at brygge kaffe og børste tænder.
I øjeblikket lysner det ved syvtiden, og jeg har fundet ud af, at den lokale havørn altid kommer forbi ved den tid. Det er desværre for mørkt at tage billeder af den, mens den patruljerer langs stranden for lige at tjekke, om der er skyllet en rigtig godbid op i løbet af natten.
Jo, livet på landet er herligt!

Ha' det
Jesper

P.s.: Hvis du ikke ved, hvad en skalle er, så kan jeg afsløre, at det er affaldstræ, når man producerer brædder og bjælker. Det er det runde stykke med barken, som sidder yderst, og fordi overfladen er rund som oftest er overflødigt. Pudsigt nok findes ordet i denne betydning ikke i alletiders ordbog - Ordbog over det Danske Sprog. Jeg har brugt ordet siden min drengetid, og jeg kender ikke andre!

Norske perversiteter

Den lokale avis Nordlys kunne fredag på forsiden meddele: "Skal ha voldtatt og kastet OFFERETS TELEFON I TOALETTET".
Stakkels telefon! Kunne gerningsmanden da ikke have klaret sig med at smide telefonen i toilettet? Det er simpelthen bizar telefonsex, det her. De skulle skamme sig, de nordmænd.

Jesper

torsdag den 21. februar 2008

Morgenstemning

Det var en dejlig morgen. Jeg havde sovet godt og var sådan set klar til en dejlig dag i den arktiske tjeneste. Mens jeg smurte dagens madpakke, steg solen lige så stille op ud for køkkenet. Det skal vi lige have et billede af, tænkte jeg - snuppede kameraet og tog et billede af en næsten ildrød himmel.
Mens jeg stod og fotograferede, så jeg en af de lokale på vej til arbejde på sparkstøttingen, som er et de foretrukne transportmidler her i Straumsbukta.
Det må vi også hellere lige få et billede af, tænkte jeg. Da damen på sparkstøttingen passerede mig, spurgte hun frisk som kun en nordmand kan gøre det, om ikke jeg syntes, at det var koldt?
- Nej, vi er jo vikinger, svarede jeg frisk igen - og først da indså jeg, at jeg rendte rundt i almindelig morgenbeklædning: T-shirt, underbukser og træsko.
Nå, men som viking kan man vel ikke risikere en sigtelse for blufærdighedskrænkelse. Og det er jo sådan set den påklædning, jeg bruger, når jeg henter Nordlys (den lokale avis) i postkassen om morgenen - så naboerne har nok vænnet sig til den underlige dansker.
Det var som sagt fint vejr i morges. Temperaturen var -2. I løbet af dagen slog den om i let tø, men vi har ikke fået sne overhovedet, hvilket er lidt bemærkelsesværdigt.
Solen stod op kl. 7.50 og går ned igen kl. 16.07. Dagen er altså tiltaget med godt otte timer, hvilket passer meget godt med, at der nu kun er knap en måned til forårsjævndøgn den 20. marts.
Jeg afspadserer i morgen, så jeg har altså lang weekend. Dejligt!


Ha' det
Jesper

onsdag den 20. februar 2008

Ren by

Forrige weekend var vi som bekendt på Als. Det betød, at vi gik glip af den årlige same-dag her i Tromsø. Det var trist, for efter sigende skulle det være ret spændende. Blandt andet blev der budt på rensdyrrace i gågaden.
Heldigvis var polske Patrycja Jernas på pletten med sit videokamera. Patrycja er ph.d.-studerende på Norsk Polarinstitutt og har kontor lige ved siden af Arktisk Råd. Patrycja er tilknyttet instituttets klimagruppe, som vi deler kaffekasse med, og hun har mindst lige så meget styr på videokamera og redigering, som hun har styr på mikroberne i Kongsfjorden Svalbard.
Det kan blandt andet ses på hendes blog, men da den er på polsk, har jeg fået lov til at låne hendes lille film om samedagen i Tromsø.




Tryk på pilen et par gange, så spiller videoen! Det er faktisk ret vildt med de rensdyr, og jeg vil i hvert fald prøve at se, om ikke det kan lykkes mig at være med næste år. Om ikke andet fordi det får mig til at se Aalborg kommunes gamle kampagne "Ren By" i et helt nyt perspektiv.

Ha' det
Jesper

søndag den 17. februar 2008

Rift om mejsebollerne

Jeg har tidligere her på siden besværet mig over vintermørket, som blandt andet har gjort det næsten umuligt at tage ordentlige billeder.
Det er stadig ikke helt godt, men i formiddags lykkedes det mig da at tage disse billeder af musvitterne i mejsebollerne. De er bestemt ikke optimale - men nu er der da så meget lys, at man kan se farverne på fuglene mod en lys baggrund. Det er tegn på, at tingene nu går den rigtige vej.
Det er i øvrigt meget sjovt at se, at mejserne foretrækker bollen i det grønne net, hvorimod de næsten ikke rører den i det gule net. Den grønne er en rigtig lavprisbolle købt i Europris til næsten ingen penge, hvorimod de gule kommer fra Coop og har kostet det dobbelte.
I morgen begynder en ny arbejdsuge - men der er vinterferie i Norge. Hele banden er på hytta og ude på ski, så jeg regner med med at tage nogle korte dage og få afspadseret nogle timer, så vi kan komme videre med vores indretningsprojekt på loftet. Jeg har faktisk brugt hele dagen på at samle et nyt skrivebord med 30 forskellige dele og otte forskellige typer skruer - og tænk sig, underet skete - der manglede slet ingen ting.
Jeg vil ønske alle en rigtig god vinterferie.

Ha' det
Jesper

lørdag den 16. februar 2008

Vietnam-nam

Det meste af ugen er gået med en workshop i Oslo om kortstandarder i det arktiske område. Det burde egentlig være temmelig nemt. Hvis alle lavede kort på den samme måde, ville det ikke være noget problem at udveksle data landene imellem, men eftersom den geodædiske videnskab jo har sin oprindelse i militærvæsenet, er det indlysende, at de forskellige lande har brugt en masse tid og kræfter på at opfinde den dybe tallerken igen og igen.
Onsdag aften var vi ude at spise på noget så specielt som en vietnamesisk restaurant beliggende midt i Oslo. Det var noget af et kändis-sted, men jeg må også indrømme, at det var lækkert - det rene Vietnam-nam. Stedet ligger i Øvre Slotsgade og hedder Xích Lô. Jeg gætter på, at det betyder cykel på vietnamesisk. I hvert fald hænger der en taxacykel over indgangen. Til forret små forårsruller og grillede kongerejer med hvidløg, hovedretten var andebryst i ingefærsauce. Saucen var kokkens specialitet og en ganske heftig affære, men anden var saftig og mør som smør. Desserten var den creme bruille, som er den helt store dessertmode i Norge i øjeblikket - lidt trivielt, men absolut spiselig.
Selve mødet foregik i Helsfyr - et af Oslos omegnscentre, hvor det moderne Norges glashøjhuse stråler om kap i vintersolen. Værten var Statens Forurensningstilsyn, og det er vel meget symptomatisk for et fremadstormende miljønorge, at denne hurtigt voksende statslige virksomhed holder til dør om dør med børsspekulanter, vekselerere, banker, IT-gazeller og ikke mindst Norges største incassovirksomhed Lindorff. Sidstnævnte har blandt andet den lukrative opgave at inkassere betaling for sygehusbehandling i den norske velfærdsstat!
Torsdag eftermiddag havde jeg et par timer fri til en lang gåtur, inden flyet - forsinket som sædvanlig - gik retur til Tromsø.
Jeg tog T-banen til Majorstuen - en af de lukrative kändisadresser i Oslo om man skal tro sladderspalterne i pressen. Kvarteret ligger omkring et torv, hvor man blandt andet kan tage Trikken - sporvognen ind til Oslos centrum. Hvis man som jeg vælger at gå, kommer man igennem et rigtig flot ambassadekvarter med store villaer og flotte biler i garagerne. Undervejs passerer man også Vigelandparken. Et stort parkområde viet til skulpturerne af denne sære, noget vulgære og underlige kunstner. Ingen tvivl om, at han var en god håndværker, men han er også noget trættende i sit svulstige, nationalromantiske udtryk.
Vigelandsparken er en del af Frognerparken - og fortsætter man ad Frognervejen ind mod Oslo kommer manhurtigt til kongeslottet og Karl Johan - Oslos berømte gågade.
Nu er det weekend, og der er ingen særlige rejseplaner den næste måneds tid, så nu skal der slappes rigtigt af i Straumsbukta.

Ha' det
Jesper

tirsdag den 12. februar 2008

Weekend på Als

Jeg har ikke været på Als, siden jeg var barn. Derfor var Mogens fødselsdag også en passende anledning til at lege turist i et område, der har haft så uendelig stor betydning for Danmark og dansk selvopfattelse. Nederlaget i 1864 ved Dybbøl skabte den danske selvforståelse som et lille folk med slagord som "Ved jorden at blive, det tjene os bedst" og "Hvad udad tabes, skal indad vindes". Nederlaget inspirerede jo også superbøssen Hermann Bang til at skrive den udødelige "Tine", som gennem årtier har været pligtstof i danske gymnasiers litteraturundervisning. Men sjovt nok skal vi faktisk helt frem til 1905, før Krigsministeriet skiftede navn til Forsvarsministeriet.
Nu er jeg vist på vej ud på et sidespor, som jeg gerne skal underholde med en anden gang. Det korte af det lange er, at Dina og jeg kørte et par gode, lange ture på Als i weekenden. Og det er jo simpelthen idyl i topklasse. Oplevelsen blev bestemt ikke ringere af, at det var rigtig forårsvejr. Markerne var grønne, solen skinnede og temperaturen lå på syv grader.
Lørdag eftermiddag kørte vi en tur langs Flensborg fjord ad Fjordvejen og langs Gendarmstien. Søndag kørte vi rundt i området nord for Sønderborg. Nærmest ved et tilfælde endte vi i Mommark, hvor Dina har været på handelsskole for mange år siden. Det var rigtig sjovt for hende at gense bygningerne og mindes opholdet her - og ikke mindst spritturene til Flensborg.
I øvrigt havde handelsskolen skiftet navn. Nu hedder den Business College Syd. Sikke da noget opblæst narreværk. Som om det skulle være finere at hedde det. Jeg formoder, at forstanderen for denne merkantile institution hedder Erasmus Montanus. Handelsskole er da et meget præcist og godt dansk ord. Og så netop i grænselandet, hvor man ellers skulle tro, at der stadig var et minimum af respekt for det danske sprog.
Billederne viser Dina ved Flensborg Fjord og Dina foran Mommark Handelskostskole, som der stadig står skrevet på muren. Det sidste billede forestiller skamstøtten over Business College Syd.

Ha' det
Jesper

mandag den 11. februar 2008

Kaffemik i det sønderjyske

Jeg var i weekenden på Als for at fejre Mogens Brinkmanns 60 års fødselsdag. Det blev til en ordentlig fest fredag aften på hans værtshus - Restaurant Colosseum i Sønderborg.
Mogens er en udadvendt person med en stor familie og en stor omgangskreds - og mange havde fundet vej til festen. Det sjoveste var nok, at festen bød på et gensyn med mange af vennerne, som jeg gennem tiden har mødt i Grønland - ingen nævnt, ingen glemt. Faktisk havde det næsten præg af et rent veterantræf.
Især da vi alle var indlogeret på det samme hotel. Efterhånden som vi indfandt os fredag eftermiddag blev det til en stor og broget flok, der var samlet i spisestuen på Hotel Arnkilhus. Snakken gik og skrønerne gik med. Vi præsterede da også at drikke hotellet tør for øl allerede inden festen. Det var nu heller ikke fordi, lageret var imponerende stort. Men ellers var det især det store antal sælskindspelse, der vakte opsigt hos den i øvrigt meget talende hotelmutter. For mange af grønlandsveteranerne havde selvfølgelig fundet pelsen frem i dagens anledning - også selv om der nærmest var forår i det sønderjyske med solskin og blomstrende erantis og vintergækker.
Selve fødselsdagsfesten forløb som den slags skal. Masser af god mad, gode vine, mange taler og højt humør. Men det skal da lige nævnes, at der næppe var et øje tørt, da Apollo dukkede op med det lokale grønlænderkor og de sang den grønlandske fødselsdagssang.
Endnu et til lykke og en stor tak skal lyde til Mogens, fordi han fik samlet flokken.

Ha' det
Jesper

søndag den 10. februar 2008

Dagens ord (V)

Da jeg gik gennem sikkerhedskontrollen i Gardermoen i eftermiddags, begyndte klokkerne at ringe. Mere eller mindre ren rutine, da mine sko åbenbart indeholder et eller andet af jern, som irriterer den slags maskiner.
En venlig jente bad mig da også tage skoene af, og det er her, den sprogligt løber af sporet, da hun herefter bad løfte poterne, så hun kunne undersøge disse nærmere. Jeg gjorde gældende, at poter sidder på dyr, og at denne legemsdel på mennesker hedder fødder. Jeg er ikke sikker på, hun helt forstod pointen, men hun var da ellers venlig nok, da hun antydede, at jeg muligvis ikke var helt ædru. Men meningen var klar nok - det var ikke stedet for filologiske diskussioner.
Vi kan altså slå fast, at Nordmænd går rundt på poter i stedet for fødder. Jeg kan lige høre det for mig, når de Ole Nordmand fastslår: Jeg har fuldstændig pote på situationen.
I sandhedens interesse bør det lige nævnes, at jeg var 100% ædru, og at det var skoene, der udløste alarmen.

Ha' det
Jesper

torsdag den 7. februar 2008

Et smut til Skagen

Jeg var i Skagen i går - helt nøjagtig i et kvarter. Men jeg var ikke i Danmark!
Er De forvirret, kære læser? Så er forklaringen den, at Stokmarknes lufthavn, som var en af de mange "flyplasser", jeg passerede på gårsdagens mælketur til Svolvær, ligger lidt uden for byen på en lokalitet, som hedder Skagen. Der var nu ikke meget Skagensmaleri over stedet - det var en ganske almindelig norsk kortbane-lufthavn beliggende mellem fjeldene på et sted, hvor man tilfældigvis har kunnet finde et fladt område af en passende størrelse - noget der i sig selv er noget af en opgave i et fjeldrige som det norske.
Selv om vejret i øvrigt var fint, gik det alligevel galt med tidstabellen - som sædvanlig - og jeg ankom først til Svolvær midt på eftermiddagen tre timer forsinket. Da der var et møde, der skulle klares, blev der ikke rigtig tid til at tage nogle billeder fra Lofoten, som jeg forlod igen allerede i morges ved 8-tiden, men det må vi klare, når jeg skal til dertil i en uges tid i slutningen af april.
Jeg sidder p.t. i lufthavnen i Bodø og venter på flyet til Tromsø. I aften går turen mod København og Malmø, så jeg vender nok først tilbage til bloggen søndag aften. (klik på billedet for at få det større)

Ha' det
Jesper

onsdag den 6. februar 2008

Og der blev lys...

Forleden begik jeg den fejl, at jeg beskrev verden, som den ser ud i Tromsø. Dina har været så venlig at oplyse mig om, at det kan godt være, at vi kan se solen inde i byen, men her ude i Straumsbukta var det altså først i dag, at den kom op over fjeldtoppene. Det har hun taget et par billeder af, som vi kan nyde sammen med de rosinboller, hun bagte i dagens anledning.














Som nævnt tidligere går turen til Lofoten i morgen tidlig. En mælketur i øvrigt med stop i Stokmarknes, Bodø og Leknes, inden vi ankommer til Svolvær. Det bliver til et gensyn, da det jo var i Kabelvåg fem kilometer fra Svolvær, at jeg var et halvt år på højskole i 2000.

Ha' det
Jesper

søndag den 3. februar 2008

Tørfisk

Verdens bedste tør- og klipfisk kommer fra Nordnorge. Det hænger blandt andet sammen med, at torsken gennem århundreder har trukket ned fra Barentshavet i februar - og februar er den absolut bedste måned til at lufttørre fisken.

Årsagen er indlysende. Februar er kold, så fisken ikke begynder at rådne og samtidig undgår man, at der går insekter i den.
Nu er jeg ikke den store ynder af tørfisk, men det er Dina til gengæld. Derfor har vi tømt fryseren, saltet fisken og her i dag har vi hængt dem til tørre på altanen. Forinden måtte jeg dog til at tømre et lille stativ til fisken. Det har jeg beklædt med net, så mågerne, kragerne og skaderne ikke kan komme til fisken. De plejer ellers nok at kunne holde sig til, når vi renser fisk nede ved stranden.

Men i øvrigt er det som om, de lysere tider giver energi og lyst til udendørs sysler. Mens jeg snedkererede, tog Dina en tur med sneskraberen - og som det ses, er der tale om en gigantisk norsk model. Men det skal der nu også til. Det sner næsten hver dag i øjeblikket. Det grove i indkørslen betaler jeg naboen for at tage med traktoren, mens Dina klarer finpudsningen.


I den kommende uge skal jeg en tur til Lofoten onsdag og torsdag. Sidst på ugen tager vi en smut til Malmø for at besøge tandlægen, og i weekenden skal vi til Mogens Brinkmanns 60 års fødselsdag i Sønderborg.

Ha' det
Jesper

lørdag den 2. februar 2008

Udsigt til Atlanten

Det har været fint vejr i dag - let skyet, begrænset vind og temperaturen omkring frysepunktet. Desværre skranter Dina med lidt forkølelse og blev i sengen. Jeg tog derfor kameraet under armen og kørte en tur ud til Atlanterhavskysten ved Sommerøy.
Måske skulle jeg lige forklare lidt om geografien heroppe. Tromsø by ligger på en lille ø i en fjord klemt inde mellem det norske fastland og en stor ø, som hedder Kvaløya. Vi bor cirka 35 kilometer fra Tromsø i Straumsbukta på sydsiden af Kvaløya og har altså godt 40 km til Atlanterhavskysten. (se eventuelt kortet og klik på det for at få det større).
Kort før Sommerøy kommer man gennem et lille fiskerleje, som hedder Brensholm. På de store sletter før byen, er der gærder til at samle rensdyr. Det sker vistnok hvert forår og efterår.


Broen til Sommerøy - klassisk norsk brodesign og ensporet. Det er Atlanten i baggrunden.

Når man er på Sommerøy, skal man altid have et billede ud mod Atlanterhavet mod Håja, som den store klippe i baggrunden hedder.


Og det gik så den lørdag med. Aftensmaden står på elgkarbonader og kartoffelmos med den berømte hjemmelavede rønnebærgele fra Straumsbukta.

Ha' det
Jesper

fredag den 1. februar 2008

Middagssol

Det er ikke meget, vi har opholdt os i Tromsø og omegn den seneste måneds tid. Vi er blandt andet gået glip af solens tilbagekomst og de solkager, som man traditionelt fejrer det med.
Men når sandheden skal frem, har vejret nu heller ikke givet os de store muligheder for at se denne dagslysets stjerne. Men torsdag middag sad jeg på kontoret og pludselig mellem snebygerne var den der alligevel. Og det syn skal naturligvis deles med alle bloggens læsere. Billederne er taget med et par minutters mellemrum og viser også, hvordan snebygerne kommer og går.
I det hele taget er der slet ingen tvivl om, at vi går mod lysere tider. Dagen tiltager i øjeblikket med 10 - 11 minutter i døgnet. Torsdag stod solen op 9.33 og gik ned igen 14.24. For fredag er tiderne 9.27 og 14.29. Og den sidste uges tid er det faktisk allerede begyndt at lysne ved 8-tiden.
Som sagt har vejret været noget tvivlsomt i januar. Der er kommet og der er smeltet en masse sne, da temperaturerne hele tiden ligget lige omkring frysepunktet. Men det ser nu ud til, at der er bedring på vej. Vejrudsigten for den kommende uge siger i hvert fald, at vi vil få højtryksvejr til weekenden og igen midt på næste uge.
Det vender jeg selvfølgelig tilbage med en rapport om.

Ha' det
Jesper