mandag den 31. marts 2008

En spurv i tranedans

Det kan måske virke lidt trivielt, at jeg fortsætter med at trampe rundt i snespurvene på foderpladsen, men jeg så faktisk noget rigtig sjovt i dag.
I dag er vi oppe på at have cirka 50 logerende snespurve, som er ved at gøre sig klar til den store rejse vestpå til de nordøstgrønlandske fjorde, hvor Jørgen Brønlund for tid og evighed skrev sig ind i Danmarkshistorien med de berømte ord: "Omkom 79 fjorden...". I øvrigt var Jørgen Brønlund Dinas oldefar, men det er en helt anden historie.
For at få lidt mere at se på, havde jeg kastet lidt solsikkefrø på jorden, og en hel flok snespurve mæskede sig grundigt dermed. Jeg stod med kameraet og skulle til at lave en total af sceneriet...
Og så skal vi forestille os en rigtig Dr. Lieberkind-type med sådan lidt nasal stemmeføring, der fortsætter:
- Men hvad er nu det...Nej, det var da sjovt... Hvad er nu det for en lille fætter, vi har der midt i billedet. Jo, minsandten, om det ikke er... Jo, der er sørme en gråspurv, ja, en ganske almindelig grossenollike, der har sneget sig ind midt i flokken. En rigtig lille snyder...Det var sørme da sjovt!
Ja, ganske rigtigt - der midt i flokken af velvoksne snespurve sad der en lille gråspurv og labbede snespurvenes frø i sig. En spurv i om ikke tranedans, så... jah, spurvedans...
Og det synes jeg altså er sjovt og spændende, og derfor er jeg simpelthen nødt til at skrive om det. I øvrigt er gråspurven ikke særlig almindelig herude i Straumsbukta. Det er mere inde i byen, at man ser den.
Flokken lettede umiddelbart efter, at jeg tog billedet, og selv om jeg blev siddende en halv times tid, og snespurvene vendte tilbage, så jeg ikke mere til gråspurven.

Ha' det
Jesper

søndag den 30. marts 2008

Nyt fra foderbrættet

Den 15. marts så jeg årets første grøniriskpar. De har det imidlertid med at være på foderbrættet i morgentusmørket, så der er ikke rigtig kommet nogle fotos ud af det. I dag tror jeg, at de måske er blevet lidt forvirret af sommertiden, for ved 9.30 var de pludselig på plads. Hele tre af slagsen, og som det ses, er den ene af dem oven i købet ringmærket.
Billederne er lidt flade i det, men det afspejler udmærket vejret, som det har været hele dagen. Gråt, lunt, cirka fire grader og lidt sne i luften hele tiden.
Men igen en af de dage, hvor det kan være svært at gå indendørs, når man først er kommet ud. Så jeg benyttede lejligheden til at snedkerere et par stærekasser med et behørigt antal kaffepauser af en passende længde. Desuden har jeg lavet et fast anlæg til et af mine kameraer. Hvis det viser sig at virke efter hensigten, er det min plan at lave flere faste anlæg, så jeg blandt andet får mulighed for at fotografere med længere exponeringstider uden at skulle bakse med stativ. Det vil sandsynligvis kunne løse et problem som det med gråvejret i dag, ligesom jeg må erkende, at det somme tider kniber med at stille ordentligt skarp i en fart med de efterhånden halvgamle øjne, jeg har.

Ha' det
Jesper

Kaj og Andrea

Jeg var så uforsigtig i forrige indlæg at døbe vores to svartbager Kaj og Bøje. Det er to måger, som de seneste dage har vogtet over pynten neden for naboens naust - bådehus.
De to kæmpemåger har imidlertid vist sig som et par rigtige lovebirds her til morgen. Og da jeg har grund til at antage, at slig adfærd i fugleverdenen afspejler udpræget heteroseksuel orientering, finder jeg det rigtigst at omdøbe dem til Kaj og Andrea.
Svartbagen er vores største mågeart med et vingefang på 160 cm, hvilket gjorde akten til et ganske imponerende syn. Desværre havde jeg ikke kameraet ved hånden, men her ser vi Kaj og Andrea umiddelbart efter, at forlovelsen var beseglet - så at sige.
Vejret er i øvrigt lidt gråt her til morgen - men det er fortsat totalt vindstille.
Ha' en rigtig god søndag.

Jesper

Sommertid

Lørdag var en af de sjældne dage, hvor det simpelthen ville være en forbrydelse at opholde sig indendørs.
Selv om sneen efterhånden ligger metertykt i Straumsbukta, så var vejret dejligt varmt og forårsagtigt. Ikke en vind rørte sig og solen brændte fra en skyfri himmel.
Det var også en af de dage, hvor det ville være synd i det hele taget at lave alt for meget. Så allerede ved ni-tiden kom havestolene frem, og vi sad og slikkede sol foran huset det meste af dagen. Nu bor vi jo midt i naturen, og der sker så meget rundt om os - især blandt fuglene, så det var overhovedet ikke kedeligt, sådan bare at sidde og glo og lade solen varme den aldrende krop.
Det var da også tydeligt, at vi ikke var de eneste, der havde det på den måde. Leif-Inge, vores husvært gik og arbejdede oppe på savværket næsten hele dagen, posten havde tid til at snakke en halv times tid, vi fik hilst på en stor del af bygdens indbyggere, når de gik forbi huset, og naboen var igang med et større snerydningsprojekt omkring laden. I et kort anfald af arbejdsiver fik jeg fjernet vores tørrestativ til tørfisk, da sæsonen nu er forbi for den slags.
Ellers er det værd at notere, at vi så årets første strandskader. De er endnu lidt sky i det, så billedet af strandskaden i vandkanten er en voldsom forstørrelse.
Selv mågerne tog det roligt i den lune forårssol, og Kaj og Bøje havde en herlig dag. Nede på pynten stod de trofast det meste af dagen og stirrede ud over fjorden. De var kun på vingerne en enkelt gang, da den lokale havørn lige skulle patruljere langs vandkanten ved middagstid.
Sikken dejlig dag.

Ha' det
Jesper

fredag den 28. marts 2008

Snespurve kommer vrimlende

















Fredag bød på nye gæster ved foderbrættet. Det var fire snespurve - store og fede - der slog sig ned og åd på livet løs.
Det minder lidt om Grønland, hvor flokke af snespurve ankom i begyndelsen af april og fouragerede på græsfrø og andet godt, som stak op af sneen.


I følge min næstennabo Stein, der er biolog eller sådan noget på polarinstituttet, er vores snespurve på træk fra Siberien til Grønland. Han har en gang ringmærket en snespurv her i Straumsbukta, som senere blev fundet i Danmarksfjord helt oppe i Nordøstgrønland.
Det er lidt underligt - jeg har sådan set været omgivet af snespurve i årevis, men har aldrig haft lejlighed til at tage så sjove og spændende billeder, som dem her. Det skyldes alene foderbrættet, som gør, at man kommer meget tættere på fuglene og samtidig oplever dem som individer. Som det kan ses, så kan de godt slås om foderet, selv om der sådan set er nok af det.


Jeg kan godt lide billedet med snespurven, hvor benene er helt væk i sneen. Vi har fået masser af sne det seneste døgn, og den er stadig så blød og fin, at en spurv kan synke ned i den. Nu bliver det spændende at se, hvor længe vi får glæde af den - det skulle slå om i tø i den kommende uge.

Ha' det
Jesper

torsdag den 27. marts 2008

De lyse nætter
















Selv om det kun er en uge siden, at det var jævndøgn, så er de lyse nætter over os her på Tromsø-kanten. Faktisk begyndte de lyse nætter natten til torsdag. Det samme sker i Nuuk den 10. april og i Aalborg den 1. maj.
Det er selvfølgelig vores beliggenhed langt mod nord, der gør forskellen. De lyse nætter defineres af astronomerne som nætter, hvor solen ikke kommer mere end 18 grader under horisonten, og eftersom vi har mere end to måneders midnatssol, vil den tilstand indtræde hurtigere her end længere mod syd - som Nuuk og Aalborg.
Nu er det ikke, fordi natten til i dag var så frygtelig meget lysere end de foregående, men at vi er inde i perioden ses tydeligt i timen efter solnedgang. Billedet her på siden er taget i går aftes, og minder tydeligt om himlen i Skagen ved Sct. Hans tid. Eller om himlen i Nuuk i slutningen af april for den sags skyld.
Flot er det under alle omstændigheder, også selv om vi stadig har temmelig meget frost og længes efter at se vintergække-spirerne. Men for at komme i gang med foråret, såede jeg i weekenden agurker og tomater. Det passer nok til, at spirerne skal plantes ud om en to - tre uger - og så skal vi, hvis det går ligesom i Nuuk, kunne høste de første agurker i vindueskarmen i midten af maj. Og til den tid - ja, der har vi midnatssol.
Ellers er jeg kommet godt i gang efter påsken. Jeg brugte tirsdagen til at rydde op i min mailbox. Jeg slettede 575 mails - så nu er der kun 700 tilbage.

Ha' det
Jesper

mandag den 24. marts 2008

Shit!

Vi har haft besøg i haven i nat. Og for en gangs skyld var det ikke nødvendigt at slå op i bogen med dyrespor.
"Delfolerne" fra et rensdyr lå simpelthen spredt over hele græsplænen, da jeg stod op i morges.
Det er temmelig koldt i øjeblikket, og i går blæste det så bitterligt, at sneen er blevet presset sammen til en hård masse. Det gør det svært for dyrene at komme til græs og lav, og det er nok grunden til, at et af de lokale rensdyr har øjnet en chance i haven. Men som det ses på det ene billede har sneen været så hård, at den har kunnet bære rensdyret, så heller ikke i haven har der været de store chancer for at finde føde.
Men da foråret er lige om hjørnet, og haven begynder snart at spire, må vi hellere se at få sat hegnet i stand i den kommende tid. Det vil jo være trist, hvis rensdyrene snupper de vintergækker, som vi snart håber at få se.

Ha' det
Jesper

søndag den 23. marts 2008

Populærmusik fra Karasuando

(Husk at billederne er klikbare)

















Efter godt syv timers kørsel var vi hjemme i Straumsbukta igen lørdag ved halvfiretiden. Vejret var herligt med høj sol, så der kunne lige blive til en halv time i havestolen, inden vi tømte bilen.
Natten til lørdag overnattede vi i Karasuando - en grænseflække ved Tornelven og grænsen mellem Sverige og Finland. Det er sådan et rigtigt kulturelt blandingssamfund, som Mikael Niemi beskriver i Populærmusik fra Vittula. Folk taler svensk, finsk og samisk i en stor herlig kaudervælsk blanding.
Lørdag morgen stod jeg op med solen for at fotografere morgenstemningen ved Tornelven. Det var rasende koldt her midt i Lappland - 33 graders frost viste termometret i bilen. Men der kom et par flotte billeder ud af anstrengelserne.
Blandt knivkendere er Karasuando noget af et navn - for det er her, de berømte Karasuando-knive kommer fra (det er de der sameknive, som kan købes i de fleste nordskandinaviske souvenir-butikker til en mindre formue). Jeg har selv bygget et par sameknive med blade fra Karasuando-fabrikken, der holder til i en undseelig barak ved siden af den svenske kirkegård.
Hjemturen foregik langs grænsen på den finske side med grænseovergang til Norge i Kilpisjärvi. Butikken ved grænsen var fyldt med nordmænd, som var i Finland for at købe billigt kød - og jeg mødte da også et par kendte ansigter, som havde været på tur til Finland for at køre scooter - snescooter. I både Sverige og Finland er scooterne et populært rekreativt transportmiddel, mens der er utal af begrænsninger på brugen i Norge - og man taler endda om helt at forbyde snescooterne. I det hele taget er overgangen til Norge som at træde direkte ind i stenalderen. Væk er alle snescooterne og vejstandarden er generelt lavere. Både i Finland og Sverige er vejene i disse områder velholdte og trukket efter en lineal, mens de norske veje er af en væsentlig dårligere standard. Men retfærdigvis skal det altså også med, at topografien er noget mere kompliceret i Norge end det flade Lappland. Og så er der lige det med fartgrænserne. I Sverige generelt 110 km/t uden nogen kontrol, mens man 500 meter inde i Norge på en helt lige vej møder den første automatiske kamera-fartkontrol og de fleste steder begrænsning til 50, 60 eller 70 km/t. Men pænt er der da mellem de norske fjelde.
Nu skal der rekreeres de næste dage.

Ha' det
Jesper

fredag den 21. marts 2008

Kiruna by night

Månen var fuld natten til den 21. marts. Klokken 4 om morgenen kunne man se dette pragtfulde syn over mod Malmbjerget. Billedet er taget fra vinduet på vort hotelværelse. Desværre er der en kraftig projektør lige neden for månen til højre, som ødelægger billedet - som kunstværk betragtet! Men jeg gider altså ikke stå op og trække i vinterdresset for at lave kunst.
Og for alle, der længes efter forår, skal vi da også lige notere, at det i går - den 20. marts - var forårsjævndøgn. Og det vil sige, at fra nu af bliver dagene på vore breddegrader længere i forhold til Danmark. I Tromsø begynder midnatssolen i midten af maj, så det er der jo ikke så lang tid til.

Ha' det
Jesper

torsdag den 20. marts 2008

Sparkstøtting-land

















Kiruna er helt tydeligt sparkstøtting-land. Vi ser dem overalt - og der er endda indrettet særlige parkeringsstativer til dem. Vi kørte en tur rundt i byen i formiddags - og specielt interessant var det at se, at mange ældre på indkøbstur brugte sparkstøtting. Men det er jo sådan set også en slags rollator på meder, så hvorfor ikke?
Som det ses af dagens solbillede, har det været klart og skyfrit hele dagen - og rasende koldt. - 15 grader. De lave kuldegrader bliver i øvrigt udnyttet til at udsmykke hele byen med en stribe isskulpturer, som kan anes på det øverste billede.
Vi har også handlet: Flæskesteg til 58 SEK kiloet - og elgkød til 88. Og så videre.
Aftensmaden var en pizza ud af huset - samt verdens største wrap til Dina. Altsammen til 120 SEK. I Norge ville prisen have været mindst det dobbelte.
I morgen går turen videre mod kniv-paradiset Karasuando ved den finske grænse. Og så må vi lige se på humøret, om vi fortsætter direkte hjem langs den finske grænse eller tager en overnatning i Finland.

Ha' det
Jesper

onsdag den 19. marts 2008

Det stora ödet
















Så er vi ankommet til Kiruna på vores lille mini-påskeferie. Turen gik godt gennem noget af den mest fantastiske vinternatur. Næsten 400 km på veje, der blev mærkbart bedre, da vi passerede grænsen til Sverige - svenskerne er åbenbart ikke så fremmedgjorte over for biler som nordmændene, der nærmest får dårlig samvittighed over at køre bil, hvis man ellers skal tro politikerne, som mener, at ægte norske værdier trives bedst på træski med snorebindinger og kavringer i rygsækken.
Lige efter at vi havde passeret Riksgrænsen mødte vi til Dinas store begejstring et reingjerde, hvor samerne var i gang med at øremærke renerne. Jeg har oplevet det tidligere, men det var første gang, Dina så det - og det var bestemt en stor oplevelse.
Til gengæld gik de sidste 50 km til Kiruna gennem et temmelig ensformigt tundralandskab. Det som Gunvald Larsson så smagfuldt kalder lappehelvedet i en af Sjøval/Wahlöö's bøger. Vi andre kan jo mere neutralt kalde det "Det stora ödet" med et godt svensk udtryk. Eneste højdepunkt var en lille flække med det malende navn Håmojåkka - jeg formoder, at det er her, alle samebøsserne holder til.
Sidste billede er udsigten fra hotellet over mod malmbjerget. Som det ses, har solen lidt svært ved at trænge igennem et let snevejr. Temperaturen er cirka -10 grader.
I morgen skal vi på Systembolaget og købe billig svensk vin - tænk sig, at det skulle komme dertil.

Ha' det
Jesper

tirsdag den 18. marts 2008

Et sikkert forårstegn

Påsketid er gæslingetid. Sådan har det været siden ruder konge var knægt - og sådan er det også, selv om vi bor i langt nord for polarcirklen. Men vi er nødt til at give naturen en hjælpende hånd.
I grøfterne langs vejen er der en del pilebuske. De er ikke altid lige pæne. Dels gnaver rensdyrene i dem om vinteren - dels bliver grøfterne slået om sommeren.
Selv om påsketid er gæslingetid, er der et stykke tid til, at de springer ud. Vi har stadig nattefrost, og meteorologerne har lovet sne i påskeferien. Men jeg fandt et par pæne grene i søndags, som nu står og pynter i en vase i stuen. Og her til morgen var de faktisk sprunget ud.
Det tager jeg som et sikkert forårstegn og en påmindelse om, at det i dag er min sidste arbejdsdag inden påskeferien. Så god påske til alle.



Ha' det
Jesper

søndag den 16. marts 2008

Forår i luften

Der har været noget i luften i weekenden. Forår måske? I hvert fald har det været tøvejr. Og selv om det har regnet, har småfuglene været i fuld aktivitet.
Fredag morgen så jeg årets første vibe, og lørdag morgen var der minsandten to grønirisker på fuglebrættet. Jeg erindrer ikke at have set grønfinker, som de kaldes lokalt, her i området før, men i følge fuglebogen skulle de yngle langs hele den norske vestkyst - sydpå som standfugle og heroppe som trækfugle. Så sammen med viben vælger jeg altså at tro, at nu er det forår - i det mindste rent ornitologisk.
Antallet af musvitter og andre småfugle er da også øget helt tydeligt de seneste dage, så søndag morgen tog jeg fat på at bygge nogle mejsekasser. Designet er mit helt eget - men jeg har da søgt hjælp på nettet til at finde den rigtige størrelse. Der er masser af steder, hvor jeg kan sætte kasserne op, så det er bare med at få bygget nogle stykker. Tre stykker blev det til i dag - bygget af de skaller, som jeg ellers bruger til at fodre ovnen med. Det er mejsekasser, men det er da planen, at jeg i løbet af påsken også vil forsøge mig med stærekasser.
Kasserne er blevet sat op rundt om huset. Så nu er det spændende i den kommende tid, om de falder i fuglenes smag.
Den kommende uge byder ikke på meget andet end fridage. Jeg holder fri fra onsdag, og hvis ellers vejret er til det, har vi planlagt en lille tredages rundtur til Sverige og Finland.

Ha' det
Jesper

Palmesøndag

Palmesøndag er officiel flagdag. Så det er en passende dag at indvie det Dannebrog, som jeg fik i julegave af mine forældre.

Da der i morges stod en frisk sydvestenvind ind over Straumsbukta, fik Dannebrog lov til at vise sig fra sin allersmukkeste side. Vinden løjede imidlertid af i løbet af formiddagen, og på det andet billede ser man flaget, sådan som vi oftest ser det her i bugten, hvor det blæser relativt sjældent. Bemærk i øvrigt den helt blanke vandoverflade og tågen ude i fjorden, som gør, at man ikke kan se andet end de nærmeste fjelde. Sammenlign for eksempel med headeren på bloggen.

Go' søndag
Jesper

lørdag den 15. marts 2008

På dybt vand (II)

Dette syn mødte mig, da jeg kom ind til arbejdet fredag morgen. AV, for den, tænkte jeg og snuppede med slet skjult skadefryd kameraet i håb om at finde en buschauffør med dybt røde ører.
Det viste sig imidlertid at være det lokale beredskab, som var i gang med oplægget til en katastrofeøvelse, der - skulle det vise sig - også involverede min fine grønne brandverns-vest.
Samtidig med, at udrykningskøretøjer strømmede til stedet fra øst og vest, og det begyndte at svirre med helikoptere i luften, gik nemlig brandalarmen på Polarmiljøsentret.
På grund af påsken var jeg eneste brandvagt på sjette etage, men jeg fik da ret hurtigt evakueret hele etagen - helt som vi også trænede det sidste fredag.
Men det viste sig efterfølgende, at alarmen skyldtes gasudslip og ikke brand med det resultat, at vi stort set evakuerede alle direkte ind i gasskyen, så sikkerheds-ledelsen på Polarmiljøsentret har da fået noget at tænke over. På den anden side er risikoen for, at en bus kører i havnen, samtidig med at en ammoniak-tankbil forulykker på parkeringspladsen foran Polaria, vist nok til at overskue, så jeg sover nu ikke uroligt af den grund.
Det ser åbenbart ud til, at vi er løbet ind i en stime af øvelser fredag formiddag, og jeg er da ikke helt sikker på, at jeg tager det alvorligt, næste gang brandalarmen går på det tidspunkt. Man kan altså også råbe "ulven kommer" lidt for tit.

Ha' det
Jesper

Sikke noget pis!

Radionyhederne har lige meddelt, at en lang række kommuner i Sydnorge netop har forhøjet bødetaksterne for at urinere i det fri. Taksten er fremover 10.000 kroner.
Politikerne i dette landet bliver ved med at forbløffe med deres nidkærhed i kampen mod den menneskelige natur.
Sikke noget pis!

Jesper

På dybt vand

Jeg har i denne uge genoptaget min gamle vane med at svømme om morgenen. Første gang i onsdags. Og det var første gang i flere måneder, at jeg overhovedet svømmede. De første ti baner var da også hårde, men så begyndte der heldigvis at komme lidt mere glid i det. Torsdag blev det ikke til nogen svømning, da jeg simpelthen var øm over hele kroppen.
Fredag morgen stillede jeg igen i Tromsøs svømmehal på Alfheim. Og denne gang gik det forbløffende nemt. Så det blev lige til tre kvarters svømning uden pause. Den normale dagsdosis er ellers kun en halv time.
Forholdene i Alfheim er sådan set udmærket. Beliggenheden er enestående med udsigt over havnen mod fastlandet, men bygningen virker unægtelig lidt gammel og slidt i forhold til svømmehallen i Års og Malik i Nuuk, som er mine hjemmebaner. Bassinet er ikke særlig stort, udenomsfaciliteterne var muligvis meget moderne i 60'rne, og bygningen er sikkert ikke blevet vedligeholdt de seneste år. En gang hvid maling på forskallingsbetonen ville løfte førstegangsindtrykket betydeligt. Og så nogle nye blandingsbatterier i omklædningen!
Omklædningsrummet indbyder heller ikke til efterfølgende morgensvømmerhygge med Gammel Dansk, som vi kender det fra Års. Men nogle af mine norske kolleger mener nu også, at tilstedeværelsen af en flaske Gammel Dansk i omklædningsrummet til en svømmehal sandsynligvis vil udløse en større aktion fra Udrykningspolitiet. I Norge lægger man meget vægt på sådan noget. De voksne skal være rollemodeller for de unge, og det indebærer naturligvis også afholdenhed. Selv om de unges adfærd i nattelivet bærer tydeligt præg af, at de måske skulle have lært at drikke sammen med voksne i omklædningsrummet i stedet for på gadehjørnerne. Så meget for de fine teorier om rollemodeller!
Nå, nu løber jeg vist af sporet. Under alle omstændigheder er det dejligt forfriskende med en svømmetur om morgenen - det kan anbefales.

Ha' det
Jesper

torsdag den 13. marts 2008

Mere nordlys

For nogen tid siden bragte jeg Patrycja Jernas lille video om samedagen her i Tromsø. Hun fortalte mig senere, at optagelserne var lavet med et lille lommekamera og redigeringen var lavet med Windows Movie Maker - et standardprogram som følger med Windowspakken.
Det gjorde mig nysgerrig og for at prøve programmet har jeg her i aften lavet en lille film, hvor råmaterialet simpelthen er alle de billeder, jeg tog af nordlyset lørdag aften.
Når man som jeg har arbejdet i mange år med professionel billedredigering, er det indlysende, at programmet har sine begrænsninger, men det viste sig utroligt nemt og intuitivt at arbejde med, så jeg uden instruktion på en god times tid har lavet følgende lille video om nordlyset i Straumsbukta.




(Nu er der jo nok et par hardcore videofolk, der har bemærket et par spasserklip. Ja, jeg ved det godt, men det er altså også kun en test for sjov.)

I øvrigt er det jo fredag i morgen - og så har vi igen weekend. Vi satser alvorligt på at blive færdig med at indrette loftet.


Ha' det


Jesper

lørdag den 8. marts 2008

Nordlys















I virkeligheden er nordlys Guderne, der spiller bold med de dødes kranier. Det var sådan, eskimoerne i gamle dage forklarede nordlyset. I dag ved vi, at det simpelthen bare er elektromagnetiske impulser, som får luften i de allerøverste luftlag i atmosfæren til at lyse - lidt ligesom et neonrør.
Vintertid er nordlystid - det giver sig selv, for nordlyset kan kun ses, når det er mørkt. Men på trods af voldsomt vintermørke har vinteren i år været fattig på nordlys her i Straumsbukta. Så meget desto større var glæden da også, da nordlyset formelig eksploderede uden for vinduerne her lørdag aften lige efter nyhederne.
Endelig kunne jeg få taget nogle ordentlige nordlysbilleder. I Nuuk kunne det ikke rigtig lade sig gøre på grund af gadelysene. Og Dina skulle da også lige ud og fløjte en gang. For det er gammel grønlandsk barnetro, at når man fløjter op mod nordlyset, så kommer det og tager dig. Derfor kan man om aftenen opleve børn, der spæner ud fra et hus, står midt på gaden og fløjter op mod himlen et øjeblik, hvorefter de spæner tilbage til husets beskyttende fire vægge igen.
Det er lidt kompliceret at fotografere Nordlys. Det kræver stativ, lang eksponeringstid og en god portion held. Jeg lavede knap 50 billeder - de fire her på siden var de mest vellykkede - og hvis jeg skal være meget kritisk er det kun de to, der er rigtigt gode. Men jeg har taget alle fire med for at give læserne under mere sydlige himmelstrøg et indtryk af, hvordan det ser ud.
Vidste du forresten, at til hvert eneste nordlys hører et tilsvarende sydlys. Det skyldes, at fænomenet følger jordens magnetiske baner. Indlysende nok, ikke sandt?

(Klik evt. på billederne - så bliver de større)

Ha' det
Jesper