torsdag den 2. oktober 2008

Eksperterne har talt

En af de ting, der virkelig kan bringe mit blodtryk til eksplosionspunktet, er det norske samfunds og især de norske mediers fuldstændig grænseløse respekt for akademikere og andre "viteres" udtalelser.
Det er blevet en dårlig vane, at enhver historie skal dokumenteres med en ekspertudtalelse. Under rubrikkerne "Sparerne bliver snydt under bankkrisen" bragte P4's nyheder for et øjeblik siden et ganske kort interview med en professor fra Handelshøjskolen i Oslo. Han udtalte: "I stedet for at have pengene stående på en lønkonto kan folk få en højere rente på en højrentekonto!" JA, det er vel derfor, det hedder en højrentekonto!
Jeg lader billedet stå et øjeblik og spørger, hvor den højt besungne journalistiske kritiske sans blev af her? Historien er jo i virkeligheden, at her har vi at gøre med en professor, der snylter på de stakkels skatteydere ved at udgyde tautologiske almindeligheder. Den kritiske journalist burde straks have spurgt, om det er udtalelser som den, han får sin løn for. For så er han overbetalt - og så er der ikke noget at sige til, at der er rentekrise. Han burde øjeblikkelig sendes ud som hjemmehjælper, så samfundet i det mindste får lidt nytte af ham.
Billedet af Montgolfiers ballon, der lukker varm luft ud, er den bedste illustration, jeg kan finde til historien.

Ha' det
Jesper

Ingen kommentarer: