tirsdag den 26. maj 2009

Skovenes konge
















Hvorfor går elgene altid i bad om efteråret? Jo, for når elgjagten går ind, er det en fordel at være ren!
Dina ville så gerne se en elg, inden hun forlader Norge på onsdag. Vi har kigget og kigget, når vi har været ude at køre, men det er aldrig lykkedes, når hun har været med i bilen. Derfor var vi søndag nødt til at gribe til mere probate midler, så hun kunne få en elg at se.
Søndags-udflugten gik til Polar Zoo i Bardufoss, hvor de har et par elge gående i en stor indhegning. Så nu er ønsket gået i opfyldelse. Det blev fejret med et par sjove dansetrin midt i skoven.
Polar Zoo har en samling af de mest spektakulære af de skandinaviske dyrearter - men det er sådan en natur-zoo, hvor dyrene opholder sig i omgivelser, der er overordentlig naturtro, så man skal give sig god tid, hvis man vil se alle dyrene. For det meste af tiden gemmer de sig i de store indhegninger.
De mest fotogene af dyrene er los og polarræv, som gerne stiller op til en fotosession. Men vi så da også tydeligt både bjørn, ren og kronhjort. Vi var også heldige at se både ulv og jærv. Det er ganske flot, men det gik desværre så hurtigt og var på så stor afstand, at der ikke kom ordentlige billeder ud af det. Jeg er ellers ret fascineret af jærven, som jeg godt ville have set på lidt nærmere hold.
Ellers bor vi i øjeblikket på hotel. Min nye lejlighed her i Tromsø er først klar efter pinse. Onsdag går turen til Danmark. I skrivende stund regner vi med, at møblerne og alt det andet habengut ankommer til Øland torsdag. Onsdag får jeg også min nye bil - brugt ganske vist, men endnu en Astra i familien. Og som det hører sig i nordjyske landsbyer - med trailertræk!

Ha' det
Jesper

lørdag den 23. maj 2009

Exit Straumsbukta

















Når du læser disse linier, er det Straumsbukta'ske eventyr slut.
Vi har brugt fredag og lørdag på at tømme huset og rydde lidt op. Nu venter der det lille hus fra 1902 - hvilket i parantes bemærket også var husnummeret - en grum skæbne som øvelsesobjekt for Tromsø Brandvæsen, inden Leif-Inge kan komme i gang med sit nye hus.
Torsdag aften brændte jeg en masse affald på stranden. Et affaldsbål er ikke just det smukkeste, der findes, så her nøjes vi med starten - alle båls moder - det klassiske pyramidebål. Aftenen på stranden blev en værdig afslutning på de to år, vi har levet og boet i Straumsbukta. Tættere på naturen og dyrene end vi på noget tidspunkt igen vil komme til at bo.
Vejret var enestående. Fuldstændigt vindstille, selv om det godtnok var noget diset. Når man sådan står og passer et bål på stranden, vænner fuglene sig til den menneskelige aktivitet. Selv edderfuglene slog sig ned og fik en lille lur i tidevandszonen.
Strandskaderne pilede omkring og fandt sig noget spiseligt mellem tangen. Ellers har vi set dem hver nat på græsplænen den sidste tid, hvor de har jagtet orme og insekter. Jeg bilder mig ind, at de stikker det orange næb ned i jorden. Når ormene ser det, tror de, at det er en gulerod - og haps!
Aftenes højdepunkt var et besøg af et af de lokale marsvin. Som sædvanlig viser billedet kun rygfinnen - marsvin eller tumlere, som de også kaldes, er ikke de mest fotogene dyr i verden. I øvrigt fik jeg også et glimt af vandstæren, der var måger i alle afskygninger, der var ryler, der var hjejler og havørnen var da også lige forbi for at sige farvel.
Som altid var det vemodigt at sige farvel til et sted, hvor jeg har været glad for at bo. Men jeg er dybt taknemmelig for, at jeg har haft det privilegium, som det ret beset er at få lov til at bo på en af verdens skønneste pletter i to år. Evigt ejes kun det tabte, som det siges. Det påskønner jeg - og jeg ved, at der venter nye pragtfulde steder og nye store oplevelser også i fremtiden.

Ha' det
Jesper

Chokpriser

Jeg har i dag tanket diesel hos Best på Kvaløysletta til 9,20. Det er efter norske forhold simpelthen chokerende billigt. Læg i øvrigt dertil, at jeg får 30 øre pr liter i dividende hos Coop, når jeg tanker Best. Det giver en literpris på 8,90 - omregnet til danske priser 7,82. Det er da vist lige før, at det er en konkurrencedygtig pris også i Danmark.
Prisen er chokerende lav, fordi vi på et tidspunkt sidste sommer var oppe og runde de 15 norske kroner literen.
Alle taler om finanskrise. Det er vel et spørgsmål om synsvinkel. Det kan vel ikke være krise, når priserne falder til et niveau, hvor alle kan være med. Det viser i virkeligheden, at markedet er den allerbedste mekanisme til at sikre forbrugerne anstændige priser - og at et velfungerende marked er den bedste garant mod ublu profitter og spekulation. Det, som i medierne kaldes krise, er i virkeligheden blot en tilbagevenden til normale og anstændige omstændigheder i samfunds-økonomien.
Nu frygter jeg bare, at politikerne ikke kan holde fingrene - og med miljøet som årsag benytter lejligheden til at øge afgifterne. Det ville ligne dem bedst, disse troløse hundehandlere.

Ha' det
Jesper

torsdag den 21. maj 2009

Dinas fødselsdag

Dina havde som bekendt fødselsdag i søndags. Dagen blev fejret efter alle kunstens regler. Fra morgenstunden steg det grønlandske flag til tops over det lille hus i Østerby. Det forårsagede godtnok lidt trafikkaos, da alle forbikørende lige skulle bremse lidt for at se, hvad det nu var for noget.
Der var selvfølgelig også gaver. Jeg gav Dina en cykel, så hun kan gøre omegnen usikker i fremtiden og fra mine forældre var der en stærkt ønsket trillebør til arbejdet i den store have.
Trillebøren blev straks taget i brug, men vi havde nær aldrig fået den samlet. Ligesom møbler fra Jysk og Ikea leveres trillebøre nemlig som samlesæt - og selvfølgelig med 14 mm møtrikker. Det er klart, at jeg med mit værktøj selvfølgelig ikke kunne klare mere end 13 mm. Heldigvis var Lars fra Brovst på besøg, og han havde den store værktøjskasse med - så vi fik den samlet alligevel.
Om eftermiddagen havde vi besøg af Ulla og Bent, som kom bilende helt fra Asaa, og så kunne vi nyde den Othello-lagkage, som var ugens tilbud hos bageren i Halvrimmen. Aftensmaden blev indtaget sammen med Ulla og Bent på Luneborg Kro - og det var som altid en oplevelse.
Søndagen var forresten også den norske nationaldag. Det oplevede vi ikke - og det kan også være godt det samme - for der skulle angiveligt ikke være til at få plads på skrydebanen. Den norske grand prix-sejr og et kjempefint vejr gjorde nationaldagen til en af de helt store i historien. Rådhusklokkerne i Oslo spillede Fairy-tale og der blev spist pølser til dens store guld-medalje. På billedet ser vi Dinas barnebarn Eirik tage del i festlighederne i den norske hovedstad - selvfølgelig med pølse i hånd. Det er en rigtig liten norsk gut.

Ha' det
Jesper

En sjov Audi igen

Hvis der var nogen, der for 35 år siden havde fortalt mig, at jeg som 51-årig ville drøne rundt på landevejene i en åben sportsvogn, mens jeg lyttede til Gustav Winkler, så ville jeg nok have anbefalet dem at tage en pause fra flasken. Det var i hvert fald det sidste, jeg kunne forestille mig, men ikke desto mindre var det rent faktisk hvad der skete sidste weekend.
Igen var det drengene fra Avis, der var på spil. Jeg havde bestilt min sædvanlige mindre mellemklassebil - typisk en Golf. Min forbløffelse var derfor stor, da der stod en Audi A3 Cabriolet klar til mig i lufthavnen, da jeg ankom til Aalborg Lufthavn ved midnatstid torsdag. Det var mindre mellemklasse - ingen tvivl om det - men en lidt upraktisk bil, når man er i gang med at flytte. Men kontoret var ubemandet, så der var jo sådan set ikke andet at gøre end at få det bedste ud af det. Så da jeg skulle hente rundstykker i Brovst fredag morgen, foregik det selvfølgelig med åben karet.
Nordjyllands Radio sørgede for akkompagnementet - Gustav Winkler med "Gem et lille smil, til det blir gråvejr..." Og det er jo så sandt, som det er sunget af den gamle crooner, som jeg desværre må indrømme, at jeg ikke rigtig havde sans for i mine unge dage. Men bedre sent end aldrig!

Ha' det
Jesper

Aflysning

Forleden efterlyste jeg her på siden hjælp til at finde nogle cd-holdere fra Tommy Larsen og Rosendahl. Aktionen må siges at have været en succes. Foreløbig har jeg købt tre og fået fem forærende. Så tak til alle, der gav en hjælpende hånd!

Ha' det
Jesper

onsdag den 13. maj 2009

Pølsenordmænd

Vi tager til Danmark torsdag eftermiddag. Blandt andet for at fejre Dinas fødselsdag på søndag, hvor det også er den norske nationaldag.
Og det har vist sig at være en rigtig god beslutning. For Norge er i disse dage ved at gå over bredderne i national selvglæde. Faktisk er den kommende finale i Melodi Grand Prix en ren formssag i følge de lokale media. Landet mener bestemt, at man har fundet formlen til alle de østeuropæiske stemmer ved at sende en deltager med russiske aner - en ung mand med rødder i balalaika-traditionen så at sige. Dog har der i dag været tilløb til skandale. For Rybak, som han hedder, skulle i følge danske Ekstra-Bladet have drukket vodka sammen med en af de russiske dommere.
Medierne er dybt bekymret - det ligner allerede en doping-skandale. For vodka må jo efter traditionel norsk tankegang betyde, at vinderchancerne er forringet. Personligt mener jeg jo nu nok, at det kun kan være en fordel i den konkurrence, hvis man har en lille skid på - og vodka må da bestemt øge chancen for østeuropæiske stemmer. Ledende personer i den norske grand prix lejr har da også været ude og bedyre, at det sandelig kun var vand, den unge mand drak til ære for kameraerne. Latterligt og en uendelig norsk reflekshandling. Det gør nemlig ikke noget, at man lader som om, man drikker vodka. Det må bare ikke være den ægte vare. Dobbeltmoral kalder vi det på dansk. Det minder lidt om Clinton, der i sin tid klarede frisag ved at benægte, at det var sex, han dyrkede med miss Levinsky. Det var kun noget, der lignede...
Nationaldagen er også sådan en slags norsk reflekshandling. Selv om man i norsk udenrigspolitik til stadighed prøver at dæmpe andre landes fædrelandsstolthed til en grad, så lande som Israel angivelig blot skal finde sig i, at naboerne hælder raketter i hovedet på dem, så er man i Norge stolte over at være det land i verden, hvor man har den største kærlighed til fædrelandet - og det retfærdiggør år efter år en fejring fuldstændig skemafastlagt som en juleaften.
I Norge er det ensbetydende med indtagelse af blandt andet is og pølser i et omfang, der burde bekymre de traditionelt altid bekymrede norske helsemyndigheder. På nationaldagen alene spises der her i landet 16 millioner pølser.
Det svarer til cirka fire pølser pr nordmand. Nu er Norge jo imidlertid fastfoodlandet over alle. De er fuldstændig lige glade med, hvad de kommer i munden, så de fire pølser skal naturligvis ses i lyset af, at hver nordmand i gennemsnit indtager 100 pølser om året. Hertil kommer 50 pizzaer årligt, så det er til at overskue, hvor mange dage om året, disse barbarer egentlig indtager almindelig, lødig føde.
Egentlig burde jeg også være ligeglad. Men det er jeg ikke, for det er jo de samme nordmænd, der moralisererer over andres kostindtag. Det irriterer mig, at overalt i det norske samfund er der så uendelig langt mellem, hvad man siger og hvad man rent faktisk gør.
Forresten kan jeg da også godt lide pølser. Noget af det bedste, jeg ved, hvis det virkelig skal gå stærkt, er et par pølser og en dåse baked beans. Baked beans er i øvrigt temmelig sundt, så det spiser nordmænd ikke. De spiser pølserne i pølsebrød med rejesalat på. Barbarer!
Som sagt er vi i Danmark i de kommende dage. Og det skal blive en stor befrielse at slippe for norsk nationalisme og selvgodhed i et par dage. Og da vi endnu ikke har et fjernsyn i det lille hus på landet, så slipper vi fuldstændigt for den hype, som dansk TV sikkert også gør Grand Prix til - hvis altså lige at Danmark slipper gennen aftenens semi-finale.

Ha' det
Jesper

tirsdag den 12. maj 2009

Dommedag

I aftes ved cirka ottetiden lød et dumpt, langtrukkent brag i Straumsbukta. Vi måtte en tur i kælderen for at se, om det måske var vaskemaskinen, der var væltet, men intet opsigtsvækkende var at se.
Da jeg kom på arbejde i morges, var dette brag, der angiveligt kunne høres over det meste af Troms Fylke - et område på størrelse med Jylland - det helt store samtaleemne.
I løbet af dagen er eksperterne blevet enig om, at braget var et overlydsbrag fra en meteorit, som kom ind i jordens atmosfære med stor fart og brændte op i luften over Troms. Desværre var det overskyet, så der findes ingen billeder af det.
Men historien gav anledning til det mest elendige stykke journalistisk håndværk, jeg har set i nyere tid, da den ene af de lokale aviser på internettet simpelthen lagde op til en diskussion af fænomenet. Her kunne læserne komme med deres bud på, hvad de troede kunne være årsagen til braget. Det er simpelthen for ringe. Det er ikke journalistikkens opgave at undersøge læsernes tro og overtro. Det er journalistikkens fornemste opgave at oplyse og formidle facts. Avisen Tromsø evnede det ikke - men hensank i dyb leflen for den såkaldte borgerjournalistik og internettets muligheder for dialog med læserne. Det er simpelthen for ringe - fnys!
Alligevel måtte jeg trække på smilebåndet, da en af læserne foreslog, at braget simpelthen var lyden af finanskrisens børscrash...
Desværre er de brugerstyrede media uden noget egentlig formål, budskab og redaktion nok noget, vi kommer til at se mere til i fremtiden, når medierne retter ind efter Facebook og andre moderniteter på nettet. Facts bliver uinteressante, for det er læsernes vrangforestillinger og overtro, som tæller, da de elektroniske media kun har en opgave - at fastholde en stadig trafik forbi mediets kommercielle budskaber. I guder, hvor jeg er blevet for gammel til dette!
Men, jeg tager også gerne selvkritik: "Dommedag" kan synes som en voldsom tendentiøs rubrik til dette indlæg, hvis altså det ikke er fordi, at uvidenhed og overtro er den sikre vej til menneskehedens undergang.
Og billedet: Ja, det forestiller ikke en meteorit, men derimod en komet. Helt nøjagtig Komet C/2006 P1 (McNaught), da den passerede jorden i januar 2007. Billedet er taget fra Tuapannguit i Nuuk ud over Godthåbsfjorden.

Ha' det
Jesper

mandag den 11. maj 2009

Efterlysning

I forbindelse med vores flytning står det mig lysende klart, at jeg kommer til at mangle tre eller fire cd-holdere af den type, som ses på billedet.
Problemet er, at modellen ikke længere produceres, så jeg vil bede alle bloggens læsere om at holde et vågent øje med loppemarkeder, den lokale isenkræmmer eller designbutik og andre steder, hvor man måske kan finde den pågældende holder.
Hylden er i sin tid tegnet og produceret af Tommy Larsen, og for et par år siden blev designet overtaget af Rosendahl, som desværre har stoppet produktionen.
Materialet er en let aluminiumsprofil påsat to gummivulster, hvorimellem man fastklemmer cd-coveret. Den er produceret i to versioner - en i børstet aluminium og en i sort. Jeg er liebhaver til begge modeller.
Skulle du falde over en sådan cd-hylde, kan jeg kontaktes via djepster@gmail.com. Jeg dækker naturligvis indkøb og forsendelse og - hvis det ønskes - kan jeg også kvittere med hædrende omtale her på bloggen.

Ha' det
Jesper

søndag den 10. maj 2009

Forårets flora
















Først kom som tidligere omtalt hestehov, men det er der nu ikke noget specielt nordnorsk over - den findes over hele Norge. Og forresten også i Danmark, hvor den pudsigt nok hedder følfod, som min kusine venligt har gjort mig opmærksom på.
Men derefter kommer i Tromsø primulaen - som er en rigtig karakterplante for området. Planten, der også - i det mindste blandt krydsords-løsere - er kendt som aurikel, gror heroppe vildt og er med sine smukke lysegule blomster med til at sætte fest i alle Troms fylkes grøftekanter.
I haven har vi en variant af den vilde primula med blå blomster, og den kom faktisk frem et par dage før de vilde blomster.
Ellers er vi jo betydeligt bag efter det danske forår. Først nu blomstrer krokusserne i beddet foran huset - og i baggrunden skyder påskeliljerne op. Dem får vi næppe glæde af i år. Vi har nemlig nu fået sat en endelig dato for flytningen fra det Straumsbukta'ske paradis. Den 25. maj er det slut. Jeg har fået en lille bitte lejlighed inde i selve Tromsø, og Dina rykker planmæssigt til Øland. Men det skal vi nok fortælle mere om senere.

Ha' det
Jesper

lørdag den 9. maj 2009

Op med mågerne


















Jeg stod lørdag op med hønsene - eller rettere mågerne. For ærlig talt er der flere måger, end der er høns i nabolaget.
Formålet med den årle opstandelse var såmænd noget så prosaisk, som at bilen trængte til at blive vasket. Og tanken på Kvaløyslette har bilvask til halv prise mellem 24 og 6. Når en bilvask koster 200 kroner, så kan jeg i hvert fald godt stå op om natten for at vaske bil til halv pris.
Samtidig var det en god anledning til at slå et smut forbi Tisnes og det lokale RAMSAR-område for lige at tjekke fuglelivet. Endnu er der ikke kommet fuld tryk på forårstrækket, så det er stormmågerne, der dominerer. Farvemæssigt ligner de den noget større sølvmåge, men generelt ser de knap så bistre ud.
Stormmågen yngler som så mange andre måge- og vadefugle i store kolonier - og nyder derfor godt af, at det er næsten umuligt for en fjende, for eksempel havørnen, at snige sig uopdaget ind på de forsvarsløse unger.
Det er en taktik, som også edderfuglen benytter sig af. I Grønland lægger de ofte kolonien få centimeter fra et hundebid, fordi de ved, at de lænkede slædehunde er en effektiv beskyttelse mod andre rovdyr. Og på Christiansø lægger de rederne inde mellem husene af samme grund - noget, der vist nok er en plage for den lille øs beboere.
På Tisnes er fuglene i øvrigt knap så varsomme som her i Straumsbukta - og det lykkedes mig at komme rimelig tæt på dette kurtiserende vibepar. Viberne er ellers nogle af de første, der går i luften, når man nærmer sig. Som oftest for at aflede opmærksomheden fra reden, men så langt er de to her vist ikke kommet i processen.
Og bilen - den fede øse - den skinner som en lille sol efter turen i vaskehallen. Bemærk i øvrigt, at den har samme farve som ministerbilen. Sort er moderne i øjeblikket - ikke alene blandt ministre!

Ha' det
Jesper

En mudderklire

Fredag formiddag kom Stein, den lokale ornitolog, ganske eksalteret ind på mit kontor og meddelte glædestrålende, at han netop havde set to klirer ved Tisnes.
- Det var måske mudderklirer, foreslog jeg lettere sarkastisk. Den stakkels mand kunne jo ikke vide, hvor belastet mudderkliren er på dansk, efter at Dirch Passer for mange år siden lavede en ornitolog-monolog om netop denne udmærkede lille vadefugl.
Under alle omstændigheder så er mudderklirens ankomst til de nordnorske fjorde en glimrende anledning til et gensyn med Danmarks måske mest geniale komiker - prøv at lægge mærke til mimikken - med Preben Kaas' og Flemming Holbeks tekst fra 1969 om ornitologen, der går på Kakadu-bar og får en lille fjer på...


Ha' det
Jesper

onsdag den 6. maj 2009

En husejers glæder og trængsler

Tilbage i Straumsbukta efter en god forlænget weekend i det lille hus på Øland kan jeg se tilbage på en række glæder, men også trængsler som ejer af et godt gammelt hus med tilhørende have.
Forinden skal jeg dog lige gøre opmærksom på, at gensynet med Astraen gik fint, efter at jeg i fire dage havde kørt rundt i en stor Audi ministerbil. I virkeligheden er det som at ligne æbler med pærer at sammenligne de to biler. Astraen byder nemlig i høj grad på det, som motorjournalister kalder køreglæde. Tæt kontakt med vejen, turbodieselens lynhurtige accelleration i mellemområdet og et solidt bundtræk - og så sidder man rigtig godt i Astraens sportssæder. Astraen er faktisk en ganske fed øse, når jeg nu hårdt presset skal sige det.
Men tilbage til Øland. Den store have formelig myldrede med påskeliljer - og som det ses en enkelt pinselilje, så det blev til en kæmpebuket til det blå bord med voksdugen.
Det er en stor opgave at få styr på haven, men jeg er godt tilfreds med weekendens fremskridt. Blandt andet fik vi fjernet to store blokke med elefantgræs. Der er et par stykker mere, men de må vente til næste år. Og så fik vi ryddet et stort stykke foran mellem huset og bryggerset, så der kan blive plads til en masse sommerblomster. Havearbejde er et knokkelarbejde - men det er sundt, så det kan vi kun nyde.
Med til husejerens glæder hører også, at TDC denne gang holdt sit løfte - og vi har nu installeret telefon og ADSL. Men på trængselssiden noterer vi, at det i dag er lidt mere kompliceret end i gamle dage, hvor man blot stak telefonen i væggen, og så virkede det. Se blot på billedet - det skal vi have gjort et eller andet ved, før det kommer til at se ordentligt ud.
På trængselssiden skal det noteres, at huset er gammelt - fra 1852. En del af de gamle dørhåndtag trængte til at blive skiftet. Tilsyneladende en enkel operation, men det viste sig ikke at være helt enkelt. For ikke alene har tidens tand slidt håndtagene. Det viser sig også, at standarden for dørhåndtag er ændret.
Dørhåndtagene er forbundet med hinanden og dørens låsemekanisme med en firkantet metalpind. Det viser sig, at dagens standardpind er cirka en millimeter tykkere end den standard, der var gældende, da dørene blev lavet.
Tømmerhandleren anbefalede, at jeg enten skiftede låsekasserne eller filede pinden til. I virkeligheden et enkelt valg - jeg måtte have gang i filen.
Fra begyndelsen virkede det som et uoverskueligt kæmpearbejde, men det viste sig faktisk ikke at være så slemt - cirka 10 minutters knofedt pr håndtag.
Så nu har vi fine - individuelt tilpassede - messinghåndtag på de gamle døre - i stedet for de noget patinerede, for ikke at sige nærmest ulækre og uhygiejniske gamle dørhåndtag. Jeg kan i teorien godt følge den tidligere ejers forsøg på at restaurere huset med respekt for dets historie, men respekten stoppede altså ved dørhåndtagene.
Natten til tirsdag fik vi en ordentlig regnbyge. Det var godt for haven - og da vi kom ud om morgenen, viste det sig sørme, at haven myldrer med vinbjergsnegle. Det er sikkert et levn fra dengang den nærliggende herregård Oxholm var kloster. Munkene satte nemlig vinbjergsnegle ud, da det var noget af det eneste kød, de måtte spise i fastetiden. Nu kan jeg se frem til høsten, hvor jeg så kan byde på hjemmeavlede vinbjergsnegle. Det er da stort og en rigtig glæde ved at være husejer. Og når tiden kommer skal jeg selvfølgelig nok bringe opskriften her på bloggen, så glæd dig, kære læser.

Ha' det
Jesper

mandag den 4. maj 2009

Opgradering

Da vi sidste uge holdt udenrigs-ministermøde i Tromsø med miljøspørgsmål øverst på dagsordenen, vakte det betydelig opsigt, at det norske udenrigs-ministerium valgte at køre limousiner fra Oslo til Tromsø og tilbage igen - en tur på i alt cirka 3500 km,
Historien havde betydelig gennemslagskraft i de norske media, og det var godt set af den lokale taxasammenslutning i Tromsø, der imidlertid ikke fik noget ud af anstrengelserne, al den stund at det norske udenrigsministerium havde fulgt de norske regler slavisk. Det var forresten en imponerende kortege af store Mercedes, BMW og Audi. Flotte biler som er helt uden for almindelige menneskers rækkevidde.
Og dog...
Som så ofte før havde jeg bestilt bil i Danmark til min lille Ølands-ferie hos Avis. Og det firma forstår virkelig at påskønne faste kunderelationer. Jeg har mange gange fået min traditionelle bestilling på det, der i biludlejningsbranchen kaldes C-klassen, opgraderet til en D-klasse. Men fredag slog Avis alle rekorder. Jeg havde bestilt en Golf eller lignende, men blev i lufthavnen mødt af en smilende ung mand, som tilbød mig dette brag af en Audi A6 i stedet for Golfen. Det kunne jeg naturligvis ikke sige nej til, så i de sidste dage har jeg kørt rundt som en udenrigsminister - dog uden privatchauffør.
Det har været sjovt, og selv om jeg er endog særdeles glad for den Astra, jeg kører i til dagligt, tror jeg nu nok, at det bliver lidt af en nedtur at komme hjem - efter denne tur i baronens seng. Men man skal jo kende sin plads her på jorden, så ikke et ondt ord i den anledning.

Ha' det
Jesper

fredag den 1. maj 2009

Efter mødet

















Seks hårde arbejdsdage på op til 20 timer er forbi - nu skal der slappes af.
Arktisk Råds udenrigsministermøde i Tromsø blev en succes - i hvert fald på det operationelle plan, som var mit ansvar, så nu vil jeg holde fri et par dage i Danmark. Om et par timer går turen til Øland på denne Arbejdernes Internationale Kampdag - sjovt nok er denne dag en helligdag i Norge. Man skulle ellers tro, at det var dagen, hvor arbejderne gav den en ekstra skalle... Men det bliver nu nok i øl i Fælledparken.
Jeg skal ikke trætte læserne med mit arbejde, men jeg har samlet nogle af de bedste og sjoveste billeder fra den forløbne uge. Øverst ser vi den svenske udenrigsminister Carl Bildt haste til dinneren tirsdag aften - kokken på hotelreklamen byder velkommen!
Udenrigs-minister-mødets hovedgæst var den tidligere amerikanske vicepræsident Al Gore - en omrejsende prædikant i global ansvarlighed og klimagasser - og nok lige så højt betalt som sine amerikanske kolleger i TV-prædikantbranchen. Her folder han sine hænder andægtigt lyttende til en af de mange talere. Til venstre den italienske udenrigsminister Franco Frattini og til højre den argentinske miljøminister. Denne sydamerikanske statsmand havde i øvrigt ikke sin mobiltelefon med, så al kommunikation med hjemlandet foregik gennem min, hvilket siger lidt om de mangeartede opgaver, man må påtage sig i forbindelse med et sådant topmøde.
På det næste billede ser vi igen den amerikanske miljøprædikant. Han skabte et temmelig voldsomt pressehysteri - hvilket de fleste finder temmelig ubehageligt, når man får 50 kameraer rettet lige i hovedet. Men prøv at klikke på billedet og se hans slet skjulte smil - han kan sgu lide det. Eller også tænker han på turen hen i banken med honoraret...
Vi tager lige et billede mere med Gore - men her er historien den, at det lykkedes mig at få et rigtig godt billede af ham sammen med den norske udenrigsminister Jonas Gahr Støre. På billedet fremgår det tydeligt, at han er i Tromsø - hvilket er pointen. Det lykkedes mig at tage billedet, fordi jeg gik væk fra lemmingeflokken af pressefotografer og tog billedet fra siden. Alle de andre fotografers billeder viser ham med et baggrundsfjeld, der kunne være taget hvor som helst i Norge. Moralen - lad være med at gøre som flokken, gå dine egne veje! Den, som går i andres fodspor, kommer aldrig foran!
Og så slutter vi lige af med et historisk billede. Den danske udenrigsminister Per Stig Møller underskriver på kongerigets vegne Tromsø-deklarationen. Få minutter senere overtog han formandsskabet i Arktisk Råd, som Danmark har de næste to år. Ved Per Stig Møllers side min gamle ven Per Berthelsen - det grønlandske landsstyremedlem for udenrigsanliggender.
Jeg er som sagt på vej til Øland. Jeg håber, at TDC nu har fået installeret min ADSL-forbindelse i huset. Hvis det er sket, vil jeg vende tilbage her på bloggen i de kommende dage med spændende nyt fra det lille hus på landet.

Ha' det
Jesper