onsdag den 17. juni 2009

Sig det med blomster

















Jeg skylder denne blogs faste læsere en stor undskyldning, fordi jeg i nogen tid har forsømt at skrive. Og det vil jeg gøre med denne kæmpebuket blomster - clematis - fra det lille hus i Østerby.
Forsømmelsen skyldes først travlhed omkring flytningen til Øland og samtidig en lille lejlighed i Tromsø, så en halsbetændelse og endelig noget så ondartet som et anfald af rosen i mit højre ben. - Det er jo hele tre ting, vil den begavede reklameseer udbryde, men i virkeligheden er det vistnok kun en ting.
Mens vi flyttede i pinsen, faldt jeg over en flyttekasse i vores nye entre og slog mit højre knæ noget så nederdrægtigt. Efter pinsen, da jeg var kommet tilbage til Nordnorge, måtte jeg så ned og ligge med en halsbetændelse, og da jeg jeg weekenden efter kom til Danmark, fik jeg så rosen. Men det hænger vistnok sammen sådan, at både halsbetændelsen og rosen-anfaldet skyldes en bakterie-infektion i det smadrede knæ.
Jeg har fået masser af penicillin og anden antibiotika, men jeg døjer nu stadig lidt med smerter og en nederdrægtig kløe i benet. Til gengæld er jeg ved at have fundet kræfterne igen, så nu skal der atter gang i bloggen.
Som den kvikke læser sikkert har bemærket, så har jeg lavet en lille ændring i hovedet, så titlen nu er: Fra de nordnorske fjelde - og Limfjordens bredder...
Titlen afspejler dermed mere præcist min nye tilværelse som weekenddansker og tilmeldt det danske folkeregister med alt, hvad det indebærer. Blandt andet ret til at stemme til EU-parlamentet, Gud bedre det... Og så verdens mest tåbelige og overflødige folkeafstemning om den kvindelige arvefølge. Det er simpelthen foragt for vælgerne at bede os tage stilling til det, når det med stor sandsynlighed vil tage en 20 til 40 år, før dette spørgsmål bliver aktuelt. I juraen hedder den slags "unødig trætte" og det var lige præcis grunden til, at jeg stemte nej. Jeg har intet mod kvindelige regenter, men jeg synes, vi skulle have taget den, når og hvis det en gang bliver aktuelt.
Det er lige nøjagtig den slags, der skaber politikerlede - og de har jo ikke for meget kredit i forvejen, selv om jeg kan se med en vis sympati på, at landet nu har fået en statsminister, der kan drikke bajere.
Men alt det skal vi nok vende tilbage til igen. Dovregubben er i hvert fald på banen igen. God fornøjelse.

Ha' det
Jesper

Ingen kommentarer: