torsdag den 30. juli 2009

Sol, sommer og sand mellem tæerne

















Torsdag bød på en af de rigtige sommerdage, som vi desværre har set alt for lidt til i Nordnorge i år. Normalt kalder en sådan lejlighed på masser af fadbamser på fortovet foran Skarven, men netop i dag strøg der altså en træls kold vind ind fra fjorden - netop der, hvor det normalt er allerhottest i Tromsø.
Jeg kompenserede for det manglende fadøls-klima ved at tage bilen og køre en fyraftenstur til Grøtfjord - i øvrigt for første gang i et års tid.
Grøtfjord er sådan en rigtig lille idyllisk, men afsondret landsby, som ligger helt ude på den yderste atlanterhavskyst neden for et stort fjeld. Der er cirka 50 km til Tromsø, og ligesom i Straumsbukta er nærmeste butik Eide Handel - cirka 35 km væk ad snoede serpentinerveje. Grøtfjord er begunstiget med en rigtig dejlig sandstrand ud mod Atlanterhavet - ligesom på Sommerøy. Men her er der ingen turistindustri, hoteller eller grillbarer - der er bare en strand, og vel at mærke mange tromsøværingers foretrukne strand.
Det har i øvrigt vakt nogen opsigt, og har da også været omtalt i NRK's nyheder, at befolkningen i Grøtfjord som ren dugnad - altså frivilligt, gratis arbejde - har opstillet borde og bænke, en legeplads, et lille toilet og grillfaciliteter ved stranden. Ikke for at tjene penge på de mange mennesker, som strømmer til, når det endelig er godt vejr, men angiveligt fordi man synes, at det er hyggeligt, når bygdens indbyggertal et par gange hver sommer mangedobles i et par timer. Den betragtning har Grøtfjordingerne sikkert ret i. Bygden ligger så afsondret, at der næppe ellers kommer mange besøgende på stedet - og eftersom der jo hverken er hotel eller noget andet, er de også sikre på at få fred igen, så snart der går en sky for solen.
Men et skønt sted er det - og jeg holder meget af den snoede, smalle vej ned ad fjeldet til Grøtfjord. Det er noget af det, som jeg opfatter som Norge i nøddeskal - også selv om det ikke er så almindeligt heroppe. Læg i øvrigt mærke til, hvor grønt her er. Det er igen afsmitningen fra Golfstrømmen, der gør det. For egentlig er en sådan frodighed totalt naturstridigt her 700 km nord for polarcirklen.
Havtemperaturen er i dag 14 grader, luften 22 og pigen, ja, hende så jeg ikke noget til...

Ha' det
Jesper

Ingen kommentarer: