onsdag den 16. september 2009

Falken og falkoneren

Falken og falkoneren kunne vel ligeså godt hedde høg over høg - hvis altså ikke lige det var fordi, at der rent faktisk medvirker en falkoner i handlingen. For det er en af disse stort anlagte moderne thrillere, hvor konspirationsteorierne får frit løb og verden regeres af en flok gale kostskoledrenge i et "old boys network". Det er set før - og kunne nemt blive kedeligt og trivielt, men forfatteren Liv Mørk kombinerer thrilleren med nogle af de bedste sider af politiromanen, hvor et kollektiv af opdagere med hver deres private relationer arbejder sammen om at løse gåden - og forhindre den store katastrofe. Det er en god og sympatisk cocktail, som rummer kimen til en serie.
Forresten er forfatteren Liv Mørk sjovt nok blind - og en fiktion skabt af det skønlitterære forfatterpar Merete Pryds Helle og Morten Søndergaard. Og sådan er det hele vejen igennem. En litterær leg mellem falken og falkoneren. Hvad er sandt og hvad er fiktion? Hvem styrer og hvem bliver styret?
Forfatternes skønlitterære baggrund mærkes tydeligt i sproget, der rummer betydeligt flere lag og er væsentligt mere gennemarbejdet, end man normalt finder i en krimi. Det gør ganske vist sproget lidt tungt og ganske ordrigt, men da bogen er elementært spændende gør det ikke så meget. Den er svær at lægge til side - lige fra første side.
Egentlig er det en klar sekser, men jeg nøjes alligevel med kun at uddele fem tørfisk. Det skyldes, at der er et par løse ender og et uforklarligt handlingsspring, som gør det ualmindeligt svært at gætte på, hvem skurken er - og det er en dødssynd i krimigenren. Jeg savner blandt andet en forklaring på, hvorfor den myrdede russiske kemiker har bidt en luns af sin arm, da han bliver fundet. Og så mangler vi i høj grad en forklaring på, hvordan en siciliansk dreng ender i Grib Skov som den færøske skovfoged Simon Á Rogvi.
Endelig er der den helt store utilgivelige fejl, at vi i et af afsnittene er på hundeslædetur i Nuuk. Det er altså lige lidt for meget fiktion - for det kan man ikke. Der findes slet ikke slædehunde i Nuuk. Lidt ordentlig research i grønlandske forhold ville hurtigt have vist forfatterparret, at der kun findes slædehunde i de grønlandske byer, som ligger nord for polarcirkelen.
Men en elementært spændende bog med et godt sprog er Falken og falkoneren. Og det kvitterer vi for med fem tørfisk.

Jesper

Ingen kommentarer: