lørdag den 2. januar 2010

Naturens festfyrværkeri
















Nytårsaften bød på en delvis måneformørkelse.
Det er faktisk en temmelig ofte forekommende begivenhed, men når det nu alligevel sker på en nytårsaften, kan vi da lige så godt få en fest ud af det og betragte det som naturens eget bidrag til festfyrværkeriet.
Sådan har de vel også tænkt i FN og den Internationale Astronomiske Union, da man besluttede, at 2009 skulle være det internationale Astronomiår. Året kunne således rundes af med en astronomisk begivenhed af de mere spektakulære - også selv om månen denne aften kun var delvist formørket.
Officielt har man valgt 2009 som Astronomiår, fordi det er 400 år siden, at Galileo byggede sin første kikkert. Galileo betragtes som astronomiens grundlægger. Blandt andet fandt han ud af, at det er solen og ikke jorden, der er centrum i solsystemet. For denne grundlæggende og vigtige opdagelse blev han sat i husarrest, efter at den katolske kirke havde tvunget ham til at afsværge sin teori. Endnu en gang blev det bevist, at religion er fremskridtets og ny erkendelses værste fjende.
Den lære er der desværre fortsat alt for mange, der ikke vil erkende. Desværre tror jeg heller ikke, at det nu overståede Astronomiår har bidraget til dette, men Galileo er da altid værd at mindes. Så det gør vi!
Galileo var i øvrigt en hædersmand, som snød de reliøse fantaster, Da han skulle afsværge sin teori, krydsede han nemlig fingre på ryggen - og som vi alle ved, så betyder det jo, at afsværgelsen slet ikke gælder. Først i år 2000 efter 13 års kommisionsarbejde erkendte katolikkerne, at de var galt på den og Pave Johannes Paul II kom med en undskyldning. Den kunne stakkels Galileo selvfølgelig ikke bruge til noget, men bedre sent end aldrig, fristes man til at sige.

Ha' det
Jesper

Ingen kommentarer: