tirsdag den 16. februar 2010

Skumringstimen

Den svenske krimi-forfatter Johan Theorin er i gang med en serie på fire bøger, som alle foregår på Øland. Det første bind i serien er Skumringstimen.
Når man som jeg bor på Øland i Nordjylland, er det svært at komme uden om en populær krimi-debut, som foregår på den svenske ø Øland. Når bogen så samtidig er blevet rost af de fleste anmeldere, så er det jo bare med at komme i gang.
Skumringstimen lever i høj grad op til forventningerne. Det er en af de der bøger, hvor man efter et par timers læsning pludselig opdager, at man er "hooked" - hvor siderne bare bliver spist uden videre modstand og alting bare handler om at se, hvad der nu sker på den næste side.
Modstand var der til gengæld nok af på de første 50 sider. For Johan Theorin er bestemt ikke svensker for ingenting. I indledningen bliver vi præsenteret for en vaskeægte svensk depression, sendrægtige sagsbehandlere, drukproblemer, regnvejr og så videre. Lidt af en sej omgang, men et effektivt akkompagnement til en spændende opklaring af et tyve år gammelt barnemord.
Kort fortalt handler bogen om Julia, som i 1976 mistede sin søn, der forsvandt i tågen en efterårsdag på Øland. Siden er tiden gået med nervepiller og druk i et regnfuldt Gøteborg, som hun er flyttet til efter tragedien. Men en gang i 90'erne bliver hun pludselig kontaktet af sin gamle far, der nedslidt af gigten bor på et alderdomshjem på Øland. Han mener at have fundet ud af, hvad det egentlig var, som skete med Julias søn og beder hende om at komme tilbage til Øland. Modstræbende vender hun hjem og sammen med sin far forvandles de to nu til et umage detektivpar, som lag for lag arbejder sig gennem fortidens hændelser og til sidst naturligvis den overraskende opklaring. Ser vi bort fra indledningen, så er det spændende, meget spændende og faktisk slet ikke så lidt morsomt og ganske underfundigt. Og så glæder det en gammel bonderøv som mig, at handlingen foregår på landet med et persongalleri, som næsten er trukket ud af en klassisk engelsk krimi - landbetjenten, lokalredaktøren, den lokale byggematador, den pensionerede doktor og så videre...
Skumringstimen er tæt på en ren sekser, men jeg nøjes med fem tørfisk ud af seks - simpelthen fordi jeg føler, at Johan Theorin er lige flittig nok med den grå pensel i bogens indledning. Det er overflødigt, for plottet kan sagtens stå på egne ben - uden at have en grå, svensk hverdag at støtte sig til.

Jesper

Ingen kommentarer: