søndag den 3. oktober 2010

Et godt, gammeldaws høstgilde

Lørdag aften holdt Øland Beboerlaug høstgilde.
Høstgildet er en god, gammel tradition på landet. Tidligere var alle involveret i høsten, og festen var bondens måde at sige tak for en god indsats. I dag klarer maskinerne det meste, men alligevel trives traditionen stadig - blandt andet her på Øland.
Det er også en efterhånden mangeårig tradition, at den lokale høstfest holdes i laden hos John, der bor nogle få hundrede meter længere nede ad Nørremarksvej, så vi havde bogstavelig talt ingen problemer med transporten - og skulle det alligevel gå galt, kunne en trillebør vel have klaret sagen.
Høstgildet var et rigtigt sammenskudsgilde, hvor folk havde medbragt madkurven samt øl og brændevin. Skulle de medbragte forsyninger ikke slå til, kunne man dog supplere op i baren, som forresten er et nummer for sig.
Selve festen var der ikke de store problemer i. Møder folk op med den rette stemning, så går den slags jo mere eller mindre af sig selv. Men traditionen tro spillede Ølandsbanden op til den indledende Ølandssangen - og vi er jo på landet, så her var det harmonikaerne, der dominerede.
En anden god tradition, når beboerlauget samler øboerne, er det amerikanske lotteri med gevinster fra egnens handlende. Vi havde en god aften - Dina vandt to flasker rødvin, og selv kunne jeg hjemføre en pose balloner og en bog om Jungledyret Hugo fra bageren i Halvrimmen.
Som sagt er beboerlaugets bar et nummer for sig selv. Det skyldes ikke mindst den fire meter lange barstol udformet som en hest. Polstret med læder og udsmykket med grime og en manke af høstbindegarn. Barstolens historie fortaber sig i fortidens mørke, men det kan nævnes, at den har været forsvundet i en halv snes år, indtil den igen dukkede op for nogle få år siden i en lade - godt skjult bag nogle gamle halmballer. Nu er den støvet af - og et sikkert hit til det årlige høstgilde.
Udsmykningen af Johns lade indskrænkede sig stort set til en række dannebrogsflag på væggene. Det vakte min nysgerrighed, at flagene er splitflag. Det er normalt forbeholdt kongehuset og staten at bruge splitflag, så det er jo en lidt speciel udsmykning. Splitflagene har en del år på bagen. De stammer fra en kasse med diverse festudstyr, som et af beboerlaugets tidligere bestyrelsesmedlemmer en gang havde købt på sagførerauktionen i Aalborg formedelst 100 kroner. For en sikkerheds skyld spurgte man dengang forskellige myndigheder, om der var problemer i at bruge splitflagene som udsmykning, men ingen har haft indvendinger imod det, så lidt enestående kan Øland Beboerlaug altså bruge splitflag ved festlige begivenheder.
Nutildags fejrer man de fleste steder høsten her i begyndelsen af oktober, men tidligere skete det allerede i den sene sommer. Det skyldes, at man i gamle dage høstede tidligere, før kornet var færdigmodnet. På den måde undgik man, at kernerne faldt af stråene under arbejdet og transporten. Kornet modnede så færdig i laden og blev tærsket efterhånden, som det skulle bruges. I dag foregår høsten først, når kornet er helt modent - og det er et mål, at kernerne er så tørre som muligt, for det giver den højeste pris.
Høstgildet sluttede ganske sent på natten - men der blev nu alligevel ikke brug for trillebøren, da vi skulle hjem...

Ha' det
Jesper

2 kommentarer:

Per Gissel sagde ...

Hej Jesper,
Splitflag .. du glemmer lige at det sejlende folk også må benytte splitflag på båden .. dog ikke under kapsejlads. Næste gang du overværer en kapsejlads, bemærk da at splitten bliver isat 2 nanosekunder efter målstregen er paceret.
Trillebøren kom ikke i brug .. men er fotolinsen ikke lidt bedugget?

3 Hamonikaer .. det er der ikke mange småbyer der kan hamle op med .. men Øland er jo noget helt specielt (Min svigermor og svigerfar er begge født og opvoksen på Gjøl)

Jesper Hansen sagde ...

Hej Per
Såvidt jeg ved, er det kun medlemmer af KDY, som må bruge splitflag.
Linsen er møgbeskidt på mit pocketkamera, jo - men meget sympatisk var det for en gangs skyld også tilladt at ryge.
Ad 3 så er det en dødssynd at blande Gjøl og Øland! Gør det aldrig igen - især ikke hvis du vil begå dig i Gjøl...

Jesper