lørdag den 11. december 2010

Sumpmejsen















Så lykkedes det mig endelig at lave et acceptabelt foto af en af de sumpmejser, som jeg ellers ser i haven næsten hver dag i øjeblikket.
De har drillet mig temmelig meget, for de er meget vagtsomme og forsigtige. Sumpmejsen gør normalt det, at den flyver hen til foderpladsen, snupper et frø og flyver så op i et af træerne med det. Det går stærkt - og man skal altså være kvik på udløseren, hvis man skal have et billede af den på foderpladsen.
Sumpmejsen er i store dele af Danmark en ganske almindelig fugl, men den findes ikke på Bornholm og i Vestjylland. Her på Øland er vi tæt på vestgrænsen for dens udbredelse. Når der er dele af landet, hvor den slet ikke findes, hænger det sammen med, at sumpmejsen er en udpræget standfugl. Kun sjældent bevæger den sig længere væk end en kilometer fra udklækningstedet. Den danske bestand er stabil med mellem 10.000 og 20.000 ynglepar - lidt afhængig af vinterens hårdhed.
Sumpmejsen er på størrelse med en blåmejse og lever af insekter om sommeren og frø om vinteren. Den har ligesom musvitten hamster-tilbøjeligheder - og gemmer gerne frø i depoter rundt omkring i grenkløfter og under bark.
Nu vi er i gang, skal vi lige have et kig på et par andre fugle. Det kolde vejr får jo fuglene til at komme lidt tættere på - og det er derfor lettere at fotografere dem. Blandt andet er der en musvåge, som har fundet ud af at stjæle mad fra mågerne over minkfarmen på den anden side af vejen. Jeg har opdaget, at den angriber i ly af træerne i vores have - så jeg skal nok få lidt flere billeder af den med tiden, men ligesom sumpmejsen går det altså lynhurtigt, når den viser sig. Derfor er focus heller ikke helt perfekt på billedet, men jeg kan godt alligevel godt lide, at man kan se de flotte tegninger på undersiden af kroppen og vingerne. De fleste af os kender jo mest musvågen som en sort silhouet mod himmelen.
Så er gråkragerne noget nemmere at fotografere. Bestanden er stigende, og de er overalt. Der er dem, som mener, at det stigende antal krager er en medvirkende årsag til, at bestanden af harer er i tilbagegang i Danmark.
På billedet ser vi et kragepar - og det er noget af det, som gør gråkragen interessant. Som en af de få fugle er gråkragerne nemlig i stand til at koordinere og jage i par - hvor den ene typisk jager byttet direkte i kløerne på den anden. Imponerende og fascinerende - læg mærke til det, næste gang du ser et kragepar.

Jesper

Ingen kommentarer: