mandag den 17. januar 2011

Vandland















Det nærmer sig det glade van(d)vid, når det sådan pludselig bliver tø efter en lang periode med sne og frost.
For jorden er bundfrossen og kan slet ikke tage imod smeltevands-masserne. Det har i weekenden vakt en del panik på kirkegården ved Oxholm, hvor man på et tidspunkt frygtede, at nogle af undersåtterne ville komme op til overfladen og beklage sig over vand på kistebunden. Helt så galt gik det ikke - og med lidt hjælp fra nogle solide pumper fik man støvsuget kirkegården for vand.
Desværre kom jeg for sent til den begivenhed, men på fotoet herover er det tydeligt, at græsplænen ved siden af kirkegården er det, som man kalder vandlidende - hvilket altså er det modsatte af at lide af tørst.

De flade jorder på Kokkedal Enge var i gamle dage også i høj grad vandlidende - og det var i sin tid baggrunden for, at Øland-Attrupdæm-ningen blev bygget. Men stadig kan det knibe for afvandingskanalerne at følge med. Specielt nu hvor jorden stadig er frossen, og vandet altså ikke kan synke. Men på en januardag med strålende sol, ser det alligevel flot ud - selv om vandet bestemt ikke er godt for vintersæden.

Jesper

Ingen kommentarer: