tirsdag den 22. november 2011

Førstehjælp

Tågen ligger tungt over det danske land i disse dage. Egentlig er det et fint, stille og lunt vejr, men det er ret generende for bilister.
Søndag morgen meget tidligt var jeg et smut i Farsø for at aflevere et par ting. Allerede ved 8-tiden kørte jeg hjemad igen mod morgenkaffen. Tågen var fæl, så der var udsigt til en lang tur.
Turen blev desværre lidt længere end forudset. For mellem Fredbjerg og Gunderup dukkede denne smadrede bil ud af tågen. Vejen svinger det pågældende sted svagt mod venstre - og det var helt tydeligt, at føreren havde glemt at svinge med og havde været en tur oppe i træerne bagved.
Ulykken på den øde vej var åbenlyst lige sket, og jeg var helt klart første forbipasserende. Føreren stod ved siden af bilen og fumlede med sin mobiltelefon - og jeg standsede selvfølgelig og memorerede hele mit mentale førstehjælps-beredskab. Det var en lidt svær situation - for føreren var tilsyneladende sluppet uskadt fra uheldet, omend meget fortumlet og havde vistnok også fået et slag i hovedet.
Det er svært, for det er en situation, som er næsten umulig at træne. Hjertemassage, kunstig åndedræt og lignende sidder fuldstændig på rygraden - mens forebyggelse af chok er noget mere kompliceret.
Der var ingen tvivl. Manden var kold og forvirret, men insisterede på at han ikke var kommet til skade. Så der måtte en god del snak - i min dejligt varme bil - til, før han indså nødvendigheden af at blive tilset af en læge.
Heldigvis havde han nået at ringe efter en kammerat, og da han kom, sørgede han for at køre fyren på til sygehuset. Jeg efterlod bilvraget behørigt forsynet med min advarselstrekant og et telefonnummer - og håber da nu at få trekanten tilbage ved en passende lejlighed.
Ved 9.30 tiden var jeg endelig hjemme - og kunne nyde en gang friske birkes fra bageren i Farsø - inden jeg begav mig ud i tågen igen. Denne gang mod Thisted, hvor jeg holdt foredrag om eftermiddagen, men det er en helt anden historie.

4 kommentarer:

Margot sagde ...

Hva en trenger under slike omstendigheter er en speider! Du frelser.

Jesper Hansen sagde ...

Jeg vil da håbe, at der andre end spejdere, som kan førstehjælp. For eksempel mit lokale cave rescue team...

Margot sagde ...

Jo, redningslaget for alle hulene på Nord-Jylland i den man kan få seg selv i problemene! Er det mye mer enn Mønsted og Thingbæk? Har Jylland en underjordisk redningslag?
Og forresten: den Devon lag får selvsagt førstehjelp-utdannelse (http://mmmmargot.blogspot.com/2011/03/all-that-can-go-wrong-with-body.html), og sjansen at vi kommer til å bruke det på overflaten er sannsynligvis mye større enn i dype mørken...

Jesper Hansen sagde ...

Udover de to nævnte større mineanlæg findes der også Daugbjerg, samt en række mindre minegange som for eksempel Svenskehulen på Fur http://www.fossiler.dk/default.asp?side=lokaliteter&valg=stolleklint
. Der er næppe det helt store behov for underjordiske redningslag i Nordjylland. Den seneste ulykke fandt sted i Thingbæk i 1988 - og siden er myndighedskravene til åbne mineanlæg blevet skærpet.
Og jeg havde da godt set, at du også har fået dit førstehjælps certifikat - tillykke med det.