søndag den 29. april 2012

Isens venner

Rasmus Lyberth havde publikum i sin hule hånd på Skovsgård Hotel

Rasmus Lyberth i svingende samspil med Mikael Hansen.på Skovsgård Hotel
Rasmus Lyberth i svingende samspil med Mikael Hansen.



















- I kan lige så godt lukke øjnene og lytte til musikken, for I forstår alligevel ikke en skid af det, jeg synger. Med denne temmelig overlegne bemærkning gik Rasmus Lyberth fredag aften på scenen på Skovsgård Hotel - og manden har jo ret. Selv om en meget stor del af tilhørerne var dansk-talende, tryllebandt han publikum lige fra første sekund med Joorsi, der er et af Lyberth helt store hits. Tårerne løb ned ad publikums kinder. Ikke bare på en gammel Grønlands-tosse som undertegnede - men på alle.

En veloplagt Rasmus Lyberth på Skovsgård Hotel.
En veloplagt Rasmus Lyberth på Skovsgård Hotel.
Rasmus har en utrolig stemme, der går lige gennem fjelde, is, marv og ben. Han kan overdøve en jetmotor - og med en baggrund som flymekaniker er det jo ikke så mærkeligt, men fascinerende er det. Og så sælger han varen ganske godt. Hans danske kernepublikum er jo de åndeligt interesserede danske +50-kvinder - og de får i hans optræden så rigeligt opfyldt alle forventninger om mødet med en vildmand fra de store vidder, der hellere taler med guderne end de politiske magthavere.

Når Lyberth giver den hele armen, kan man godt blive lidt bekymret for mandens blodtryk.
Når Lyberth giver den hele armen, kan man
godt blive lidt bekymret for mandens blodtryk.
Jeg kender Rasmus - har drukket øl med ham mange gange - og kender ham som en forholdsvis typisk grønlandsk mand med stort M. Det har derfor altid undret mig, at han har dette fantastiske tag på kvinderne - for jeg tror da helt ærligt, at den åndeligt interesserede modne, danske kvinde med socialrådgiver-baggrund ville løbe skrigende bort, hvis ægtemanden derhjemme - den vatpik - begyndte at opføre sig som et grønlandsk mandfolk.

Men stemmen er i orden - og han har publikum i sin hule hånd. Rasmus Lyberth er i øjeblikket i gang med at producere en ny cd, så aftenens koncert var koncentreret om en pæn stribe af de gode, gamle sange fra hans store bagkatalog. Det fik naturligvis minderne fra Grønland frem i sange som Erninnga og forresten ikke mindst i Jørgen Fleischers smukke vuggevise Takuat Paninnguaq.

Lyberth blev akkompagneret af guitaristen Mikael Hansen fra Nuuk. Han førte naturligt en lidt tilbagetrukket rolle, men gjorde det godt, lunt og underfundigt - og et par gange i løbet af aftenen fik han da også lov til rigtigt at rykke i strengene i solofrekvenserne i nogle af de mere svingende af Lyberths sange.

En god aften for isens venner
En god aften for isens venner
Det var helt OK - for cirka halvdelen af tilhørerne var enten grønlændere eller Grønlands-veteraner fra lokalområdet. Så aftenen blev også til et møde med masser af gamle venner og bekendte - og det gjorde bestemt ikke oplevelsen mindre.

Det var i øvrigt første gang, jeg frekventerede Skovsgård Hotel, som jo er egnens førende spillested. Det er ikke store forhold - og jeg var lidt skuffet over, at man havde valgt en koncert-opstilling med stolerader til denne aften. En opstilling med borde ville afgjort have gjort det mere hyggeligt - nu alle Grønlands-tosserne alligevel var kommet ud af vinterhiet.

Ingen kommentarer: