fredag den 1. februar 2013

Bord overbord

Dagens fugl - stormskaden...

Bordets flugt over plankeværket.
I dag fredag har vinden endelig lagt sig - og det er dejligt koldt og stille uden for.

Men i går stod den godtnok på vejr af en hel anden slags kaliber. Det blæste en halv pelikan, som ornitologerne siger. Især lige omkring klokken otte om morgenen var det slemt.

Landingsstellet holdt ikke til den hårde landing.
Pludselig lød der et voldsomt brav derude. Det var havebordet på gårdspladsen, som havde taget flugten. Det er et billigt plastikbord, så det vejer ikke så forfærdeligt meget - og med vinden i den rigtige retning blev det til en flyvetur. 

Det er sket før, men denne gang blev vinden bordets banemand, som de siger hos DSB. For bordet overlevede ikke. Understellet var fuldstændig smadret - og der var slået en kant af bordpladen.
Så selv om meget taler for, at gårsdagens fugl var en halv pelikan, endte det alligevel med, at det blev en stormskade.

Ingen kommentarer: