Ååh, Vesterhav...

Rul små bølger, rul...

Motionisterne var tidligt ude - mens
festfolket holdt sig indendørs.

Mandagen er gået med blandt andet at vaske bil.

Det skyldes, at jeg søndag som sædvanlig var til Vesterhavsmarch i Blokhus. Det er jo Sct. Georgs Gilderne i Aalborg, der arrangerer marchen - og der er jo en tradition for, at vi fra 8. gilde bemander midtvejs-bodegaen mellem Blokhus og Grønhøj, så de vandrende sjæle kan få en lille en til halsen.

Bølgerne var i bedste Michael Ancher-stil.

Således også søndag. Men der var nu ikke meget fest over den march. En kold nordenvind af betydelig styrke gjorde marchen til en begivenhed for dem, som tager marchbegrebet meget alvorligt - og til lidt af en udfordring for dem, som hellere vil have en fest ud af dagen.

I ren fremmedlegion-stil gravede vi teltet ned i sandet.

For nu at sige det ligeud. Vi havde temmelig travlt i bodegaen fra morgenstunden - med kontrol af klippekort og udlevering af vederkvægende saftevand. Mens salget af øl og pølser, der normalt ligger i tiden omkring frokost og derefter, var til at overskue.

Så måske blev der ikke så mange penge til velgørenhed, men hvad gør det? For vi havde faktisk en hyggelig dag ud af det.

Vi startede allerede klokken syv på stranden med at stille teltet op. På grund af den hårde vind opgav vi at sætte teltet normalt op, men gravede i stedet den ene side ned i sandet, så det mere blev en vindskærm end et egentligt telt. Det fungerede godt - og gav en livgivende ro på en strand, der ellers var præget af bølgesprøjt, flyvesand og havskum.

Stationsforstanderen havde god tid
til at pleje overskægget.

Det kan være en hård tørn - både med travlhed og på grund af den bagende sol i det hvide sand, men vi havde ærlig talt ikke særlig travlt og solcrem havde vi i hvert fald ikke brug for.

Og bilen - ja, den så herrens ud efter sådan en dag på stranden. Lakken var dækket af et tykt lag salt, som kun de færreste biler vil overleve ret lang tid. Så det blev altså også til en efterfølgende mandag i bilvaskens tegn.