Solbær

Minder fra farmors have

Nu er solbærrene modne.

Det var med stor tilfredshed, at jeg i dag kunne plukke mine første solbær af egen avl.

Planterne blev sat for tre år siden - og efter et par år med beskeden vækst er de nu nået en størrelse, hvor de begynder at give bær. Det er de mest vidunderlige, duftende og aromatiske bær, der kan blive til solbærsyltetøj til den fritterede camenbert, som igen er kommet på mode - i hvert fald her i det lille hus på Øland.

Halvandet kilo af lifligt duftende solbær.

Det blev til beskedne halvandet kilo, men det er da også kun en begyndelse. De kommende år skulle det gerne stige gradvist - også fordi jeg plantede yderligere to planter sidste år og i øvrigt har taget stiklinger til endnu et par planter i år.

Det er en behagelig syssel at plukke solbær. Ikke krumbøjet som ved jordbær - og ikke himmelstræbende som med kirsebær. Nej, ganske enkelt siddende på en taburet, mens man stille og roligt plukker bærrene og nyder havens stilhed.

Mens jeg plukkede, sendte jeg en tanke til farmor, som jeg i min barndom ofte har set plukke solbær og ribs på denne måde - med skålen stående i kjolens bue mellem knæene. Nu bruger jeg ikke kjole, men knæene er også glimrende til formålet.

Forresten kunne jeg godt have undt min gamle far at opleve mine første solbær. Jeg er sikker på, at han også ville have hygget sig med at plukke dem - men sådan skulle det altså ikke gå.

I løbet af weekenden kommer turene til ribsene.