Støv på hjernen

Høsten er i gang

Høsten støver - og det
sætter sig i spindelvævet.

Normalt har jeg det fint med at bo midt mellem en minkfarm og en bondegård - og normalt er jeg ret ligeglad med de gener, som det kan medføre. Jeg mener, at bønder og minkavlere er helte - som på trods af omgivelsernes modstand flittigt og arbejdsomt skaffer valuta til landet.

Men - jeg må godtnok indrømme, at naboen med bondegården i dag søndag har trukket store veksler på det gode naboskab. For høsten er i gang, og kornet er mere tørt end nogensinde. Så det støver voldsomt.

Netop i dag gik naboen i gang med marken lige øst for parcellen - og det på et tidspunkt, hvor vi har frisk østenvind, så støvet væltede ind over haven. Dina gik indendørs, mens jeg brummede, at vi skal jo være her allesammen - og den stakkels mand skal jo have kornet høstet.

Skrivebordstolen bærer tydeligt præg af, at
søndag var en udedag - og vinduerne stod åbne.

Og så kunne historien have stoppet her - men jeg synes da lige, at jeg vil delagtiggøre bloggens læsere i det syn, som mødte mig, da jeg gik ind på kontoret. Vinduet var åbent - og al støvet var åbenbart havnet på min skrivebordsstol. Det er ikke nytårsløjer...

Forresten ser vores vinduer herrens ud - også på grund af støvet, selv om det selvfølgelig ikke bliver bedre af, at der er godt med spindelvæv omkring vinduerne.

Så nu funderer jeg lidt over, om ikke en vinduespudser ville være en smuk gestus fra naboens side - til besegling af det gode naboskab...