mandag den 26. maj 2014

Fugle i Han Herred

Luftens helte

Allerede på Vejlerne mødte vi denne flotte og elegante
 havterne med en hundestejle i gabet.
Han Herred dækker sådan cirka området mellem Hanstholm (deraf navnet) og Ryå - og Han Herred var genstanden for søndagens udflugt sammen med Adam, Rasmine, Lasse og mormor Dina.

Vi lagde forsigtigt ud med en tur over Torslev til Tingskoven. Derefter videre til Vejlerne. Så gik turen til Hanstholm, hvor vi besøgte Bunkermuseet og spiste frokost på Havnecafeen. Mætte og tilfredse blev kursen sat mod Bulbjerg over Vigsø og Hjardemål Klit. Så fortsatte vi mod Slettestrand via Svinkløv - og endelig gik turen hjemover gennem Fosdalen.

Kameraet var med - og det blev til både billeder af den lille familie, selfies og ikke mindst en masse fugle. Og da det jo er fuglene, der er de mest interessante billeder i, holder vi os til dem i denne omgang.
Netop nu ligger riderne på rede på Bulbjerg,
der er Danmarks eneste fuglefjeld.
Fuglelort kaldes også guano og er glimrende gødning for
Bulbjergs vegetation, der kan fejre grønne dage.
Unge måger - her formodentlig en svartbag -
patruljerer langs fuglefjeldet i håb om en godbid.
Selv om Bulbjerg egentlig burde være hjemsted for
 digesvaler, er der sjovt nok masser af landsvaler på stedet.
Denne tog et hvil på bunkeren.

Ingen kommentarer: