lørdag den 14. juni 2014

Hvis nu tyskerne havde vundet…

Bureaukrati

Løkke blæser bilagene et stykke. Foto: Benny Kokholm
- Was? Haben Sie kein Bilag*? Dann haben wir die Brotmaschine, skreg SS-officeren ophidset og gasblå i hovedet, mens hans makker slikkede sig vellystent om de stramme, skinhellige læber ved tanken om at snitte den formastelige synder i regelrette og regelmæssige skiver…

Her i 70-året for D-dagen har jeg funderet over, hvordan det var gået, hvis de allierede ikke var gået i land i Normandiet – og hvis nazisterne havde vundet.

Den tyske krigsmaskine udmærkede sig blandt andet ved et frygtindgydende og imponerende bureaukrati. Der var orden i tingene og bilag på alt. Selv de mest usle, umenneskelige og uretfærdige drab blev minutiøst beskrevet og afrapporteret. Gasdoser, snitvinkler ved decapitering, tommelskruer, patronkalibre og andre smagfuldheder blev noteret ned, for intet måtte overlades til tilfældighederne – og der skulle i hvert fald ikke komme nogen bagefter og påstå, at arbejdet ikke var gjort ordentligt.

I den henseende ville det ikke have gjort nogen forskel, hvis tyskerne havde vundet. For i dagens Danmark er vi også plaget af gasblå kommisærer, der snitter enhver i stykker, hvis der ikke er orden i bilagene. Mange af dem er ansat i skattevæsenet, fødevarestyrelsen, forbrugerrådet og EU, men de allermest engagerede og nidkære kommissærtyper findes i pressen.

For med offentlighedslov og krav om indsigt i hånden sidder disse gribbe og gransker bilag efter bilag – så de kan få deres skalp, en offentlig henrettelse af en kendt person, der en gang har nydt en øl uden bilag.

Pressen minder i dag mest af alt om generalforsamlingens kværulant, der besværer sig over, at bestyrelsen har fået en flaske rødvin i julegave, mens han ingen bemærkninger har til en investering i millionklassen til et nyt klubhus. Lige som pressen har kværulanten nemmest ved at overskue små beløb. Det er typisk for små mennesker – og det er uproduktivt og fører ingen vegne.

Der kan være mange gode grunde til, at Lars Løkke Rasmussen ikke skal være statsminister. Blandt andet at han ikke omsatte sin modvilje mod bilag til politisk handling og gjorde de nemmere at være dansker. Venstre svigtede det liberale Danmark, da man havde magten – og bragte det danske bureaukrati i den kafkaske superliga.

Det kan man med rette kritisere Løkke og Venstre for. Det er politik – og det er substans. Ikke bilag og skræddersyede habitter.

Personsagerne udnyttes ofte til spin, der skal aflede opmærksomheden fra de virkelige problemer – og det virker ikke som om, at journalisterne har tænkt så langt. De tænkte kun på Løkkes flybilletter, selv om det var en begrænset udgift i forhold til de 30 millioner kroner, som GGGI-eventyret koster skatteyderne årligt. Spild og fråds af gode, danske skattekroner til fordel for nogle korrupte sydkoreanere.

Regeringen har netop fået vedtaget et forslag om et såkaldt sikkerhedskort, som skal bæres på arbejdspladser. Vi kan lige så godt kalde det Ausweis. Vedtaget i den bedste mening – men ikke siden den tyske besættelse har det været påbudt danskere at bære legitimation. Den vinkel burde pressen dyrke – i stedet for at råbe efter mere dokumentation.

Forrige weekend var det plejeforældrene, der var i vælten. Nu skulle det – akkurat som i nazi-bureaukratiet – indberettes, hvis der var brugt tvang. Altså helt ærligt. Hvis barnet har problemer med at indordne sig, så kan et par på låget gøre underværker, og lad os så komme videre. Så snakker vi ikke mere om det. Det er ligesom hele ideen.

Men nej, nu skal der skrives en rapport, der så kan følge den stakkels unge resten af livet og blive gransket og fulgt op på og hvad ved jeg. Den slags er kun til glæde for embedsmænd – og hjælper i hvert fald ikke et ungt menneske videre i livet.

Og skulle en arbejdsgiver finde på at give en skræddersyet habit til en skattet medarbejder, ja, så mener jeg også, at det skal kunne lade sig gøre uden skattevæsenets mellemkomst – og selvfølgelig uden bilag. Det er jo bare almindelig høflighed at sige tak for godt arbejde.

Alle disse rapporter, notater og bilag er en pine og en plage – for de dræber livsglæden, initiativet, kreativiteten, impulsiviteten og lysten til i det hele taget at gøre noget som helst. Lad os give flere gaver, kaste rapporterne i skraldespanden, drikke lidt mere champagne og ryge et par ordentlige, lårrullede havanesere i stedet for at være så mavesure. Det er da sjovere…

For resten - hvis pressen gik i Churchills bilag, ville de sikkert finde adskillige uholdbare bilag på champagne og cigarer, mens Hitlers anæmiske, asketiske og vegetariske livsførsel næppe ville give anledning til mange artikler på forsiden. Churchill var storryger og en drukmås – Hitlers diametrale modsætning, men det var altså Churchill, der vandt. Heldigvis!

* På rigtigt tysk hedder bilag Anlage.

Offentliggjort i Nordjyske Stiftstidende 13. juni 2014


Ingen kommentarer: