Fra arkivet: Xian

Terracotta-hæren

Næsten 9.000 legemsstore ler-soldater
vogter den afdøde kejser.

Jeg har været i Kina en del gange.

Jeg er dybt fascineret af dette kæmpestore land og dets tusinder af års historie. Især fascineres jeg af kinesernes evne til at implementere beslutninger, selv om det selvfølgelig også har en pris, der som regel ikke er særlig attraktiv - og som regel på bekostning af hensynet til individet.

Men andre lande, andre skikke - og det må man respektere. Alle de kinesere, jeg har mødt, har i hvert fald ikke opfattet det som et problem. De har været glade og stolte over deres land og kultur - og altid høflige og venlige over for en vestlig bisse, der måske ikke altid har været lige god til kinesisk takt og tone.

En af mine allerstørste oplevelser var, da jeg i 2006 besøgte Xian og så terracotta-hæren. Det er intet mindre end et af verdens underværker - så sindsygt ufatteligt i al sin meningsløshed. Rendyrket galskab og dybt fascinerende.

Den imponerende hal er bygget, efter at
 terracotta-hæren blev fundet i 1974,

Det var så sent som i 1974, at en bonde i nærheden af Xian i det sydlige Kina stødte på en lerfigur i jorden. Da arkæologerne kom til og begyndte at grave, afdækkede med en hær af legensstore skulpturer - alle individuelt fremstillet med egne ansigtstræk. Det er foreløbig blevet til næsten 9.000 soldater plus heste og udrustning - og man forventer, at der er mange flere i de områder, der endnu ikke er afdækket.

Xian-bonden var ved et tilfælde kommet til at sætte spaden i gravmælet efter den første kinesiske kejser Qin Shi Huang. Han samlede det, vi i dag forstår som Kina - og Xian var faktisk Kinas hovedstad frem til Ming-dynastiet i 1300-tallet.

Det arkæologiske fund er så stort, at det er svært at fatte. Man mener, at det har kostet 700.000 arbejderes indsats over 38 at bygge - og jeg må indrømme, at det gav mig kuldegysninger, da jeg dengang i 2006 stod over for terracotta-hæren, der står på sin plads 7 meter under den oprindelige jordoverflade og beskyttet af en kæmpemæssig hal.

Xian ligger i den subtropiske del af Kina, men det
mærkede vi ikke meget til. Det var rasende koldt og
palmerne var dækket af sne i januar 2006.

Vi ved om Qin Shi Huang, at han var oprindeligt var en dygtig og effektiv kejser, der blandt andet indførte en række standarder, som gjorde det muligt for det store land at fungere. Men som det ofte sker, begyndte han at få forestillinger om et evigt liv - og indtog i et forsøg herpå store mængder kviksølv, hvilket med tiden gjorde ham temmelig paranoid.

Men udødelig blev han - for med terracotta-hæren satte han sig et eftermæle, som næppe findes mage noget sted i verdenen - og som i sin størrelse overgår alt, hvad vi ellers har skabt i de vestlige civilisationer.

Xians smukke klokketårn.

I det hele taget er Xian et godt sted at mærke historiens vingesus. For byen med sine godt fire millioner indbyggere byder på masser af historiske minder - blandt andet en velbevaret bymur og i centrum det smukke klokketårn.

Forresten boede jeg på Bell Tower Hotel lige ved siden af klokketårnet dengang i 2006. Det var en oplevelse i sig selv. Af uransagelige årsager var kaffe sindsygt dyrt på hotellet - og man kunne med fordel drikke gin og tonic i stedet. Det var ikke kedeligt.