Kælderens hemmelige skat

Min gamle bålkappe

Pludselig fandt jeg min gamle bålkappe i en
 arkivkælder. Mobilfoto

I forbindelse med et møde torsdag aften var jeg på besøg i Nordjysk Spejdermuseums arkivkælder i Hasseris. Det er her, hvor museet opbevarer alle de genstande, der enten endnu ikke er registreret, eller som der ikke er plads til i udstillingen på Sofiendalsvej.

Arkivet er sådan en typisk kælder under en boligblok. En række store betonrum på rad og række. Jeg gik gennem arkivet og i det tredje rum blev jeg næsten stum af overraskelse.

For der på en hylde hang min gamle bålkappe fra Kontiki-turneringen i 1971 på en bøjle. Behørigt registreret og med mit navn på en label, som den glade giver.

Jeg var godt klar over, at museet havde den. De fleste af familiens spejderting blev afleveret til museet i 1997, da mine forældre flyttede fra Postbakken i Farsø.

Men, jeg havde da alligevel ikke regnet med, at jeg skulle gense bålkappen i dag. Derfor havde jeg heller ikke kamera med - og man må derfor nøjes med et par mobilfotos af tvivlsom kvalitet.

Nordjysk Spejdermuseums
formand Kurt Keldorf viser
 bagsiden af min bålkappe. Mobilfoto

Kontiki-turneringen i 1971 var en landspatruljeturnering med i alt 150 patruljer til finalen, der fandt sted på Jamborettepladsen i Rold Skov i sommerferien. I året op til turneringen konkurrerede alle landets DDS-patruljer om en plads i den eftertragtede finale. Hver måned skulle der løses en opgave - og vinderne gik så videre - indtil der kun var 150 patruljer tilbage.

En af opgaverne i kvalifikationsturneringen var fremstilling af en bålkappe med inspiration fra turneringens Inka-tema. Så vi patruljemedlemmer i Falken, 1. Farsø Trop, lavede sådan en poncholignende ting med mange striber og farver og turneringslogoet broderet på brystet.

Det var patruljeleder Kjeld Buus, der havde lavet designet - uden smålig skelen til de håndværksmæssige udfordringer - og jeg indrømmer i dag, at det vistnok var min mor, der kom til at hænge på en god del af arbejdet. Hun var bestemt ikke imponeret, men missionen lykkedes, og vi drenge kom videre i turneringen.

Så vidt jeg husker, blev vi nummer 31 i den afsluttende turnering. Et ganske tilfredsstillende resultat og i hvert fald troppens bedste placering i den turnering.