søndag den 31. maj 2015

Folesæson

Nu kommer ungerne


Forleden fløj det første kuld stæreunger fra kassen. Det er ynglesæson i stor stil.

Nede ved Ulvedybet går der blandt andet denne flok halvvilde heste. De er ansat til at afgræsse de fredede arealer og ender temmelig sikkert som pizzafyld på et tidspunkt.

Men det tænker vi ikke på lige nu. Læg mærke til, at der er en del føl på billedet. Der var altså ingen føl, da jeg så flokken sidst i torsdags. Så i hvert fald nogle af føllene på billedet må jo være kommet til verden inden for de seneste par dage. 

Jeg er ellers ved at være godt træt af vejret. Egentlig ville jeg godt tage nogle flere billeder, men hver gang jeg har tid til det, enten regner eller blæser det - eller begge dele. Og det er altså træls, for jeg synes ærlig talt, at jeg er ved at være lidt for gammel til at storme ud i al slags vejr - bare for at fotografere.

Men jeg skal nu nok få mine lyster styret alligevel. Om godt en uge sætter jeg på skolebænken ude på teknisk skole for anden gang i år i 14 dage til mit store fotokursus - og så den 19. juni skulle jeg gerne kunne kalde mig fotograf - semiprof ganske vist, men det lugter da lidt af fisk i disse certificeringstider.

Sildesommer

Sildelauget holder sommerferie

Friske, hvide asparges med rejer og sauce mousseline.
Der var godt nok ikke meget sommer over vejret fredag. Hidsige byger og stormstød trak over Ølandet med korte mellemrum.

Men det forhindrede nu ikke Sildelauget i at gå på sommerferie med maner. Oldermanden havde komponeret en treretters med herlig sommermad - let at lave, velsmagende og i det hele taget helt efter bogen og udelukkende med de fineste, friske og danske råvarer. Et veritabelt festmåltid som en hyldest til den danske sommer, skønt du så ofte har svigtet mig.

Så er der serveret.
Forretten stod på fine, hvide asparges med rejer og en sauce mousseline. Det er  en sommerklassiker, der næsten ikke kan gentages for tit - også selv om saucen er lidt af en kaloriebombe. Som bekendt er sauce mousseline jo en hollandaise speedet op med flødeskum.

Nye kartofler, bøffer og pandeafkog med fløde var næste ret. Garneret med salat med mormordressing - der var fløden igen! Salaten var i øvrigt sat op til sjov med en håndfuld rødbedespirer.

Desserten var naturligvis jordbær med fløde. Godt nok ikke bare fløde, men pisket op med lidt vanille. Fint skal det være.

Maden blev skyllet ned med ægte papvin.
Hele herligheden blev skyllet ned med papvin - det er jo sommer. Efter sådan et festmåltid kunne lauget så gå på sommerferie med en rigtig god smag i munden.

Forresten holdt smørrebrødsmøerne også sommerafslutning denne aften - oven i købet i det lille hus på Øland. Dina var vært og trakterede damerne med et stykke med røget hellefisk af husets egen avl - garneret til fest med æggemasse, tang, grønne asparges og ramsløgblomster også af egen avl.

Dina blev sekunderet af Grethe, der bød på et stykke med lammerullepølse - og så var der ellers rabarbertærte til dessert. Også rabarberne var selvfølgelig af husets egen avl. 
En flot salat i nationalfarverne med mormordressing og rødbedespirer.
Ingen dansk sommer uden jordbær.
Dina bød på mandens hjemmelavede, koldrøget hellefisk.
Grethe trakterede damerne med lammerullepølse.

mandag den 25. maj 2015

Hurra...

Jeg har vundet et gavekort...

Judithe Jørgensen underholdt ved receptionen.
For nogen dage siden fortalte jeg om en invitation, jeg havde fået til åbningen af Grønlands Rejsebureaus kontor i Aalborg. Invitationen var sendt ud hængende på en ballon - og vakte en vis opsigt i det lille hjem.

Invitation eller ej - rent arbejdsmæssigt skulle jeg under alle omstændigheder dække skrive lidt om begivenheden, så jeg mødte selvfølgelig op til receptionen, der var som den slags er flest.
Som en ekstra lokkemad var der en konkurrence, hvor man kunne vinde en rejse for to til Grønland med Air Greenland. Den slags kan man altid bruge, så jeg smed mit visitkort i krukken, hvorfra der senere ville blive trukket lod.

Lige før pinse fik jeg så en mail fra Grønlands Rejsebureau. Turen til Grønland havde jeg godt nok ikke vundet, men andenpræmien til gengæld. Så nu er jeg den lykkelige ihændehaver af et gavekort til et weekendophold for to på Hotel Hans Egede i Nuuk. Jeg er selvfølgelig glad for præmien - sådan da - for det vil jo koste mere end gavekortets værdi at indløse det...

Underholdningen ved receptionen var i øvrigt lagt i hænderne på Judithe Jørgensen. Hun er et af de nye grønlandske håb på musikscenen - og hendes mentor, Rimdal, blev så glad for billedet af hende, at han har spurgt om lov til at bruge det.

Sådan noget giver jeg normalt ikke lov til uden honorar - men jeg gjorde en undtagelse i dette tilfælde. Det er så mit bidrag til den smukke og velsyngende piges karriere.

lørdag den 23. maj 2015

Tornirisk

Endnu en fugl i kassen

Tornirisk.
Tornirisk-hannen kendes på de røde farver.
Hunnen er mere afdæmpet at se til.
Det har været herligt havevejr i dag, så det var med tilfredshed, at jeg satte mig i gården med en fyraftens, inden det var gå-ind-tid.

Men det blev nu ikke til mange minutter i den bløde, før jeg måtte have fat i kameraet.

Oppe i toppen af lærken sad en tornirisk - og sådan en har jeg aldrig fotograferet før. Det er egentlig ikke, fordi den er sjælden, men den holder normalt til i det åbne land. Af og til har jeg da spottet den i haven, men det var altså først i dag, at fuglen satte sig så tilpas, at den var nem at fotografere.

Og nu kameraet var kommet frem, kunne jeg ikke dy mig for at tage et par billeder af en af stærefamilierne, der er tæt på at levere flyvefærdige stæreunger. De pipper voldsomt i stærekassen, og far og mor skræpper opildnende, hver gang de kommer med føde. Desværre var der et par grene i vejen, så billedet af den fodrende forælder er ikke helt perfekt, men vi ser den meget flotte bronzeskinnende stær-fjer-dragt - i al sin pragt.

Forresten noterede jeg en munk forleden. Den er også ganske almindelig, men det var altså første gang, jeg så den på parcellen.
Sunde og nærende insekter til voksende stæreunger.
Så er der serveret.

onsdag den 20. maj 2015

Et par grønlandske specialiteter

Røget hellefisk og fjeldørred

Masser af fisk hjembragt fra Grønland og frisk fra røgeovnen.

Den første smagsprøve er altid spændende - og jo, underet
er sket igen. Den holder vand...
Da jeg forleden kom hjem fra Grønland, viste det sig, at den ene af mine kufferter på forunderlig vis var fyldt med tre store og fine hellefisk samt en enkelt fjeldørred på et par kilo.

Under mit ophold i Nuuk var jeg nemlig på storfangst i Brugsen efter disse grønlandske specialiteter, der på åstedet kan erhverves for cirka 40 kroner kiloet. Da fangsten nu er hjembragt til de ølandske vidder, har jeg den seneste uges tid været i gang med saltning, tørring og røgning - og i dag kunne jeg så tage et ordentligt læs hellefisk ud af af røgeovnen.

Det er rent guf for min gane - hellefisken altså. Til gengæld skal jeg også være ærlig og indrømme, at fjeldørreden ikke helt holder mål. Bevares, den smager godt, men konsistensen er ikke helt, som jeg kunne ønske. Men det er også første gang, jeg forsøger mig med fjeldørred i røgeovnen.

Under alle omstændigheder var der gang i pakkeriet tirsdag eftermiddag. Man skal jo som bekendt ikke gå ned på udstyr - og da jeg for nylig fyldte år, gav jeg mig selv en vakuumpakker i fødselsdagsgave.

Så nu ligger hellefisken og fjeldørreden behørigt og korrekt industrielt indpakket i fryseren - og skulle derfor gerne holde lidt længere end de tre måneder, der er det normale for røget fisk.

Den samlede fangst klar til fryseren.
Det grønlandske ord for fjeldørred er eqaluk - og det er da et smukt eksempel på, at grønlandske ord ikke nødvendigvis altid er længere end det tilsvarende danske...

For resten vakte fiskehovederne og benene stor glæde hos Dina, der allerede i sidste uge fejrede fangsten med en gang grønlandsk fiskesuppe. Det er sundt og nærende, men ikke helt min smag i fisk...

Hvad er et hjem uden en vakuumpakker?

tirsdag den 19. maj 2015

Umilde maj

Kolde tider



Normalt synger vi "Kom maj, du søde milde", men dette års maj har mildest talt været en blandet fornøjelse.

Forleden meddelte DMI, at 22 måneders gennemsnitlige temperaturer over normalen er brudt med maj, der allerede nu midt i måneden vurderes til at komme under normalen.


Sandt at sige har der ikke været meget at råbe hurra for. Endnu står tomaterne i drivhuset, for vejret er simpelthen for koldt og ustadigt til, at jeg vil have dem ud at stå, pelagonierne ser sølle  ud, selv om de normalt ville begynde at blomstre nu, og til den positive side hører da også, at tulipansæsonen varer længere end normalt.

Dagen i dag bød på rigtigt aprilsvejr. Ind i mellem de spredte solstrejf, hvor der var skønt uden for, kom der nogle hidsige byger med masser af hagl - og fordi jorden stadig er kold, blev haglene liggende på jorden op mod en halv time.

Det er hverken majvejr eller magsvejr - det er hærvejr.

søndag den 17. maj 2015

Anderledes, men ikke mærkelig

Jacob Jensen død

Beomaster 1900 blev introduceret i 1976 - og blev i
forskellige varianter produceret helt frem til 1994.
 18 år i produktion er noget af en bedrift i den branche.
 Her er det et  udsnit af mit Beosystem 3500 fra 1993, der
 stadig spiller hver eneste dag på mit kontor. Fjernbetjeningen
 er den samme som til alle andre Bang og Olufsen
-enheder - Beo4 - og højttalerne Beovox Red Line R45.
Sådan helt generelt er arkitekter og designere ikke min smag.

Jeg bliver ikke imponeret, når form præsenteres uden indhold. Som oftest har den slags mennesker mere travlt med at udødeliggøre sig selv og ikke tjene det folk, som har betalt deres uddannelse. I de kredse er det nærmest normen at tale nedsættende om og til almindelige mennesker - og så i øvrigt udtænke mærkelige konstruktioner, der gør almindeligt byggeri umuligt at bygge.

Ringeklokken er designet af Jacob Jensen
- og hænger udendørs året rundt, hvilket også
efterhånden kan ses.
Men der er selvfølgelig undtagelser. Arne Jacobsen, Wegener, PH og så selvfølgelig Jacob Jensen, der døde fredag.

Jacob Jensen var manden, der gjorde Bang og Olufsen til et designikon - og det skete i den periode, hvor jeg stadig var ung, følsom og åben for nye impulser. Og så var der forresten ikke så meget krukkeri i Jacob Jensens design. Det var altid let og funktionelt - detaljerne tjente et formål, og på et tidspunkt i 70'erne, hvor alt hjemmeelektronik lignede hinanden, vendte han op og ned på begreberne med sine analyser af, hvad der var vigtigt og hvad der var mindre vigtigt. Kort sagt - han ryddede op i knapjunglen...

Bang og Olufsens guldalder var i Jacob Jensens periode - og jeg har flere apparater stående bare til pynt. Spille kan de ikke længere, men jeg nænner altså ikke at smide dem ud.

Margrethe-skålen findes i ethvert dansk køkken.
Men Jacob Jensen lavede så meget andet. Bedst kendt er Margrethe-skålen, der står i ethvert dansk køkken. Men her i huset er han også manden bag ringeapparatet, køkkenuret og vejrstationen blandt andet.

Men egentlig handler det ikke om ting, men den kendsgerning, at Jacob Jensen altid har fået mig til at tænke, når jeg for eksempel har set ham i fjernsynet. Så klart og så overbevisende argumenterede han for sine holdninger til design, der i øvrigt blev sammenfattet i titlen på hans erindringsbog: "Anderledes, men ikke mærkelig..."

Gad vide om Jacob Jensen nogensinde nåede at designe en kiste? I så fald ville den sikkert have store aluminiumsflader og et hydraulisk låg. Det var hans signatur.

En stor dansker er død. Æret være hans minde.
Mesterstykket var grammofonen med tangential pickup-arm. Jeg er den
 lykkelige ejer af en Beogram 4500  fra slutningen af 80'erne med
opdateret software, så den kan kommunikere med moderne
Bang og Olufsen-anlæg. Det kostede lige som meget som grammofonens 

oprindelige udsalgspris. Bemærk den ultratynde kabinet, som er 
en typisk Jacob Jensen-detalje.
76E var i mange år Jydsk Telefons standardtelefon - og fandtes
på et tidspunkt i erhvert hjem vest for Storebælt. Det geniale var,
at røret vendte på højkant, så telefonen kunne bruges med både
højre og venstre hånd, uden at ledningen var i vejen. 
Røgalarmen er gulnet og dækket af spindelvæv, som den hænger
 oppe under loftet. Men umiskendeligt Jacob Jensen-design.
I køkkenet hænger ur og vejrstation - selvfølgelig fra Jacob Jensen.

fredag den 15. maj 2015

Fuut....

Drenge og maskiner

Klat til afgang...
Kristihimmelfartsdag gik i selskab med de voksne drengespejdere fra 8. Gilde i Aalborg.

Gildet havde meget passende til helligdagen 57 år fødselsdag, så vi mødtes til morgenkaffe med mere på Spejdergården på Sofiendalsvej.

Herefter gik turen til Limfjordsbanens remiser på Hjulmagervej. Her fortalte formanden, Finn Madsen, om de gode gamle dage, hvor hver en flække i Nordjylland havde jernbaneforbindelse til omverdenen. Det var jo en anderledes håndfast ting end vore dages internet. De fleste havde jo prøvet at køre med tog som barn - og minderne vældede frem.

Blandt andet mindedes jeg barndommens skoleudflugter til Aalborg - formiddagen i zoologisk have og eftermiddagen i Karolinelund. Turen foregik med et sjældent rigtigt tog med lokomotiv - og ikke den skinnebus, vi normalt måtte nøjes med i Farsø.

Efter denne tur ned ad mindernes alle var drengene næsten ikke til at rive løs fra de prægtige maskiner, da turen senere på dagen gik tilbage til det veldækkede frokostbord.

Limfjordsbanens remise er forresten også et godt sted at fotografere. Så her er et par fotos...


onsdag den 13. maj 2015

Høslet

Så er det sæson for at slå græs

Før...
Før...
Jeg har tidligere bekendtgjort, at min græsplæne først skal slåes til pinse. Men da jeg forleden kom hjem fra Grønland, kunne jeg godt se, at det vist var på tide at finde plæneklipperen frem.

Mens jeg var væk, havde rigelige regnmængder nemlig sat gang i det grønne - og sine steder var græsset allerede begyndt at sætte frø. Så mandag kørte jeg over det hele med med plæneklipperen - og selv om den er af biotypen, lykkedes det ikke helt at fordøje det altsammen. Derfor skal jeg over plænen igen her sidst på ugen.

Efter...
Herefter kommer al det hårde arbejde, som jeg har udskudt indtil videre. Der skal rettes kanter af, og da jeg plænen synker visse steder, skal der fyldes muld på og sås nyt græs. Men ved langsomt, sikkert og systematisk arbejde vil det sikkert også lykkes at have en nogenlunde anstændig græsplæne i løbet af den næste måneds tid.

Jeg har naboer, der allerede har slået græs både tre og fire gange. Det har jeg sparet - bare fordi jeg har været så fornuftig at plante en masse blomsterløg i græsplænen. De skal nå at blomstre af, inden det overhovedet kan komme på tale at klippe plænen.

Det er et godt fif - og det kan jeg kun anbefale...
Efter...

mandag den 11. maj 2015

Dagens ravn

Slå bremserne i


Jeg er ret vild med ravne, Denne store, intelligente, sorte flyver har altid fascineret mig - ikke mindst på grund af fuglens udprægede intelligens, der gør den i stand til at løse forholdsvis komplicerede opgaver - og som gør den til en rigtig drillepind.

Ravnen byder altid på god underholdning, for eksempel når et par ravne beslutter sig for at drive en galsindet hund til vanvid...

Ravnen kan også drive fotografer til vanvid. Fornemmer den at man gerne vil have den til at sidde stille, kan man være helt sikker på, at det er det sidste, som den gør.

Jeg kiggede lige billederne fra Nuuk igennem - og fandt blandt andet et foto af en ravn, der bremser voldsomt op under landingen. Det er altså helt tegneserie-agtigt...


søndag den 10. maj 2015

God reklame

Hvad de dog finder på...

Reklame der virker...
Mens jeg var i Grønland, ringede Dina en dag - revnefærdig af nysgerrighed.

Posten havde været der med en kæmpestor papkasse. Hvad mon det dog var?

Den nysgerrige viv fik lov at åbne. Op af kassens dyb steg en ballon!

Ballonen forestillede en globus og var vedhæftet en indbydelse til en reception i den kommende uge på Grønlands Rejsebureaus nye kontor i Aalborg.

Sådan skal det gøres. Helt efter bogen. En god og enkel ide der ikke kan overses. Måske burde jeg være lidt blasert. Efter en del år i reklamebranchen har jeg dog set en del mærkelige påfund....

Men den her sad bare direkte i skabet. Perfekt - og jeg er helt sikkert blandt gæsterne på tirsdag...

Paris Hilton

Byens bedste hotel

Enkle, store værelser med plads
til lufthavnens bagagevogn.
Overskriften er udelukkende valgt for at tricke søgemaskinerne, for i virkeligheden er det Hilton CPH, som det handler om...

Af forskellige årsager var jeg nødt til at ændre mine rejseplaner i sidste uge - og det indebar desværre en ekstra overnatning i København. Det betød et gensyn med mit yndlingshotel på disse kanter - Hilton i Kastrup,

Da jeg arbejdede i Norge, var hotellet jo mit tredje hjem - og det var forresten også her, Dina og jeg i sin tid fejrede en del af hvedebrødsdagene. Hotellet byder på megastore værelser - ganske prunkløst og enkelt indrettet i dansk design, men der er, hvad der skal være: seng, skrivebord, radio, TV samt ikke mindst et lækkert badeværelse med både brus og kar, musik og som en fin detalje telefon ved tønden...

Fin udsigt over lufthavnen mod Øresundsbron.
Hvad jeg også sætter pris på, er, at Hilton som et af de få hoteller i Københavnsområdet tilbyder rygerværelser. Så kan jeg i hvert fald ikke forlange meget mere...

Det er sandsynligvis verdens eneste hotel med både international lufthavn og metrostation i foyeren, og under alle omstændigheder et effektivt overnatningssted, når man ankommer med fly om aftenen og skal videre tidligt næste morgen.

Hilton CPH er ikke et billigt sidegadehotel. 2200 kr. uden morgenmad, når man kommer uanmeldt - men når man nu sparer en taxa til og fra byen, går det an sammenlignet med andre hoteller i hovedstadsområdet. Metroen kan man ikke rigtig bruge, når man rejser rundt med godt 40 til 50 kilo bagage, som jeg som oftest gør.

Forresten betyder det også noget, at det meste af personalet er svensk og de fleste gæster dannede mennesker, så man slipper også for at høre på den aggressive og uskønne lavkøbenhavnske dialekt, hvor man absolut skal sige karfe i stedet for kaffe. Det er såmænd også et par kroner værd.

Aftenen blev tilbragt i baren sammen med en norsk borebisse, så alt i alt var det akkurat som i de gode, gamle dage - for bare fem år siden.

lørdag den 9. maj 2015

Tilbage igen

Skønt gensyn med Nuuk

Fredag morgen bød på det herligste solskin allerede ved fem-tiden,
 så jeg gik ud og fik mig en smøg på terrassen bare iklædt underbukserne.
 Først bagefter opdagede jeg, at der havde været rimfrost om natten.
Så er jeg hjemme igen efter en god uges ophold i Nuuk. Som altid var det et dejligt gensyn, og denne gang havde jeg også passende god tid til at snakke, så det har nu ikke været så ringe en tur.

Tiden er mestendels gået med møder og de to sidste dage deltog jeg i konferencen Future Greenland 2015. Konferencen er et grønlandsk fremtidsværksted, som holdes hvert andet år - og en af de væsentligste begivenheder, hvis man beskæftiger sig med Grønlandske forhold. Konferencen havde cirka 350 deltagere med repræsentanter fra både erhvervsliv og den politiske elite i Grønland. Hvad der kom ud af det, kan man blandt andet læse på Arctic Business Networks blog, som jeg redigerer.

Det er naturligvis også blevet til et par fotos. Her er et par stykker...
Morgensolen fredag morgen - udsigt mod Radiofjeldet og Godthåbsfjorden.
Selvstyrets nye kontorsilo oven over Nuuk Center.
Udsigten fra kontortårnet er fantastisk. Her alderdomshjemmet i
forgrunden. Bagved seminariet og Tele Post-hovedkvarteret.
Ravn lynskudt ved Stanislaw-ip Isikkivia.

mandag den 4. maj 2015

Snespurvene sang for første gang

Sådan oplevedes befrielsen i Godthåb

Kolonihavnen Nuuk 3. maj 2015.
Krigens slutning og dermed befrielsen fra den tyske besættelse er en del af danskernes kollektive bevidsthed. De fleste kender befrielsesbudskabet fra den danske radio i London, og ikke mindst fra TV-serien Matador har vi en nogenlunde fælles opfattelse af, hvordan det gik for sig.

Men hvad skete der egentlig i Grønland på befrielsesdagen? Grønland havde jo gennem fem år været isoleret fra Danmark og befolkningen på den store ø var ikke direkte berørt af den tyske besættelse. Var befrielsen virkelig en fest værd også for folk i Grønland?

Det satte jeg mig at at finde ud af, da 50-året for befrielsen skulle markeres i 1995. Jeg arbejdede på det tidspunkt i Nuuk, hvor jeg blandt andet redigerede byens pensionistblad. Den gennemsnitlige levealder i Grønland er knap så høj som i Danmark, så det var i sidste øjeblik, at nogle af øjenvidneskildringerne blev skrevet ned.

Det lykkedes mig at finde tre pensionister, som ville fortælle om befrielsesdagene. De er alle døde nu, men deres historie er nok værd at genlæse i Danmark her ved 70-året. For det er en overraskende historie om et Grønland, der var afsondret fra Danmark. Man vidste ikke, hvad krigen havde gjort ved landet, så blandt andet arrangerede man under krigen indsamlinger til at støtte Danmarks genopbygning.

Artiklen nedenfor er resultatet af mine interviews, sådan som de stod at læse i et tillæg til den grønlandske avis AG i anledning af 50-året for Danmarks befrielse:

-----

- Chefen kom ind på kontoret og omfavnede mig. Selv om han ikke sagde et ord, vidste jeg med det samme, hvad der var sket. Krigen var forbi.

Sådan fortæller den tidligere radiofonichef Hans Hansen om det bevægende øjeblik, da Kamikposten(1) med en løbeilds hast spredte fredens glade budskab i kolonien Godthåb.

Det blev startskuddet til en fest, som skulle vise at vare i tre dage for manges vedkommende.

Det var en varm og solfyldt fredag den 4. maj, da den danske radio fra London kl. 15.36 grønlandsk tid kunne meddele, at de tyske tropper i blandt andet Danmark havde overgivet sig.

Overalt i kolonien myldrede folk udfra husene og hejste Dannebrog(2). Der blev råbt hurra og folk faldt hinanden om halsen og lo af glæde.

Grønlandsposten noterer endog, at snespurvene sang for første gang.

Ane Joelsen var husmor under krigen. Hun gik og arbejdede i huset den 4. maj, da hun hørte en masse tummel uden for. Hun kiggede ud ad vinduet og så, at de danske flag vajede overalt. På den måde blev hun klar over, at der måtte være sket noget.

Hun husker, at hun gik ud, og der kom en grønlænder lø­bende forbi, mens han igen og igen jublede på grønlandsk: ­ Danmark er frit! Danmark er frit!

Ane Joelsen fortæller med tårer i øjnene, at det var en af de mest bevægede dage i hendes liv:

­ - Alle var bare så glade. Overalt var der flag ­ og overalt var der fest. Det var en rigtig glæ­dens fest, så selv om der var en del, der var berusede, var der ingen slagsmål og skænderier.

Da krigen sluttede, var Medea Heilmann kiffak(3) hos en dansk familie.­

- Jeg var kun 17 år, og det er ikke så meget, jeg huskerfra den dag, fortæller hun.

­ - Men jeg husker, at manden og konen kom ud i køkkenet og fortalte mig, at krigen var slut. Om aftenen sad vi uden for huset og spiste og så på de mange mennesker. Vi var bare så glade på danskernes vegne.

- Ellers er det, jeg husker bedst, at der var dans i seminariets gymnastiksal. Den første dag dansede jeg helt til kl. 7 om morgenen. Og ikke nok med det.Vi, der var unge, lavede faktisk ikke ret meget andet end at danse de næste tre dage.

Ane Joelsen fortæller, at der også var glade dage for børnene. Selv om de ikke forstod al den virak, var der mange, der sneg sig ned til seminariet for at se på de mange dansende.

For Hans Hansen blev det en travl eftermiddag. Han var på det tidspunkt lærling i KGH(4).

- Jeg fik virkelig travlt. Der blev i al hast arrangeret fest i gymnastiksalen på seminariet. Vi delte gratis øl og spiritus ud til folk, så de kunne fejre freden.

- Det var jo et øjeblik, vi havde ventet på i fem år. Det var imidlertid ikke alle, der havde brug for at gå til KGH for at få brændevin.

Hans Hansen husker, at en af danskerne havde gemt en flaske snaps den 9. april 1940 og havde meddelt, at flasken først skulle åbnes, når Danmark igen blev frit.

Men selv om Hans Hansen var en af de få, der arbejdede den dag, hvor alle andre festede, var han ikke utilfreds.

­- Det var jo et budskab, som vi havde ventet længe, fortæller han.

- Tænk på, at mange af os havde familie i Danmark, som vi ikke havde været i kontakt med under hele krigen. Men ikke nok med det. Vi havde virkelig haft ondt af danskerne, der så brutalt havde fået skåret båndene til fædrelandet over.

Det var småt med nyheder fra Danmark under krigen. Der var ingen, der vidste, hvad der var sket under besættelsen. Alle frygtede det værste. Derfor blev der også over alt i Grønland samlet ind og lavet loppemarkeder til fordel for Danmarks genopbygning.

Efter krigen viste det sig også, at alt i alt havde folk i Grønland haft det betydeligt bedre end dem i Danmark.

-­ Da Disko som det første skib kom herop om sommeren, var det ynkeligt at se de pjalter, som folk gik rundt i. Ordentlig mad havde man heller ikke altid fået. Da vi først hørte, hvad der var sket i Danmark, voksede der et stærkt had til tyskerne blandt os, fortæller Hans Hansen.

Midt i alle krigens ulykker er Hans Hansen ikke i tvivl om, at krigen havde en stor betydning for Grønlands udvikling. ­

- På sin vis var den afbrudte forbindelse til Danmark med til at styrke båndet mellem Grønland og Danmark ­ -"moderlandet"som vi kaldte det dengang.

Krigen viste os også, at vi ikke kunne isolere os i Grønland. Vi lærte værdien af at have kontakter udadtil, slutter Hans Hansen.

Efterskrift: 50-året for befrielsen blev i Nuuk markeret med en højtidelighed med musik, sang og taler ved flagstangen på Aqqaluks plads midt i Nuuks gamle bydel den 5. maj 1995. Flagstangen på Aqqaluks Plads blev i sin tid rejst efter en indsamling netop for at markere Danmarks befrielse.

Forklaringer:
1) Kamikposten er grønlandsk slang for rygter, sladder og almindelig snak mand og mand i mellem.
2) Det grønlandske flag "Erfalasorput" blev først indført den 21. juni 1985.
3) Kiffak betyder tjenestepige.
4) KGH - Den Kongelige Grønlandske Handel havde ansvaret for forsyningerne til det grønlandske samfund,

Kroniken i Nordjyske Stiftstidende 3. maj 2015.

søndag den 3. maj 2015

Masser af sne

Sneflokke i bunkevis


Nuuk er virkelig præget af en vinter, der både har budt på frostgrader og snemængder helt ud over det sædvanlige.

Overalt ligger der snebunker fra de mere eller mindre vellykkede bestræbelser på at holde den arktiske metropols hovedfærselsårer frie.

Langs byens hovedstrøg, Aqqusinersuaq - den store vej, ligger der flere meter høje snebunker over for Kulturhuset Katuaq.

I Kolonihavnen er der hældt tonsvis af sne på brinken foran det gamle sygehus, og en bro over grøften er næsten helt skjult. Men broen er en meget brugt genvej, så sneen er trampet fast sammen i en meters højde, så folk stadig kan gå der.

Og foran rådhuset på Kuussuaq er kommunen begyndt at grave grøfterne ud, så man er klar til det store tøbrud, der efter de foreløbige varsler ser ud til at begynde i den kommende uge.