søndag den 9. oktober 2016

Klitmøller

Lørdag i Udkantsdanmark

Lørdagen gik ikke helt som tænkt, men det var da alligevel en dejlig dag...

Dina var med ganske kort varsel blevet indkaldt til en undersøgelse på Thisted Sygehus lørdag formiddag - og det var egentlig helt fantastisk, for da hun i sin tid var ved lægen, fik hun efter en måneds sagsbehandling på det fine, men uproduktive universitetshospital i Aalborg en indkaldelse til samme undersøgelse i midten af december på Aalborg Sygehus Syd.

Hun brokkede sig selvfølgelig herover - og fik at vide, at der var kort ventetid i Thisted. Og det viste sig at holde vand. Få dage efter - i torsdags - var der besked om, at hun kunne komme til lørdag. Den slags oplevelser bekræfter mig i, at centralisering, store enheder og faglige miljøer ikke er til patienternes bedste i sygehusvæsenet.

Men håndsky og belært af tidligere erfaringer med det danske sygehusvæsen satte vi god tid af til besøget på Thisted Sygehus, og så bestilte vi ellers bord til en frokost på Vesløs Kro klokken 12.30.

Til vores store overraskelse kom Dina til med det samme - og det hele tog mindre end et kvarter - så da vi kørte fra sygehuset, var der to timer til frokost. Beregnende som konen er, mente Dina, at så kunne vi da lige smutte til Hanstholm og købe tørfisk, der som bekendt er en stor lækkerbisken, når man kommer fra Grønland.

Jeg valgte den lidt længere tur via Klitmøller, hvor jeg ikke har været i mange år, men som i vore dage er blevet lidt af et in-sted for kulturpersonligheder og sportstosser.

Byen er blevet offer for den såkaldte udvikling. Oprindeligt et traditionelt fiskerleje ved Vestkysten med fiskerkuttere på stranden, men i dag et miljø hærget af surfere fra den ganske verden, hvorfor Klitmøller har taget navneændring til det helt i gennem usmagelige, men turistvenlige navn Cold Hawaii. Stadig er der enkelte jollefiskere, men Klitmøller ser i hvert fald ikke længere ud som i min ungdom.

Surferne er overalt i deres uklædelige våddragter og VW-transportere og væk er fiskerne, som ellers gik og bødede garn og var til at få en snak med om vejr, vind og fiskeriets ugunstige skæbne - og så måske med en frisk rødspætte i posen med hjem. Købt for et par høkerbajere og uden myndighedernes utidige indblanding.

Så lagde vi vejen gennem de storslåede vidder i Thy Nationalpark til Hanstholm og en hurtig handel i en fiskebutik, hvor det også blev til en pose grønlandske skalrejer og en varmrøget ørred til mandens aftensmad.

Og så gik turen ellers til Vesløs Kro, hvor Jørgen diskede op med dejlig  dansk smørrebrød: Fiskefilet, leverpostej, ribbenssteg og æg helt som hos Hovedstadens fornemme Ida Davidsen. For det kan de altså også godt klare på Vesløs Kro, og det endda til udkantspriser. Regningen lød på 165 kroner. Et tilsvarende måltid ville næppe kunne klares hos Davidsen (se prislisten her) for under 500 kroner.

Jeg er så taknemmelig for at bo i Udkantsdanmark...



1 kommentar:

Farmer sagde ...

Vil lever godt og billigt herude i Vandkantsdanmark.
Og tænk. Vi flytter hvert år længere ud uden at skulle betale ejendomsmæglersalær og flyttebil.
Kan man forlange mere.