Besøg på kirkegården

Grønlandske minder (Melinas grav fortsat)

En sydgrønlandsk kirkegård. Jeg var lidt for hurtig - og troede
 først, at det var kirkegården i Nuussuaq ved Nuuk, for
fjeldet i baggrunden minder da lidt om Sermitsiaq.

Alfred og Dina.

I anledning af julen gik søndagsturen til kirkegården i Farsø. Bare sådan for lige at hilse på og mindes mine forældre, hvis jordiske rester er begravet på de ukendtes græsplane. For mit vedkommende bestod hilsenen i form af en lille dekoration - og for Dinas vedkommende ved efter god grønlandsk tradition at tænde et lys på stedet.

Melina i Alfred Rasmussens streg.

På kirkegården mødte vi maler Rasmussen, der gæstfrit bød på en kop kaffe. Det var egentlig en gammel aftale, som jeg aldrig har fået fulgt op på, men nu var lejligheden der.

Alfred Rasmussen kom til Grønland i begyndelsen af halvtredserne, hvor han mødte sit livs Melina. De blev gift og slog sig ned i Farsø - og i dag ligger Melina på kirkegården sammen med mine forældre. Den historie har jeg tidligere fortalt her på bloggen.

Alfred Rasmussen bor i en lille etageejendom på hovedgaden i Farsø. Den ligger på stedet, hvor forfatteren Thit Jensen blev født, men er i dag et lille stykke Grønland midt i det vesthimmerlandske.

For Alfred har en stærk kunsterisk åre, der er præget af halvtredsernes ophold i Grønland. Overalt i hjemmet er der billeder og kunsthåndværk med grønlandske motiver og grønlandsk inspiration.

Et af Melinas billeder.

Her er blandt andet de små marmorrester fra Melinas gravsted, som er dekoreret med smukke sorthvide tegninger fra den grønlandske fauna. Hjemmet byder også på lerfigurer, masser af malerier og akvareller fra Grønland - og så er der en del montager, som Melina har lavet af stofrester.

For også Melina havde som så mange grønlændere en kunstnerisk sans, som hun omsatte med, hvad der nu var for hånden. Og det var blandt andet stofrester.

På vej ud af døren faldt vi i øvrigt over et motiv fra en kirkegård. Jeg bemærkede henkastet, at det jo var vores gamle udsigt fra lejligheden på Sangoriaq i Nuussuaq. Men nej, det kunne det jo ikke være, for den kirkegård blev anlagt i 1990 - og Alfred Rasmussen kom jo aldrig tilbage til Grønland efter opholdet i halvtredserne.

Så vi måtte lige tilbage og spørge - og det var angiveligt kirkegården i Sagdlit, hvor Melina stammede fra og hendes forældres grav...

Læs historien om "Melinas grav" og historien om "Den grønlandske dør".

Kirken i Narsaq, hvor Alfred og Melina Rasmussen blev gift i 1956,

Resterne fra Melinas gravsten er blevet omsat til
små billedbrikker med grønlandske motiver.

Efter grønlandsk tradition tændte Dina lys på kirkegården.