torsdag den 20. juli 2017

På plads

Klar til Spejdernes Lejr

Det lille telt på prærien...
Det bliver stort - meget stort. Det var jeg slet ikke i tvivl om, da jeg onsdag middag ankom til Spejdernes Lejr.

Velkommen til SL2017.
Endnu er der mest af alt mark i det enorme område, men lørdag går det løs for alvor - og 35.000 spejdere rykker ind. 30 busser i timen fyldt med glade spejdere bliver det til i løbet af dagen, og der bliver så tid til lejrslagning frem til den store åbning søndag aften.

Jeg tog hul på festlighederne allerede onsdag eftermiddag - og bor temmelig alene og afsides på hjørnet af gaderne Livø og Nekselø i underlejren Øen.

Onsdag aften gik det løs i tyrolercafeen Wiesn, hvor jeg hele lejren igennem skal stå i køkkenet med karrywurst og wienerschnitzler til sultne sjæle, der ikke lige har lyst til kantinemaden.

Jeg har sådan set god tid - og når først internet og praktiske ting fungerer ordentligt, vil jeg følge lejren tæt her på bloggen. Følg med de kommende dage...
Her flytter 35.000 spejdere ind på lørdag.

onsdag den 19. juli 2017

Sommerferie-travlhed

Kalk og solbær

Den seneste uges tid har budt på en helt uhørt travlhed midt i sommerferie-tiden.

Først og fremmest har jeg fået kalket øst-gavlen, der ikke har set en kalkkost i seks år, så det var sådan set på tide og tiltrængt. Det pynter for resten også ganske svært...

Så har jeg fået lavet en længe ønsket terrasse foran værkstedet, hvor de to gamle kan sidde og holde i hånd, mens vi ser solen gå ned i vest - og i øvrigt følge med i alt, hvad der foregår ude på vejen.

Havemøblerne har fået teakolie, så det ser temmelig tjekket ud på parcellen. Det er bestemt heller ikke hvert år, det sker - selv om det burde, men når man kæmper fra høj til høj, skal der jo prioriteres.

Solbærgele og kalvekotelet.
I dag lagde jeg ud med at plukke tre kilo solbær og lavede både saft og gele af de dejlige bær. Solbærgele går an til det meste - og det blev til en ordentlig klat til den i øvrigt dejlige kalvekotelet, som stod på aftenens menu.

Dina fik også plukket et par kilo stikkelsbær. De røg i fryseren og kan blive til både grød og kompot på et senere tidspunkt.

Endelig er jeg på omgangshøjde med alt havearbejdet, så Dina kan klare at være alene hjemme i en tid. Og det er netop, hvad hun skal: Onsdag morgen drager manden mod syd - helt bestemt til Sønderborg og Spejdernes lejr. Og det kommer de næste mange blog-artikler temmelig sikkert til at handle om. Så følg med på spejdertur...

tirsdag den 18. juli 2017

Ræve og rørhøge

Luftakrobatik og rævestreger

Mandag morgen tog jeg en tur til Lille Vildmose. Det er som bekendt nærmeste omvej til Aalborg!

Lige som ved Vejlerne forleden har sommerstilheden indfundet sig i Vildmosen, så der er ikke så meget at fotografere. Alligevel bød morgen blandt andet på et par ræveunger, som snusede rundt. Desværre fik jeg anbragt mig lidt dumt, så det blev kun til et par gode fotos af den ene.

Ellers bød mosen på landets nok højeste koncentration af rørhøge, der er overalt i luften i deres søgen efter føde - og de var da også på skudhold flere gange.

Herudover så vi de sædvanlige kendinge, blandt andet rådyr og en enkelt trane. Det er også værd at bemærke, at vi i alt så en lille snes sangsvaner. Det er bemærkelsesværdigt på denne årstid, for sangsvanen yngler kun sjældent i Danmark.


søndag den 16. juli 2017

Skægmejserne ved Han Vejle

En time i rørskoven

Lørdag blev vi overmandet af en voldsom trang til Vesløs Kro's helstegte rødspætter. På turen til kroen smuttede jeg lige forbi udkigsposten ved Han Vejle for at tjekke skægmejserne.


Netop nu er årets yngel kommet på vingerne, og der plejer derfor at være gode fotomuligheder. Men det er selvfølgelig - som det meste fuglefoto - bedst at være ude om morgenen, så det blev nu ikke til det helt store.

Der var skægmejser i rørskoven - ingen tvivl om det, men det var ganske sporadisk, og mest fordi vi kunne høre dem. Men så man godt efter, kunne man da også få et glimt af de små, sjove fugle. Men det helt store blev det nu ikke til.

Dagens bonusbillede er rørhøgemor, der helt sikkert også var på udkig efter skægmejser...


Skygader

Rulleskyer

Fredag bød på det, meteorologerne kalder ustadigt vejr- og et par småbyger blev det da også til sammen med lidt tordenrumlen i det fjerne.

Men alt i alt var det godt havevejr, så pyt. Oven i købet bød eftermiddagen på en serie ganske spektakulære skygader- altså lange rækker af skyer, der rullede hen over himlen.

torsdag den 13. juli 2017

Brand i Brokiosken

Småt brændbart spisehus

Branden gik ud over taget, men ellers er skaderne indendørs.
Da Svinkløv Badehotel for snart et år siden brændte, var det i Aftenshowet, TV-avisen, News og Politiken, statsministeren tweetede, borgmester Gade stod parat med en hjælpende hånd, og landets åndsfyrster skrev kronikker om det begrædelige tab. Selv holdt jeg mig for resten heller ikke tilbage, og i det hele taget vakte det vældig opsigt.

Brokioskens smiley-rapport er intakt, men
 lidt sveden i kanten som en rigtig
grill-pølse skal være det.
Knap så meget hype har der været om Brokiosken i Aggersund, der brændte forrige tirsdag. Branden var nu heller ikke så omfattende, men alligevel voldsom nok til at lukke et af egnens mest populære madtempler for en tid.

Taget i betragtning, at Brokiosken sandsynligvis betjener flere kunder om ugen, end Svinkløv Badehotel havde på et år, kan det godt undre med den manglende opmærksomhed. For mange vejfarende er brokiosken et åndehul på den lange tur mellem det nordjyske og så resten af landet. Og så er det et af de lokale vandhuller, hvor man lige kan hente en gang hurtig mad, når nu man ikke lige har lyst til selv at lave mad.

Brokiosken er nemlig kendt for at levere god, gedigen hurtigmad af den danske model, hvor hotdogs og bøfsandwich er stjernenumrene. Alt fås i mange varianter, som kan tilfredsstille selv den mest kræsne trucker-gane. Og så byder brokiosken også på en rigtig dagens ret hentet i mormors kogebog, så familien Danmark kan få god og nærende mad på bordet - enten i brokiosken eller som ud-af-huset derhjemme.

Udefra er der ikke meget at se, men der kommer til at 
gå nogle måneder, inden Brokiosken i Aggersund
 igen er på omgangshøjde...
Jeg besøgte sidst Brokiosken forrige søndag på vej fra Fyn til Øland. Med hjem tog jeg to klassiske danske bøfsandwich med det hele, inklusive brun sovs på toppen.

Tirsdag hørte jeg så, at det var forbi - og den samme følelse, som da Svinkløv brændte, bredte sig. En tur til Aggersund med kameraet onsdag viste dog, at der er håb endnu. Det var kun den diminutive kiosks indre og lidt af taget, der var hærget af en løbsk friture.

Brokioskens Facebook-side oplyses det, at man arbejder på en midlertidig løsning, mens reparationsarbejdet står på i de kommende måneder. Ejerne regner med, at der vil gå mindst tre måneder.

onsdag den 12. juli 2017

Sand

Vindens spor

Søndag var der Vesterhavsmarch i Blokhus, og som sædvanlig mødte jeg op på midtvejsposten, hvor de gamle spejdere sælger pølser og fadøl.

Det var en dag med udfordringer, for der blæste en mindre pelikan fra vest om morgenen, og vejret var i det hele taget temmelig friskt. Men arrangementet forløb nu planmæssigt - sådan da - og klokken var ikke mange minutter over 12, da de sidste marcherende havde forladt posten. Så der blev god tid til at studere sandet, som der som bekendt er temmelig meget af på stranden ved Blokhus.

Natten og morgenen havde budt på voldsom sandfygning, og det gav sjove spor, som jeg her har forsøgt at forevige.



lørdag den 8. juli 2017

Gele

Ribs- og mintgele

Årets første to kilo ribs - og der er flere, hvor de kommer fra.
Så er det tid til at høste ribs.

Vi har fire ribsbuske, der bugner af røde solfyldte bær, så forleden gik jeg i gang. Bare sådan lidt for sjov. På et øjeblik havde jeg plukket godt to kilo ribs, og der er mange flere, hvor de kommer fra.

Saftkogeren købte vi i Tromsø for en halv snes år
 siden. Den har betalt sig selv adskillige gange.
Ribsene kom i saftkogeren og blev lavet om til to liter koncentreret saft, der i sødet og fortyndet udgave vil være den perfekte ledsager til decembers risengrød.

Så lang tid holder saften nok ikke, for jeg tog en halv liter fra til gele - og Dina har allerede gjort et solidt indhug i saftflaskerne, så det vil klæde hende, hvis hun plukker et par kilo ribs eller fem i de kommende dage.

Den halve liter ribssaft kom i gryden og fik et opkog. Herefter tilsatte jeg et brev gul melatin, der er æblepektin, som får ribsgeleen til at stivne. Bagefter tilsatte jeg 500 gram sukker, og det hele fik et opkog til alt sukkeret var opløst. Nu havde jeg cirka en liter gele, som blev hældt på glas skyllet i atamon. Der er ganske vist masser af sukker i geleen, men for en sikkerheds skyld brugte jeg altså også atamon.

Det er ikke så svært. Det største arbejde er faktisk at lave saften.

Den færdige ribsgele.
Og da jeg nu var i gang lavede jeg også en gang mintgele. Jeg tog en masse mynte fra haven og kogte det fem minutter i en halv liter vand godt og vel, hældte planterne fra teen, som jeg tilsatte en skefuld citronsaft. Derefter gul melatin og sukker akkurat som ved ribsgeleen. Inden jeg hældte mint-geleen på glas, tilsatte jeg en håndfuld hakkede mynteblade for udseendets skyld.

Geleen skal stå et par timer med et viskestykke over glassene, mens den køler og stivner - og så er der dømt gele som tilbehør og kagepynt.

Jeg tjekkede lige ribsgeleen på et par stykker forloren hare, jeg havde tilovers. Det dur...
Det blev også til en gang mintgele, som er uundværlig til lammekødet.
Fredagens samlede produktion.
Jeg tester lige ribsgeleen på et stykke med forloren
hare. Det smager bare godt.

Når børn leder børn

Danmarks største spejderlejr

Det bliver sjovt...
I sidste uge samlede DGI’s landsstævne 25.000 deltagere i Aalborg. Det var stort…

Men det bliver større endnu, når flere end 35.000 spejdere om to uger invaderer Sønderborg på Spejdernes Lejr 2017 og dermed mere end fordobler den sønderjyske kommunes indbyggertal. Alene fra Nordjylland kommer der 2750 spejdere fra 114 grupper plus det løse.

Det bliver Danmarks største spejderlejr nogensinde med deltagelse af spejdere fra de forskellige danske spejderkorps – de blå, de grønne, KFUK og så videre – som på trods af forskelligheder er enig om, at det bare er rigtig sjovt at ligge i spejderlejr.

Et grundlæggende princip i spejderbevægelsen er, at børn leder børn – og iagttagere vil blive forbløffet over, hvor lidt ledelse, der skal til i en lejrby med flere indbyggere end de fleste danske provinsbyer.

Det skyldes, at alle spejdere er enige om, at det skal være en god lejr, og alle har en grundlæggende uddannelse og forståelse for, hvad der skal gøres for at få lejren til at fungere. Også at rydde op efter sig, hvilket vi tydeligt så sidste gang, der var spejdernes lejr i Holstebro for fem år siden. Allerede dagen efter lejren var det adskillige hektar store lejrområde som støvsuget og bortset fra teknisk materiel var der ryddet helt op.

Det står i grel kontrast til det svineri, vi ser efter de store musikfestivaller, hvor horder af forkælede curlingunger bare efterlader telte, liggeunderlag og soveposer. Hvis ikke et dask med en våd søndagsavis hjælper, så måske en tur på spejderlejr er løsningen?

Nu skriver jeg nok, at det grundlæggende princip er børn, der leder børn. Men der er selvfølgelig også voksne med.

- Men det gør ikke så meget, for voksne spejdere er altså også en slags børn, som en tiårig purk betroede mig for et par år siden.

Vi voksne deler nemlig legen som pædagogisk værktøj, og synes, at det er sjovt at gøre tingene. Ikke for at være de bedste, ikke for at være de største eller hurtigste, men fordi det er sjovt. For en spejder kan alting lade sig gøre med lidt snor og et par pinde. Det kunne måske være flottere og mere professionelt udført, men det er selve processen og fællesskabet om at skabe, der er det centrale.

Spejdere er heller ikke særligt sexede eller supersportsfolk, så man skal ikke forvente at se åbningen fra Spejdernes Lejr i direkte transmission på landsdækkende TV, men mindre kan da også gøre det. 

Besøgende, som aldrig har set en spejderlejr, vil forbløffes over spejdermoden, der fordrer fjeldbukser og tunge vandrestøvler som det nyeste sort. Det er funktion frem for udseende – indhold frem for overflade - der er i centrum.

På Spejdernes Lejr bliver der heller ikke behov for store haller og mængder af frivillige til at servere maden. Rigtige spejdere laver maden selv. I det fri og over bål, forstås. Så hver dag ved spisetid vil der lægge sig en massiv duft af røg over lejrpladsen.

Det er spejdernes savsmuld i cirkusmanegen – og det er den duft, der lokker os gamle spejdere ud af busken igen og igen. For at give en hånd med. Frivilligt og helt uden betaling. Faktisk det modsatte, for vi betaler selv for at få lov at knokle.

Vi gør det gerne. Ikke for at gøre en forskel, men for at bevare det gode, gammeldags og almendannende spejderliv, sådan som det leves i spejderbevægelsen på tværs af landegrænser. Det er ikke for ingen ting, at spejderbevægelsen betegnes som verdens største fredsbevægelse.

Jeg glæder mig som et lille barn til fjorten dage på en mark ved Sønderborg. Kom forbi og se, hvor sjovt vi har det…

"På kanten", Nordjyske Stiftstidende 7. juli 2017.

fredag den 7. juli 2017

Hvid chokoladekage

Eksperimenter udi konditorkunsten

Forleden til Leos fødselsdag fik vi en herlig hvid chokoladekage på Restaurant Skovbakken i Odense.

Da jeg tirsdag skulle have gæstebud, blev jeg pludselig og uden nævneværdige forberedelser og indkøb inspireret til at gøre restauranten kunsten efter.

Der var ikke tid til at bage en bund, så jeg lavede bare en kiksebund i springform. 15 knuste digestives blandt med 100 gram smeltet smør. Herefter smeltede jeg 300 gram hvid chokolade i et vandbad og satte det til side, mens jeg piske fire æggeblommer med en skefuld sukker og kornene fra en vanillestang.Herefter piskede jeg 6 dl fløde til skum, som jeg vendte i æggemassen. Til sidst vendte jeg også den smeltede chokolade i og lagde det hele på kiksebunden. Det fik to timer i fryseren - og så var den kage serveringsklar.

Det gik så hurtigt, at jeg ikke nåede at tænke på pynt eller garniture, men det gjorde nu ikke noget, for de fire gæster satte nu trefjerdedele af kagen ned uden beklagelser. Det gik også stærk, så jeg nåede heller ikke at få et foto af kagen.

Næste gang vil jeg pynte med lidt chokolade og måske lidt ribsgele - og så vil jeg bruge tid på at bage en rigtig kagebund.

Vi lagde i øvrigt ud med frose - rose-slushice - og forretten var en fisketallerken med wakame-tang, rimmet laks, stenbiderrogn, rejer og en aioli med et skud fiskesennep. Hovedretten var oksemørbrad på grillen fulgt af kartoffelsalat.