torsdag den 21. september 2017

Den store badedag

De varme kilder på Uunartoq

Store badedag på Uunartoq.
Turen fra det gode skib Sarfaq Ittuk til
 Uunartoq foregik i en af redningsbådene.
På turen mellem Qaqortoq og Nanortalik tæt ved Alluitsup Paa ligger øen Uunortoq. Her finder man en af de få varme kilder i Grønland.

Med sine 38 grader er vandet tæt på normalt badekar-vand, og det fortælles, at da Leif den Lykkelige for 1000 år siden sejlede fra Grønland mod vest for at finde nyt land, tog han først en dukkert i Uunartoq for at kunne være ren og præsentabel på rejsen.

Uunartoq er ubeboet, og stedet byder ikke på nævneværdig luksus, når bortses to busstoplignende omklædningsrum, men det gør ikke så meget. Det er stadig en stor oplevelse at hoppe i vandet i regulært sydgrønlandsk møgvejr og kigge på tågeindhyllede fjelde og isskosser i fjorden.Især når man som undertegnede bestemt ikke er vinterbader.

I modsætning til for eksempel Den Blå Lagune i Island er de varme kilder på Uunartoq ikke vulkanske, men skyldes geotermisk energi. Det vil sige, at varmen stammer fra undergrundens bevægelser og ikke en vulkan.

Jeg har aldrig været på Uunartoq før, så det blev lige til en ny rød nål på Grønlandskortet.

Er det hvaler? Er det sæler? Nej, det er såmænd bare
nogle af deltagerne på Seashow 2017 i fri vandressur.
Ligheden med en mark med kålhoveder er slående.
Måske en lidt fortærsket vits, men jeg vover
 øjet og kalder billedet for "Sælfie"
.
Konen i muddergrøften.
Støt står den grønlandske sømand...

onsdag den 20. september 2017

Nanortalik

Historiske bygninger fra kolonitiden

Nanortaliks smukke kirke fra 1916 spejler sig i kolonihavnen.
Det er 24 år siden, jeg sidst besøgte Grønlands sydligste by, Nanortalik. Dengang var jeg lige kommet til Grønland, og det var et spændende møde med et samfund, hvor fangerkulturen dengang fortsat var i behold.

Sådan en tørvehytte var bopæl for
 mange grønlændere helt op i tresserne.
Men det var også et møde med et samfund i opløsning. Torsken var forsvundet og sælfangsten gik på sidste vers som basiserhverv. De gamle flotte og solide bygninger fra kolonitiden eller KGH-tiden var i stærkt forfald og flere var styrtet mere eller mindre sammen.

Jeg blev derfor glædeligt overrasket, da jeg fandt ud af, at den gamle historiske koloniby i dag er restaureret og sat flot i stand som et minde over en væsentlig periode i den grønlandske historie.

Koloni skal nemlig ikke nødvendigvis forstås som koloni i "kolonianisme og imperialisme", men som et udtryk for en periode, hvor de grønlandske byer blev omtalt som kolonier i KGH-lingoen. Det var i den periode, hvor KGH indhandlede - købte - fangernes produkter, sæl og tran især, men også rejer og torsk - som blev transporteret til København og solgt på verdensmarkedet.

Kolonien ligger på et næs i den sydlige del af Nanortalik.
Nanortalik ligger smukt mellem de meget høje fjelde i området nær Kap Farvel, og har været handelsplads - koloni - siden 1797. I perioden 1915 til 1925 lå der en grafitmine nær byen og i begyndelsen af 2000-tallet blev der udvundet guld i nogle år i den nærliggende Kirkespirdal.

Istandsættelsen af den gamle kolonihavn blev bekostet af den daværende Nanortalik Kommune i samme periode med borgmester Kristine Raahauge, der i øvrigt også var museumsleder, i spidsen.

Nanortalik er bestemt ikke et sted, der bliver overrendt. Her kommer man for det meste kun, hvis man som undertegnede tilfældigvis har et ærinde der, men byen har alligevel årligt cirka 12.000 krydstogtsturister, der kan glæde sig over den smukke kolonihavn.
Hovedstrøget i kolonien hedder naturligvis Kolonivej. En anden
vej i området er Kiffap Aqqqutaa - tjenestepigernes vej.
I gennem mange år var "Kununnguaq" Nanortaliks største
 turistattraktionen. Det er en klippeblok, der angiveligt har Knud Rasmussens
 profil. Som turistseværdighed overgås Kununnguaq i dag
 af den flotte kolonihavn.
Kirken ligger midt i en kulisse af tågebanker og kilometerhøje fjelde.
Nogle af de smukt restaurerede bygninger i det gamle
Nanortalik. Området er ikke kloakeret, så bemærk lorteposerne
foran den gamle gedestald, hvorfra man fik både ost, mælk og
kød på en af Kongerigets fjerneste udposter.
"Hist hvor vejen slår en bugt..."
Undervejs til Nanortalik mødte vi en del isskosser og mindre isfjelde.

tirsdag den 19. september 2017

Efterår i Narsarsuaq

Verdensarv og løvfald i Grønland

Den seneste uges tid har jeg været på en herlig tur til Sydvestgrønland.

Hjemturen over Island var lidt udfordrende på grund af vejret og bød blandt andet på et døgns ophold i skovrige Narsarsuaq. Det var ikke planlagt, men det gjorde nu ikke noget, for netop nu står området ved den gamle base i de smukkeste efterårsfarver - og man skal efter min mening være et skarn, hvis ikke man kan nyde sådan en ekstra dag i smukke omgivelser.

På hotellet var der trangt, for vi var mange, der sad fast i lufthavnen. Jeg måtte nøjes med en opredning sammen med to andre voksne herrer på et værelse. Den slags er jeg ikke så vild med, da jeg helst vil sove alene, men det var nu hyggeligt nok. Et par bajere brød isen - og så blev der ellers snorket i stor stil.

Det blev også til et gensyn med biavleren Ole, der samtidig er leder af byens lille museum. Det har fået en ordentlig overhaling, siden jeg var der sidst for et par år siden - og jeg kan absolut anbefale et besøg, hvis man er på de kanter.

Her er et par fotos fra en fantastisk efterårsdag i verdens smukkeste omgivelser, der i øvrigt netop er optaget på Unescos verdensarv-liste.




mandag den 11. september 2017

Fældningstid

Naturens dag

Søndag blev tilbragt i Østre Ådal ved Aalborg. Her stod jeg på post ved et naturarrangement for de mindste spejdere i Jens Bang Division.

På posten skulle ungerne fiske hundestejler, igler og andet godt i mosehul - og det er jo lige sagen for småfolk på sådan en solskinsdag. Typisk for rigtige spejdere klarede børnene paragrafferne selv, og jeg havde ikke meget at lave.

Så tiden gik med at fotografere ænder. Det var halvtamme gråænder, der kom tæt på i håbet om en bid brød, så det blev for en sjælden gangs skyld mit 100-300 mm objektiv, der var i sving.

Netop nu fælder gråandrikkerne den lidt kedelige sommerdragt, så de var vældig optaget af at pudse sig og plukke de gamle fjer - og det kom der så nogle sjove billeder ud af. Her er et par stykker - og så en smuk hun-andemor, der venter med fældningen til lidt senere på efteråret.


lørdag den 9. september 2017

Båtnakker og nordlys

Jagten på magien

Nordlyset var der - men nu ikke så meget, som jeg havde håbet.
Fredag aften bød på voldsom nordlys-aktivitet - i hvert fald på papiret.

Varslet lød på nordlys-aktivitet
 helt ned til Tyskland.
Veed 20-tiden tjekkede jeg aurora-service.eu, hvor man kan følge den aktuelle situation på nordlysfronten i Europa. Siden viste noget af den største udbredelse, jeg nogen sinde har set - og det skulle i hvert fald være muligt at se nordlys helt nede i Nordtyskland, Holland, Belgien og så Danmark selvfølgelig. Samtidig var der opklaring i vejret, så da det blev mørkt ved godt 21-tiden drog jeg ned til dæmningen.

Der var da også lidt at se, men helt godt var det nu ikke. Jeg holdt ud til klokken 22.30, hvor jeg kørte en tur op til Ejstrup Strand, men den tur gav heller ikke noget.

Egentlig ville jeg gerne være blevet ved dæmningen, for vejret var dejligt, og det er et godt sted at se nordlys. Men en flok stærkt berusede og kåde gåsejægere i camouflagetøj og pandelamper havde fundet på at holde fredagsbar og overnatte i fugletårnet - og deres råben og skrigen og fumlen rundt med pandelamperne ødelagde aftenfreden. De ankom i høj stemning og hornet i bund som en flok ægte båtnakker - og det er lige nøjagtig, hvad de var: Båtnakker!

Det blev ikke til meget nordlys. Til gengæld fik jeg et sjovt foto af lysene fra et fly, som lagde an til landing i Aalborg Lufthavn, så på trods af båtnakkerne var det egentlig en meget god fredag aften...
SK1221 på indflyvningn til Aalborg.

onsdag den 6. september 2017

Slangetæmmerne på tur

Liv og død i Sønderøkse

Sønderøkse mellem Øland og Halvrimmen er bestemt ikke verdens navle. En bitte snes huse langs et par krogede veje er det, og man fornemmer nok, at flækken ikke er, hvad den har været.

Købmanden er lukket for længst, og den gamle købmandsgård er gået i forfald i en sådan grad, at den nu skal nedrives.

Forinden har cf'erne i Thisted - i vore dage kaldet Beredskabsstyrelsen - fået lov til at bruge huset som øvelsessted. Så i dag troppede en halv snes værnepligtige op med fuld udrykning og alt til faget hørende isenkram, så de kunne få lov at slå ruder og døre ind og træne røgdykning som led i uddannelsen. Det så dramatisk ud, men var vist egentligt ganske hyggeligt for de medvirkende.

Ellers er der lidt langt mellem begivenhederne i Sønderøkse. Flækken fik sine fem minutters berømmelse, da lille rødhårede Holger forsvandt og blev fundet igen i 2011. Holger kom nemlig fra Sønderøkse.

Og så var der jo mordet i Sønderøkse i 1821, En gårdejer var forelsket i tjenestepigen og slog derfor konen ihjel. Det skulle han næppe have gjort, for dommen lød således: "Tiltalte Thomas Thomasen Bisp, nu i Hjørring arrest, bør af skarpretten at knibes med gloende tænger, først uden for huset i Sønder Økse i Brovst sogn, hvor han dræbt sin hustru Maren Justdatter - tre gange mellem dette og retterstedet og til sidst på retterstedet, - dernæst den højre hånd ham levende afhugges med en økse og derefter hovedet ligeledes med en økse, hvorpå legemet lægges på stejle, og hovedet tilligemed hånden at sættes på en stage over legemet."

Det fremgår ikke, om halshugningen foregik med en sønderøkse, men der var nu  - undskyld udtrykket -mere liv på landet i gamle dage...

tirsdag den 5. september 2017

Tallerkensmækkere

Jeg fik en ide...

Da jeg sidste år etablerede et såkaldt naturhegn af hæk-afklip og andet affald, havde jeg en ide om, at det ville se flot ud om sommeren, hvis jeg plantede blomsterkarse - de såkaldte tallerkensmækkere rundt om, så blomsterne kunne kravle op ad kvaset og pynte.

Ideen røg desværre i glemmebogen, så det var først lige før sommerferien, at jeg fik sået tallerkensmækkerne. Til at begynde med gik det lidt trægt og så ikke rigtig ud af noget.

Men jeg skal da love for, at der nu er kommet gang i smækkerne. I det lune sensommervejr vokser de cirka 5 cm i døgnet, så nu bliver det virkelig til noget.

Og ideen er altså god nok. De blomstrer villigt, så det er en lyst - og naturhegnet ser fantastisk ud. Så nu er det bare med at komme lidt tidligere ud af hullerne næste sommer. Så skal det nok blive endnu flottere - og så håber jeg da også, at planterne har smidt så mange frø, at de måske bliver selvfornyende.

Dagens ord LXXXV

Veltliner

Grüner Veltliner. Foto: Wikipedia
For nogen tid siden var jeg til en vinsmagning, hvor der blandt andet var en østrigsk hvidvin lavet på Grüner Veltliner, der er en meget brugt drue på de kanter.

I gruppen opstod der lidt diskussion om, hvorvidt det nu skal udtales veltliner eller feltliner, for vi har jo alle lært, at v udtales f på tysk. Men lidt research på sagen viser, at den korrekte udtale er med v i det konkrete tilfælde. For Veltliner kommer af Veltlin, det tyske ord for den italienske Valtellina-region nær grænsen til Schweits.

Hermed skulle den diskussion gerne være lukket.

Grüner Veltliner bliver brugt i cirka en tredjedel af den samlede østrigske vinproduktion - og kvaliteten betegnes gerne som varierende. Men den var nu god nok, den vi smagte...

mandag den 4. september 2017

Ja!

Bryllup på havnen

Så går det løs. Der er ingen vej tilbage...
Der må kysses...
Lørdag var jeg til bryllup på havnen i Løgstør. Jeg havde lovet min gode ven, Jesper Murersvendsen, at forevige begivenheden, når han fik sit livs Pernille.

Det er ikke fordi bryllupsfotografering ligefrem er min spidskompetence. Det indebærer blandt andet opstillinger, og jeg er dybest set mere reportagefotograf, men det var nu ikke dagens største udfordring.

Synkronknus...
For det første er en havn ikke jordens bedste location. Der er grænser for, hvordan man kan bevæge sig - og så bliver baggrunden nemt rodet, så der ofte skal laves et betydeligt efterarbejde på billederne. For det andet var det flot solskinsvejr, og det betyder voldsomme skygger på billederne.
Men der var også lyspunkter. Bruden var yndig som få, og mureren en glad og meget fotogen mand, så det gik da meget godt.

Jeg er ikke færdig med efterbehandlingen af lørdagens mange fotos, men er et par stykker.
Fars pige...
Det blev et ja...
Der lyttes til borgmesteren...
På vej til brudekareten, der selvfølgelig var en Land-Rover.

lørdag den 2. september 2017

Pop-historie

If I had words...

Jeg savner sådan set ikke ord, men jeg havde helt glemt den... Den gamle popsang "If I Had Words" med Scott Fitzgerald og Yvonne Keeley.

Den står nede i stuen i single-samlingen og samler støv. For nok hænger jeg stadig ved vinylformatet, men det er altså mest LP'erne, der står for tur. Det er med vore dages målestok alligevel lidt for bøvlet at rejse sig for at skifte plade efter hver sang.

Men under alle omstændigheder; jeg havde helt glemt den, da jeg læste en anmeldelse i dagens udgave af Nordjyske Stiftstidende af en koncert, hvor det lokale symfoniorkester blandt andet havde spillet Saint-Saëns 3. symfoni, orgelsymfonien. Det er nemlig herfra, at melodien til "If I Had Words" stammer.

Orglet er jo et magtfuldt instrument, der bringer de klassiske toner op på heavy-niveau, så lad os lige tage sidstesatsen af orgelsymfonien - for helt ærligt holder den altså bedre vand end den gamle popsang...

Play it loud, Sam!