tirsdag den 18. november 2008









Afstandene i Nordskandinavien er imponerende. De seneste dage -siden lørdag morgen har jeg kørt næsten 1200 km.
I går kørte jeg for eksempel fra Kautokeino til Alta for at hente en af mine kolleger i lufthavnen. Det blev såmænd til 250 km.
Søndag aften skulle jeg hente en anden kollega i Finland. Mødestedet var en lille flække på den finske side af Tornelven ved navn Palojuensoo - cirka 100 km herfra. Desværre var kollegaen forsinket, så jeg sad i polarmørket i det her vejkryds, som fremstår som en by på kortet i tre en halv time, mens jeg lyttede til et svenstop-kavalkadeprogram på SR4. Hvis det havde været lyst, ville man have kunnet se Sverige på den anden side af Tornelven, men det var det altså ikke. Som man vil kunne forstå var stemningen høj i bilen. I hvert har jeg fået dækket mit behov for både Vikingarne og Svenne og Lotta for de næste par år.
Normalt er hastigheden høj - mere end 100 km/t på de forholdsvis lige veje heroppe, men trafikken besværliggøres af et stort antal rensdyr. Det er et ualmindelig ubegavet dyr, som er fuldstændig uberegnelig i bevægelserne. Man kan derfor være helt sikker på, at det dyr, som man er i gang med at passere pludselig render ud foran bilen, fordi det nu en gang er sjovere at være på den anden side af vejen.
Forresten er det ganske koldt her i det indre Skandinavien langt fra Golfstrømmens lune vand. Vi har nattemperaturer omkring de -20 og dagtemperaturer mellem fem og ti graders frost. Da der fortsat er en del af sommerens fugt i luften, dannes der meget rim. Det gør naturen - og byerne med - særdeles fotogene. Billedet ovenfor er taget nær den finsk-norske grænse mellem Hätta og Kautokeino. Jeg har i øvrigt fundet ud af, at Hätta er byens samiske navn. Det finske er noget så charmerende som Enontekiö - forstå det, hvem der kan.
Det andet billede er taget søndag morgen i Hätta. Rimfrosten ligger tæt over byen, og alle tømmermændene fra lørdagens julefrokost holder sig indendørs. Billedet er taget samme sted, men i modsat retning som billedet af kirken i Hätta, som du ser her. Kirken havde denne søndag morgen heller ikke det store held med at kalde folk til gudstjeneste med en infernalsk bimlen. Det skyldes nok også eftervirkningerne af hotellets julebord.
Ellers går arbejdet for fuld skrue. Vi er nu klar til at åbne SAO-mødet i morgen tidlig. For mange af deltagerne vil det blive et møde, man husker. Der vil under hele forløbet på to dage blive budt på mange samiske specialiteter. Både kulinarisk men også på oplevelsesplanet. Alle gæster her på Thon-hotellet vil i morgen tidlig blive bragt til mødesalen på rensdyrslæde, ligesom der allerede i dag er bygget en hel lille landsby foran hallen med sælgere af alskens souvenirs til mødedeltagerne. Der er ingen tvivl om, at det her møde får stor betydning for den lokale omsætning. Det er alle meget bevidste om, og det gør samarbejdet med kommunen om alt det praktiske særdeles nemt.

Ha' det
Jesper

Ingen kommentarer: