søndag den 30. november 2008

Loppecirkus

Humor, satire og ironi virker på de fleste nordmænd som muhammedtegninger på islamister.
I den politiske korrektheds navn er det forbudt at lave grin med stort set alt og minoriteter i særdeleshed. Pietister, læstadianere, indre mission, afholdsbevægelsen, 117 sygdomsforeninger og tilhørende specialister, kvindebevægelsen samt ikke mindst en ualmindelig humørforladt og trist venstrefløj lurer overalt for at slå ned på folk, der morer sig.
Senest har man kastet sig over standup-komikeren Otto Jespersen, der forleden kom for skade at fyre denne svada af:
Jeg vil også benytte anledningen til å minnes alle de milliarder av lopper og flatlus som mistet livet i tyske gasskamre, uten å ha gjort noe annet galt enn å slå seg ned på personer av jødisk opphav.
Det er sgu da satire, der vil noget og fabelagtig godt tænkt. Men ikke i Norge. Nu er manden meldt til politiet. Ytringsfriheden har trange kår i det, som altid heroppe omtales som "Verdens bedste land".
Det mærkelige er, at blandt andet jøderne protesterer over, at en nordmand driver satire. Jeg har aldrig hørt dem protestere mod, at de norske grænser i praksis står åbne for palæstinensere og andet godtfolk, som bestemt ikke vil den jødiske minoritet noget godt. Det skyldes sikkert, at de fleste egentlig synes, at det er helt OK at skyde folk, der ernærer sig ved humor og satire - og dermed gør de fleste nordmænd jo også fælles front med alle dem, som truer ytringsfriheden. Vi husker jo også stadig Norges ualmindelig vattede holdning i forbindelse med de danske muhammed-tegninger. Jeg synes, at de skulle skamme sig - disse fjeldaber.
Jeg har illustreret historien med et billede lånt fra Harry og Karry, som viser en hund iført redningsvest gøre sig klar til et rigtigt loppe-holocaust i en grønlandsk fjord.

Ha' det
Jesper

1 kommentar:

Henrik sagde ...

Hej Jesper
Den mindste bog i Deichmannske bibliotek er som bekendt: "Norsk humor i 400 år"