fredag den 15. januar 2010

Efter vinterkrigen

Jeg gik jo glip af forrige uges snestorm, fordi jeg har været i Tromsø de sidste to uger. Det synes Dina var synd for mig, så hun har sørget for at tage nogle billeder - efter stormen.
Og jeg må indrømme, at det er noget, som giver mindelser om tiden i Grønland. Dina må bestemt have haft det som en fisk i vandet - eller hvad for et billede, der nu ellers må være passende for en grønlænder i snestorm.
Siden billederne er taget, har hun haft travlt med at rydde sne - blandt andet hele opkørslen til carporten, så den stod klar til jeg kom hjem fredag eftermiddag.
Men nu skal man jo ikke tro, at den lokale sneservice stopper her. For hun hentede mig sørme også i lufthavnen - og dagens store overraskelse her var, at hun havde børstet al sne af bilen. Det er jo virkelig luksus, sådan bare at komme dumpende ned med flyveren og så kunne gå ud på parkeringspladsen og sætte sig i en køreklar bil.
Den service kvitterer jeg for ved at bringe et par af hendes billeder her. Men ellers kan jeg godt se, at jeg nok også bliver nødt til at tage et par timer i haven i løbet af weekenden. Nogle af buskene er voldsomt tyngede af sneen - og de vil have godt af en hjælpende hånd til at få fjernet det værste sne. Så det kan jeg jo starte med lørdag morgen.

Ha' det
Jesper

Ingen kommentarer: