onsdag den 4. august 2010

Adam på besøg















Lille Adam var i dag på besøg i herreværelset. Og det kunne nok være, at der var ting og sager at pille ved for sådan en gut på knap to år.
Men det var nu hverken modelbiler eller flyvemaskiner, som vakte interessen - derimod mine to bamser, som til hverdag lever en fredelig tilværelse mageligt henslængt på chaiselongen. Men efter et par kærlige omfavnelser var det slut - for hvad var det? Jo, den ene af bamserne bruger solbriller - og det synes Adam altså er noget af det mest spændende i verden. Så de røg af bamsen. Egentlig tror jeg, at det var planen at sætte dem på plads igen. For Adam er en velopdragen herre, der allerede tidligt i livet har lært, at man skal sætte ting på plads.
Men det var ikke sådan lige til at gøre. Stængerne vendte tilsyneladende helt forkert, og så tabte Adam interessen for det projekt. Men solbriller er jo spændende i sig selv, så det var herlig beskæftigelse de næste mange minutter.
Adam er Dinas yngste barnebarn, og han besøger os i øjeblikket sammen med Rasmine, der er hans mor. Adam bor til daglig i København, så det er sundt med sådan en tur på landet, hvor der er køer og heste at se på - og solbriller at lege med.

Ha' det
Jesper

3 kommentarer:

Karen sagde ...

Jeg kan da godt forstå, at du har lagt billeder ind af den lille fyr, for han er da utrolig charmerende :)

Jesper Hansen sagde ...

Du har lige givet Dina en rigtig god dag - for anaa er selvfølgelig helt enig med dig!

Jesper Hansen sagde ...

Det staves vist forresten aanaa..?