Farvel

En smuk dag

Kirken var smykket med røde roser...

Så er mor blevet bisat - og vi skal til at vende tilbage til en ny hverdag.

Bisættelsen skete i Farsø kirke, og var en meget smuk og enkel ceremoni. Mor havde på forhånd aftalt med præsten - Troels Laursen fra Ullits, Foulum og Svingelbjerg sogn, som er kommet i hjemmet i en del år - at der ikke skulle siges så mange ord. - Folk, der kommer til min begravelse, kender mig godt nok i forvejen, var mors praktiske ræsonnement. 

...Og kisten lige så.

Og det er vel også en meget præcis beskrivelse af mor. Beskeden var hun, rundet af den protestantiske tradition, hvor arbejde og beskedenhed er væsentlige dyder - uden at det nødvendigvis skal være en jammerdal.

Men tingene skulle gøres ordentligt - og uden at snyde på vægten. Da jeg var barn, var der ikke noget med at forsøge at slippe for at gå i skole på grund af lidt forkølelse. Som sygeplejerske havde hun et skarpt øje for simulanter. Men også i køkkenet skulle tingene være i orden. Pudsigt nok kom jeg netop på begravelsesdagen til at tænke på, hvordan hun en gang i tresserne havde serveret pighvar med ægte hollandaisesauce. Pulversovs har aldrig haft en chance i mors køkken - og det er jo et personlighedstræk, jeg til en vis grad har arvet.

Et sidste farvel.

Mor havde en god lune og kunne være både skarp og sarkastisk, når det skulle være. Jeg talte sidste gang med hende lørdag eftermiddag - dagen før hun døde. Jeg havde været en tur i Farsø for at slå græs og ordne et par andre ting i haven. Da jeg skulle gå, sagde hun tak for hjælpen - og da jeg jo er ordentligt opdraget af netop hende, svarede jeg med stor selvfølgelighed, at det var så lidt. Så bemærkede hun, at i så fald havde far nok ikke holdt mig nok til ilden...

Æret være mors minde.