søndag den 9. december 2012

Luft under vingerne XVII



Egentlig var det mit nytårsforsæt for 2012 og min store ambition at færdiggøre Luft under vingerne-serien med indtryk fra alle de fly, jeg har prøvet gennem tiderne, inden nytår. Sådan skulle det ikke gå, så jeg må nok gentage nytårsforsættet - sådan som det ofte går med nytårsforsætter - også i 2013, men her er da et bidrag mere.

Dagens fly er Boeing 727. Flyet er velkendt blandt mange danskere, da det i en årrække indgik i Tjæreborg-præstens Sterling Airways flåde. Den version, der som oftest gik til sydens sol, har jeg nu aldrig prøvet, og min eneste tur med Boeing 727 gik da også en helt anden vej.

Et smukt fly med tre motorer.
Det var i vinteren 2000. Det canadiske inuit-flyselskab First Air havde dengang en rute fra Kangerlussuaq via Iqaluit (Frobisher Bay på Baffin Island) til Ottawa. Underlaget for ruten var de grønlandske brugsers import af friskvarer fra Canada - og derfor fløj First Air på ruten med en Boeing 727 konfigureret som halvt fragtfly og halvt passagerfly. Den forreste del af kabinen var fragtrum - og passagererne, cirka 70, sad bagerst i maskinen.

Her ses tydeligt den store luge til
lastrummet i kabinens forreste del.
Indretningen var som sagt lidt speciel, men ellers gjorde selve flyturen nu ikke det store indtryk, bortset fra at jeg før start og efter landing noterede, at flyet havde en ret speciel fløjtende lyd, når det holdt stille. 

Til gengæld må jeg så erkende, at mellemlandingen i Iqaluit står mejslet i min bevidsthed. Det var godtnok et specielt sted, hvor bilerne kørte uden nummerplader, og lufthavnsbygningen er opført på et stillads af hensyn til permafrosten. Paskontrolløren var i øvrigt sur, arrogant og nyfigen - og gjorde sit til, at stedet blev en speciel oplevelse. Ruten var vistnok i øvrigt den eneste udenrigsrute i lufthavnen, så med en ugentlig ankomst har der nu heller ikke været meget at gøre for den rødhårede pasbetjent.

Landingsbanen i Iqaluit er bygget under krigen og var - i hvert fald teoretisk - så lang, at lufthavnen i en periode blev brugt som alternativ landingsmulighed for rumfærgerne. Jeg har siden været et par gange i Iqaluit - og den by er en historie for sig selv, som jeg forhåbentlig får tid til at delagtiggøre bloglæserne i en anden god gang.

Boeing 727 fra First Air i Kangerlussuaq.
Interessant nok brugte First Air også Kangerlussuaq til catering på denne rute. Og jeg må da indrømme, at jeg fandt det fornøjeligt at flyve med et canadisk flyselskab og så alligevel få serveret rugbrød. Det var et herligt eksempel på dansk kulturimperialisme, når den er smukkest.  

Boeing 727 fra Sterling - tilfældigvis
fanget af en flyspotter i Ottawa.
Boeing 727 er specielt, fordi det har tre motorer bagerst. Tremotors fly er der ikke så mange af, men de har alle det tilfælles, at de blandt flyspottere betragtes som meget smukke. 

727 fløj første gang i 1964 og var i produktion helt frem til 1984. Flyet var oprindeligt udviklet som Boeings modspil til Sud Aviations navnkundige Caravelle - og vi må nok sige, at det har klaret sig lidt bedre på den lange bane. I alt er der produceret 1832 eksemplarer, hvoraf en del flyver den dag i dag. Flyet har haft lidt problemer på grund af motorstøjen, men kan udstyres med dæmpningskit - og i dag flyver der sågar 727'ere rundt med brændstofbesparende winglets!

116 727'ere er noteret som totalskadet i forbindelse med ulykker og hændelser.

Foto: Frederic Durand, Wikipedia, Neil Aird

Ingen kommentarer: