fredag den 26. april 2013

Den store slæderejse

Tak til dem, der fulgte - og tak til dem, der bar....

Henning Imako havde styr på hundene.
Når man nu er en glad amatør ud i hundeslædekunsten, begiver man sig selvfølgelig ikke ud på en større tur uden hjælp.

Pisken bruges kun til at markere retningen.
Først og fremmest den garvede hundekører og -ejer Henning Imako, der var vores chauffør - og virkelig sled i det, bomstærk som han er, når slæden skulle op over de stejle kanter - og vi andre bare stod og hostede blod af træthed.

Stille og roligt arbejdede han og de ti hunde sig fremefter - uden brug af pisken, bortset fra en markering i ny og næ, når hundene pludselig blev interesseret i et eller andet, der ikke lige var den slagne vej - for eksempel et modkørende hundespand, der i hundeverdenen er noget af det mest interessante, der findes.

Huset i Tiniteqilaaq - et GTO-type B-26.
I Tinit, der egentlig hedder Tiniteqilaaq, men det er der ikke nogen, der kan udtale, fik vi hjælp til overnatningen af Thomasine og Paulus Larsen. Vi lånte deres gæstehus, der er af den velkendte GTO-type B-26, hvilket egentlig bare betyder, at grundplanet er 26 kvadratmeter. Det er en ganske almindelig hustype i  grønlandske bygder - delt i to åbne rum, en forgang og et lokum. Som altid, når man er i bygd, skider man nemlig i en spand, så lokum er helt klart den præcise betegnelse for aftrædelsesstedet.

En spand til at skide i, som SIK-formanden malerisk har
beskrevet livet i Grønland uden bloktilskuddet fra Danmark.
Der er heller ikke rindende vand, men manglen på disse bekvemmeligheder blev rigeligt opvejet af et righoldigt udvalg af husholdningselektronik, som det dog ikke lykkedes mig at få hverken lyd eller billeder ud af.

Dina smører madpakke i samtalekøkkenet.
Der var også musikinstrumenter til et helt rockband og endog en legendarisk Marshall-forstærker, så det var egentlig en skam, at jeg ikke er særlig musikalsk. Af særprægede husholdningsapparater i huset skal også lige nævnes, at der selvfølgelig var en bagemaskine, så man kunne få frisk brød om morgenen.

Thomasine og Paulus åbnede også - efter aftale og mod betaling ganske vist - ganske gæstfrit deres hjem for os onsdag aften til aftensmad - en herlig rullesteg med svesker og tyk brun sovs. Jo, Thomasine er helt klart en kok efter mit hoved.

Tak for hjælpen til en uforglemmelig slæderejse.
Thomasine og Paulus Larsen bød på rullesteg med svesker og brun sovs.

Ingen kommentarer: