mandag den 8. juli 2013

Luft under vingerne XIX

Weekendens ulykke med en Boeing 777 fra Asiana i San Fransisco Airport har inspireret mig til at skrive endnu et afsnit i serien om fly, jeg har fløjet med.

Og den her gang er den tæt på. For jeg har faktisk fløjet med et Boeing 777 fra Asiana. Det var i 2004 på den to timer korte tur mellem Seoul og Beijing.

Selve flytypen gjorde egentlig ikke det store indtryk på mig. Jo, flyet var stort - meget stort - og det var på økonomiklasse fyldt med koreanere på vej til badeferie på Sanya i Sydkina. Det var faktisk første gang, jeg hørte om Sanya - og sikkert inspirationskilden til, at vi fire år senere holdt juleferie på dette kinesiske ferieparadis.

Boeing 777 i Asianas gamle bemaling. En efter min
mening meget smuk og enkel bemaling - men sidenhen
er flyene fra Asiana blevet noget mere
spraglede. Foto: WikiPedia Commons.
Ellers hæftede jeg mig mest ved to ting. Dels at servicen - økonomiklasse til trods - var fantastisk, og at maden omend koreansk faktisk var særdeles velsmagende og rigelig. Dels at koreanerne var utroligt effektive til at boarde.

Boeing 777 er som sagt et stort fly med plads til omkring 300 passagerer - og koreanerne skulle kun bruge 20 minutter til boardingen. Det er effektivt - meget effektivt - og måske en del af hemmeligheden bag, at det lykkedes at få næsten alle passagerne ud af flight 214, inden den brød i brand i San Fransisco.

Boeing 777 fra Air Canada. Foto: Air Canada.
Jeg har sidenhen fløjet Boeing 777 en gang til. Det var i 2008 med Air Canada på en tur fra Toronto til London.

Turen foregik på Business Class - men var faktisk ikke særlig sjov.

For Air Canadas Boeing 777 er nemlig på den klasse udstyret med den der særlige slags sæder, der kan omdannes til en seng - hvilket selvfølgelig er ganske praktisk på en natflyvning, men som også betyder, at man sidder alene i en lille bås og altså ikke har nogen sidemand at snakke med. Så er der altså ikke meget sjov ved at få noget god mad og gode vine under flyveturen.

Business Class på Boeing 777 fra Air
Canada. Foto: Air Canada.
Jeg oplever altså Boeing 777 som et lidt anonymt fly, men det er ganske populært. Siden introduktionen i 1994 solgt i flere end 1.000 eksemplarer.

Det har også vist sig som et ganske sikkert fly. Lørdagens ulykke var den første ulykke med dødsfald - og i alt er der kun gået tre 777'ere til i flyets efterhånden lange karriere. Flyet er stadig i produktion.

P.s.: "Luft under vingerne"-serien kommer og går i min daglige planer. Jeg mangler stadig at skrive om en del flytyper. Hidtil har jeg gået frem strengt kronologisk, men på grund af ulykken i San Fransisco har jeg valgt at bryde dette princip.

2 kommentarer:

Karl Schytz sagde ...

Hvad angår bemaling så har Asiaana Air begået den samme fejltagelse som stort set alle andre virksomheder, luftfartsselskaberne incl.
De fik ikke fyret design afdelingen da virksomhedes designprofil var på plads, så nu sidder der en masse overflødige designere der ikke aner hvad de skal få tiden til at gå med.
Derfor er set alle de smukke klassiske firmadesign, og logoer stort set udryddet. Tænk på SAS der pt flyver rundt med noget nær verdens grimmeste fly.
Vores eget Grønlandsfly der skrotter en smuk klassisk bemaling, og et fantastisk halemærke, der i den grad symboliserer flyvning til verdens ende og retur, for en skrigende rød farve og et halemærke under det skønne folkelige vid "skudhullerne". RAL der synes at 2 bølgende streger omkransende af en cirkel, bedre symboliserer et arktisk rederi end de 2 smukke krydsende harpuner.
Så skriv Jesper, skriv og udstil alle de tumper som skifter smuk klassisk design/logoer ud med latterlige farvelader.

Jesper Hansen sagde ...

Hej Karl

Jeg er helt enig - og jeg fortsætter kampen, men selvfølgelig på min egne stilfærdige facon...
Skudhullerne er ny for mig, men jeg kan godt se tegningen. Jeg tænker altid på den splat, der er i tegneserier, når noget bliver smadret. I øvrigt blev Kununnguaq i sin tid kaldt salamien blandt flyvelederne i CPH...
Bedste hilsener
Jesper