søndag den 15. juni 2014

Dagens ord LXVI

Folkemøde...

Er der russere i russisk salat? Foto: Irma
Ugens store begivenhed har været det såkaldte folkemøde på Bornholm.

Ordet giver mig knopper - for der er intet som helst folkeligt ved den begivenhed. Alle deltagerne er enten politikere, embedsmænd af en art eller journalister. Der er hvert fald ingen, som jeg vil betegne som folk - altså ganske almindelige mennesker, der selv betaler for at deltage.

Det er lidt lige som russisk salat - der er heller ingen russere i. Eller rejeost, hvor der ingen rejer er i. Eller Tysklands Demokratiske Republik, hvor der heller ikke var noget demokrati.

Jeg ville ønske, at man begynder at kalde tingene ved deres rette navn - kalder en spade for en spade. Og så kan man jo passende kalde folkemødet for pampermødet - eller hvis det alligevel går for tæt på, så noget ganske neutralt som politik-festival eller lignende. Folkemøde - den er simpelthen for tyk...

Ingen kommentarer: