Nyt liv til gamle landingsbaner

Forsvaret vil bruge landingsbaner fra anden verdenskrig

I dag er det rensdyrene, der bruger de gamle
landingsbaner - her ved Marraq, men til næste år kan
 det blive Hercules-fly fra det danske flyvevåben.

Forsvaret har planer om til næste år at benytte nogle af de gamle amerikanske landingsbaner i Grønland.

Det fortalte seniorsergent Henrik Nicolajsen tirsdag pressen i forbindelse med øvelsen Night Hawk 2014, hvor man blandt andet træner flyvevåbnets personel i landing på de vestjyske strande.

Henrik Nicolajsen.

Henrik Nicolajsen er chef for flyvevåbnets Z-team, som er det hold af teknikere, der tager ud i verden og finder landingsbaner, når de danske C-130 Hercules-fly deltager i internationale operationer.

Henrik Nicolajsen besøgte med sit Z-team i august den nedlagte amerikanske landingsbane i Ikateq nær Kulusuk i Østgrønland. Her undersøgte man den gamle landingsbanes bæreevne - og den kan stadig holde.

I mange år efter krigen forsynede befolkningen i
 Fiskenæsset sig med petroleum fra Marraqs lager af fuel.

Den er nærmest perfekt til træningsformål, fortæller Nicolajsen.

- Den ligger tæt ved en civil lufthavn og i øvrigt kun en times flyvning fra Kangerlussuaq. Her kan vi forholdsvist nemt lave et setup, så piloterne kan få den nødvendige træning i at lande på grusbaner, og vi overvejer derfor seriøst at tage derop næste sommer.

- Det danske flyvevåben er internationalt anerkendt for vores evne til at lande i vanskeligt fremkommelige områder for eksempel i forbindelse med nødhjælpsoperationer. Det er blandt andet på grund af træningen i Grønland. Men fidusen ved at bruge en nedlagt landingsbane er, at vi på den måde ikke generer den civile trafik.

En efterladt bulldozer fra krigens tid.

Nicolajsens Z-team har i øvrigt også kig på den gamle bane ved Marraq nær Qeqertarsuatsiaat syd for for Nuuk. Her etablerede amerikanerne en nødlandingsbane under krigen - og det er planen, at Z-team vil besøge Marraq næste sommer for at teste bærevnen på den bane.

- Jo flere steder, vi kan lande, jo bedre. Det handler nemlig ikke bare om træning, men også om at styrke mulighederne for at lande, hvis vi skal deltage i for eksempel forureningsbekæmpelse eller redningsoperationer i Grønland, forklarer Henrik Nicolajsen.