Blandt søens folk...

Fra den royale front

En veloplagt Prins Joachim holdt tale og klippede snor, da
 Søfartsskolen Martec i Frederikshavn indviede de ny lokaler.

Snoren er klippet. Prinsen ønsker direktøren tillykke
med de nye lokaler, men hvad skal den stakkels
mand dog gøre af papirsaksen fra kontoret?

I dag skulle jeg skrive en notits om, at søfartsskolen Martec i Frederikshavn er blevet renoveret.

Skolen uddanner blandt andet maskinmestre og står for driften af Skoleskibet Danmark - og det gør begivenheden til en arktisk nyhed, som passerer mit ydmyge skrivebord. Normalt ville jeg næppe have brugt andet end en halv time på opgaven: snakket lidt med en person fra skolen, bedt dem om at sende et foto og så skrevet ti linier om begivenheden.

Men nu er Prins Joachim tilfældigvis protektor for Skoleskibet - og skolen havde formået at få ham til at indvie de nye lokaler i selskab med formanden for A.P. Møllers Fond Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla samt undervisningsminister Ulla Tørnæs.

Så ankommer manden, som vi alle venter på...

Det fik mig helt refleksmæssigt til at smide alle fornuftige tidskalkuler til side og bruge to timer i bilen samt tre timer på skolen til overvære åbningen. Jeg var ikke ene om denne kalkule. Billed-Bladet stillede med to fotografer og en journalist - alle fløjet ind fra København - og i øvrigt var hele den lokale presse til stede i større eller mindre grad. Så moralen er, at kongehuset leverer fuld valuta for apanagen - for det er den sikre vej til omtale. Hvor mange af Billed-Bladets læsere ville ellers have hørt om en søfartsskole i Udkantsdanmark?

Det blev i øvrigt en fin dag i selskab med gode kolleger. I pressefotograf-sammenhæng er jeg godtnok den bitte. Rigtige fotografer går ikke ned på udstyr, og her kan jeg ikke være med, men der er altid megen ventetid, når kongefamilien er i søgeren, så der blev da både snakket grej og givet kollegiale tips og ideer. Alle ved, at de kongelige leverer varen, og der er tid nok, så det er helt klart fotografisk komfortzone.

Vi fik da også, hvad vi var kommet for. Jeg skal kun bruge et enkelt billede, måske to, til historien, men heldigvis har jeg så bloggen her til lidt af overskuddet.

Jeg har i øvrigt en dårlig vane med at kalde prinsen for Jochiam. Det stammer fra en tidligere Nuuk-borgmester, Peter Thaarup Høegh, der havde det lidt svært med det danske sprog. Men i øvrigt er han ikke den eneste borgmester, som det kan gå galt for.

I dag skete det nemlig også for Frederikshavns borgmester, der udbragte et leve for Martin - og ikke Martec, som skolen hedder. Lysfabrikken Martin var en gang en stor arbejdsplads i Frederikshavn, så mon ikke fortalelsen er udtryk for det gamle ord om, at hvad hjertet er fuld af, løber munden over med...

Prinsen er en munter mand - og hyggede sig med
 sømandshistorier i kedelpassernes klasselokale.

Fine folk på rundvisning: Prinsen, bestyrelsesformanden,
borgmesteren, Mærks-ætlingen og hans mor, sikkerhedsmanden,
 undervisningsministeren og direktøren.

Prinsen bemærkede høfligt velkomsten på skolens
 overheadprojektor-lærred.

Verdenspressen på job. Her går ingen ned på udstyr.