Fjerne horisonter

På tur med vidvinklen

Tirsdag morgen bød på endnu en af de spektakulære solopgange. Denne morgen valgte jeg at gå en tur med vidvinklen for at fange det magiske øjeblik, hvor solen står lige under horisonten og belyser de højesthængende skyer nedefra.

Et hakkebræt til havens fugle.

Vidvinklen - i dette tilfælde 10 mm - giver et næsten uendeligt perspektiv. Det er et objektiv til de store linier og bestemt ikke til detaljer. Og de store linier klæder altså de flade inddæmmede marker rundt Øland - og er i det hele taget det rigtige objektiv-valg på de nordjyske vidder.

Dagen bød i øvrigt på herligt vejr. Laksen står i røgeoven, og jeg satte gang i et nyt projekt, der gerne skal give nogle gode fuglefotos i løbet af vinteren. Jeg havde en mindre bøgekævle på et par meter liggende. Den har jeg nu monteret på altanen uden for kontoret, hvor jeg jo ofte fotograferer fugle om vinteren på foto-fuglebrættet.

Det er mit håb, at bøgekævlen efterhånden vil blive hjemsted for en masse insekter - og jeg med tiden måske kan trække en spætte eller en skovskade til. For både spætter og skovskader er i kvarteret. Jeg mangler bare at få dem lokket på skudhold. For at hjælpe fuglene på rette vej, har jeg boret små huller i kævlen, hvor jeg har deponeret solsikkefrø. Det skal nok blive godt med tiden...