søndag den 22. april 2018

Firmaskovturen

Årets sidste skitur


Der er ikke ligefrem skove i nærheden af Sisimiut, men alligevel kan man da sagtens tage på firmaskovtur.

Det gjorde medarbejderne på rådhuset i Sisimiut forleden - og det skete i form af skitur i strålende sol i området nær Spejdersøen. Nogen skal jo gøre det hårde arbejde, så jeg droppede skiene og tog en tur med kameraet i stedet.

Det er for alvor ved at blive forår, så der forsvinder en lille smule sne hver dag. Flere af deltagerene frygtede da også, at turen med stor sandsynlighed blev sæsonens sidste. Det kan jeg sagtens leve med.. Det har aldrig sagt mig særlig meget at stå på ski. Et fornuftigt transportmiddel, ja, men da ikke noget, man gør for sjov. Så for min skyld må det godt snart blive sommer...

Ingen kommentarer: